Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kan ... - Ordbøgerne: P - pismire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
941
Kan—Kanaler
942
Ord, som ikke findes under
vulgaris) findes i Nord-Afrika. I Europa er den kun
paavist i Syd-Europa. Den lever af insekter, som den
fanger ved pludselig at skyde sin lange tunge ud af
munden. Til dens klæbrige spids fæstes saa insekterne
og hales ved tungens raske sammentrækning ind i svelget.
Ligesom de andre k. kan denne art hurtig undergaa de
merkeligste farveskifter. Fra grønt kan farven i løbet
af minutter forandres til rødt, brunt, graat, sort, snart
i stribet, snart i broget blanding af en eller flere af disse
farver. Dette beror paa, at hudens forskjellig farvede
pigmentceller kan sammentrækkes eller udvides, hvorved
vedk. farvetone snart svækkes, snart træder sterkere frem.
Kän (khan, kahan) (tyrkisk-tatarisk,
«herre»fyrstetitel hos seldsjuker, mongoler, tatarer, osmanner. Mest
kjendt er vel mongolerhøvdingen Dsjengis-k. (ca.l200 e. Kr.).
Kan.9 forkortelse for Kansas.
Käna, by i Galilæa, hvor Jesu første under skede
(Joh. 2), enten d. s. s. Kefr Kenna n.ø. for Nazaret eller
Qana længere mod nord.
Kanaan (se ogsaa Palæstina), efter 1 Mos. 10, 15—19
fællesbetegnelse for landet fra Sidon til Gaza, som Israel
erobrede. Josv., Dom. 1. Hertil sigter 1 Mos. 9, 25, at
Noahs sønnesøn K. skal tjene sine brødre.
Ka^nachos, en af de berømteste græske billedhuggere
fra arkaisk tid, ca. 500 f. Kr. Han var fra Sikyon og
var som kunstner en af banebryderne for det strengere
naturstudium. En Apollostatue, udført for helligdommen
i Didyma ved Milet. Denne kjendes fra mynter og fra
en efterligning, en broncestatuette i British museum.
Kanada, se Canada.
Kanadisk balsam, kanadabalsam, af ahies
bal-samea miller, anvendes i mikroskopi-tekniken.
Kanadiske kopper, se Acne conta g equorum.
Kanagava, by i Japan, øen Hondo, lige nord for
Jokohama. Her blev i 1854 sluttet en overenskomst
mellem de Forenede stater og Japan, hvorved dette land
opgav sin 200-aarige afstængthed, og i 1859 blev saa K.
aabnet for fremmedhandelen. Da havnen er for grund,
har byen nu ingen betydning.
Kanäker (mennesker) kalder de indfødte paa Havaji
sig selv; bruges ogsaa som navn paa polynesierne
overhovedet.
Kanalen (eng. English Channel, fr. La Manche,
oldtidens Mare Britannicum), strædet mellem England og
Frankrige, der forbinder Nordsjøen med Atlanterhavet;
den er tragtformet, 550 km. lang, ved aabningen i vest
mod Atlanterhavet er den mellem øen Ouessant og
Kap Landsend 156 km. bred (største bredde 260 km.),
men paa det smaleste sted, strædet ved Caiais, er den
kun 33 km. og dybden fra 54—174 m. Sydkysten er
fattig paa naturlige havne; man har her tre større
bugter: Bassurelle de la Somme, Seinebugten og den
Normanniske bugt; her ligger de Normanniske øer,
der tilhører England. Nordkysten derimod er rig paa
gode havne (Plymouth, Southampton, Portsmouth). Af
bugter nævnes Mountsbay, Lumebay, Polebay og den
af øen Wight dannede Spithead, der fører ind til
Southampton Water. Talrige fyrtaarne og fyrskibe oplyser
farvandet for den meget livlige skibsfart. Det mest
berømte fyrtaarn er Eddystone (s. d.). I den ytre del af
K. optræder sterk ebbe og flod.
K, maa søges under C. Postamt—poste restante
Kanäler. K. er et kunstig frembragt aabent vandløb
(vandrende) af større dimensioner. Man anlægger k. i
forskjellige øiemed. Nogle tjener saaledes til at lede
driftsvand til fabriker, andre har den opgave at tjene
som vandledninger til overrisling af dyrket mark, atter
andre tjener til afledning af spildvand eller andet
skadeligt vand («drænerings-k.»), og endelig tjener en hel del k.
som trafikveie, hvorpaa der kan foregaa skibsfart. Mange
k. er imidlertid anlagt for samtidig at tjene flere af de
nævnte formaal. K. gives, naar de graves gjennem løs
grund, som regel et trapezformet tverprofil, men der
hvor siderne dannes af fast fjeld, murverk eller træ, er
tversnittet i alm. rektangulært. Dimensionerne er meget
forskjellige, dog gjøres som oftest den midlere bredde
to til fem gange større end vanddybden. — De k.,
hvorom den største interesse samler sig, er skibs-k.
Disses opgave er dels at forkorte den naturlige seilled,
dels at sætte det indre af et land i seilbar forbindelse
med havet. Der hvor landet danner forholdsvis lave eid
mellem to have, havbugter, i samme niveau værende
indsjøer eller seilbare elve, lader det sig tildels gjøre at
udgrave en k. til en saa stor dybde, at vandet i k. kommer
til at blive staaende i høide med vandet udenfor. En
saadan k. pleier man at kalde en niveau-k. Oftest
er imidlertid de steder, som skal forbindes med en k.,
adskilt ved saa høie landstrækninger, at arbeidet med
at udgrave en niveau-k. vil falde altfor vanskeligt og
kostbart. Høideforskjellen maa i dette tilfælde overvindes ved
sluser eller løfteverk. En saadan k. bestaar af flere
adskildte afdelinger, med indbyrdes forskjelligt niveau,
hvortil skibene enten maa løftes eller sænkes ved hjælp
af hertil indrettede sluser eller løfteverk. En sluse
bestaar af et enkelt eller flere trappetrinformig anordnede
kamre, som hvert enkelt kan aabnes eller lukkes ved
porter. Naar skibet kommer ind i kammeret, lukkes
dette, og ved paaslipning eller udtapning af vand
gjennem særskilt indrettede luger, bringes vandniveauet i
kammeret til at stige eller falde, til det naar samme
høide som i kanalen eller nabokammeret. — Et vasdrag,
som har for stort fald eller for ringe dybde til at være
seilbart, kan farbargjøres ved en kunstig kanalisation.
Denne bestaar væsentlig deri, at der tvers over elven med
passende mellemrum opføres dæmninger, hvorved vandet
opstuves, saa hastigheden af vandet bliver mindre og
dybden større ovenfor dæmningen, medens faldet samles
paa enkelte steder. For at omgaa disse steder
anbringes sluser. I hovedsagen har følgelig et kanaliseret
vasdrag stor lighed med en kunstig skibs-k. — Af den
store mangfoldighed af skibskanaler rundt om i verden,
er det kun faa, som kan befares af store sjøgaaende skibe.
De vigtigste sjøskibsfart-k. er følgende: Suezkanalen, 160
km. lang med 9 m.s dybde, 37 m.s bundbredde og
60—100 m.s bredde i vandspeilet; har kostet 320 mill,
kr.; Manchesterkanalen, 56 km. lang, 8 m.s dybde; har
kostet 216 mill. kr. ; Amsterdam—Nordsjøkanalen, 27 km.
lang, 9 m.s dybde; Petersburg—Kronstadtkanalen, 35 km.
lang, 6 m.s dybde; har kostet 35 mill, kr.; Keiser
Wilhelmkanalen (Nordsjø—Østersjøkanalen), 100 km. lang, 9 m.s
dybde; har kostet 140 mill, kr.; Korinthkanalen, 63 km.
lang, 8 m s dybde; har kostet 20 mill. kr. — Samtlige de
her nævnte k. er niveau-k. med undtagelse af Manchester-
fouettement; coups (m pl) de fouet;
flagellation f.
pismire (i) (mige)maur.
piss (e), pissat © m, pisse f,
pis, urin.
pis(s)asphalt © bergtjære,
pisse — ® pissen, harnen —
© piss - (D pisser; uriner.
pisse-froid ® m, elendig
stakkar.
pissement ®m: p. de sang
blodpis = pisse-sang m.
pissenlit ® m, en som pisser
i sengen; (bot.) løvetand,
pisseux (D pisgul.
pissoir — (t) Pissoir n — ©
urinal, lavatory - ® urinoir,
pis-soir m, pissot(ièr)e f.
pistacie(nød) - ® Pistazie,
Pistacie f — © pistachio!-nut)
-(D pistache f.
Pistacien-, Pistazienbaum
® m, pistachier (f) m, pistacietræ.
piste (D f, spor (efter vildt);
væg (i ridehus); veddeløbsbane.
pistil © (D m, Pistill ® n,
(bot.) støvvei.
pistol — ® Pistol(e) n (f);
(mynt) Pistole f - © pistol;
(mynt) pistole - ® pistolet m;
(mynten) pistole f.
pistolier (f)m, fange paa egen
kost.
piston - (t) Piston n (m) - © &
® piston ; (g (mus.) ogs. cornet (m)
à pistons.
piston © & (g m, stempel; (D
ogs. knap (til springlaas); klaf,
ventil; protektion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
