Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanon ... - Ordbøgerne: P - plafond ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
953
Kanon—Kanonport
954
Ord, som ikke findes uuder K, ma
er bronce (uchatiusbronce) endnu i brug i Østerrige for
mindre k. Smaa k.s rør gjøres gjerne homogene (passive),
men k. af kraftig type er altid opbygget (sammensat).
Disse sidste bestaar af et kjernerør, udenpaa hvilket er
krympet et eller flere lag af mantier og ringe (ring k.,
mantelring-k.). Ved lidt ældre k.-konstruktioner hviler
røret paa sit underlag (affutage, lavet, rappert) ved
tapper, om hvilke det kan dreies i vertikalplanet. Ved de
n^^este k. er gjerne røret uden tapper og hele dets
bagstykke cylindrisk, forat det under rekylen kan glide
i nærmeste underlag (vuggen), der isaafald er forsynet
med tapper, og k.-røret har da nær bagre ende en
paakrympet eller paaskruet ring med et eller flere
øier for befæstigelse af rekylbremsens stempelstænger.
Det indvendige hule rum i k. kaldes sjælen; den ender
bagtil i stødbunden og fortil i mundingen. Sjælens
midtlinje kaldes kjernelinjen eller sjælaksen. Riflerne
er snoede indsnit i sjælvæggene og tjener til at give
projektilet rotation omkring sin længdeakse, hvorved
det altid beholder spidsen foran under sin flugt i
luften. Riflernes vridning eller stigning kan være
forskjellig (riflevinkèl, retlinjet (helicoidal), cirkulær,
parabolsk (progressiv)), ligesom deres antal, der kan
variere fra 20 til 80 efter k.s størrelse. Afstanden mellem
to diametralt staaende bommer kaldes kaliberet, til
hvilket maal en hel del andre dimensioner ved skytset
henføres. Den aabning, hvorigjennem ladningen antændes,
kaldes fænghullet (s. d.). I nyere tid har i Norge mindre
k. været fabrikeret ved Nes jernverk, ellers har Norge
anskaffet skyts fra Bofors og Finspong i Sverige, Krupp
og Ehrhardt i Tyskland, Armstrong i England, fra
Schneider (le Greusot) og St. Ghamond i Frankrige samt
fra Gockerill i Belgien. (Se ogsaa Skyts.)
Kanon (græ.), rettesnor, maalestok. 1. (Teol.). K.
kaldes i modsætning til apokryfer og pseudepigrafer den
afsluttede samling af bøger, der indeholdes i bibelen, i
dens enestaaende betydning som rettesnor for kristeligt
liv og lære (se ogsaa Bibel). – 2. Se Kapitel. —
3. (Mus.). Egentlig anvisning, rettesnor, idet de ældre
kontrapunktister i fugakompositionen nedskrev en enkelt
stemme og kun tilføiede smaa anvisninger for de andres
gang. Siden er k. overført paa selve musiken i den
strengeste form for musikalsk imitation, idet hver enkelt
stemmes gang er ganske ens, i énklang, oktav, kvint
o. s. V. Man kan ogsaa forlænge eller forkorte en
imiterende stemmes noteværdi, vende intervallerne om eller
endog hele melodien (krebse-k.). Fugen er en friere,
mere udviklet form for imitation.
Kanönbaad, mindre krigsfartøi, nærmest beregnet
paa lokalforsvaret. I den norske marine haves 10
saa-danne k. af størrelse fra 300—1500 tons déplacement.
Efter den dansk-norske flaades bortførelse til England i
1807 blev under den paafølgende krigsperiode 1807—14
bygget et større antal k. i Norge og Danmark, og disse
spillede en vigtig rolle under «kanonbaadskrigen», som
denne periode oftere kaldtes i Norge. Der var væsentlig
to slags k. : kanonchalupper og kanon joller.
Førstnævnte var 20 m. lange og 4 à 5 m. brede baade,
armeret med en 24- eller 18-pundig kanon i hver stævn
foruden nogle 4-punds haubitser; de var indrettet
l)aade for roning og seilads og havde ca. 60 mands
nder C. plafond—plagiaire
besætning. Jollerne var en del mindre og førte kun
én 24-punds kanon agter foruden et par haubitser.
Kanon jolle.
Kanonbedækning, afdelinger af infanteri eller
kavaleri, der under fegtning eller marsch afdeles til artilleriet
for at dække det mod overfald og assistere i vanskelige
passager. I enkelte arméer, f. eks. den russiske, afdeles
normalt ét à to kompanier pr. batteri; i Tyskland
kommanderes sjelden særskilt k., idet artilleriet dækkes ved
troppernes gruppering, hvorhos det er en æressag for de
øvrige vaaben ikke at lade artilleriet i stikken. Hos os
følges oftest den tyske regel. Under kamp anbringes k.,
hvis den bestaar af infanteri, gjerne 400—500 m. foran
og tilside for artilleriet, medens kavaleri holder tilhest
tilside bagud; under marsch fordeles k. langs kolonnen.
Kanonbænk, plads for en kanon bag en fæstningsvold.
Kanoner, i marinen næstlaveste grad blandt
artilleriunderofficererne, der forøvrigt har følgende grader:
artilleriassistent, over-k. og under-k.
Kanonisatiön kaldes i den katolske kirke den akt,
hvorved en salig (beatus) erklæres for sanctus, d. e. hellig.
Har et menneske udmerket sig ved hellige dyder og
undergjerninger, kan han, efter omhyggelig prøvelse af
flere kommissioner, tidligst 50 aar efter sin død af paven
erklæres for beatus; en saadan kan da af paven ophøies
til saiictus for den hele kirke (jfr. Helgener).
Kanoniske bøger, se Kanon og Bibel.
Kanoniske tider, se Horæ canonicæ.
Kanonisk ret er de for den katolske kirke, dens lære,
organer og medlemmer gjældende retsregler. Den bestod
i ældste tid af en række beslutninger paa synoderne,
samlet af Gratian ca. 1150, berigedes senere med pavelige
dekretaler, Gregor IX’s samling fra 1230 er især vigtig,
og koncilernes beslutninger. K. r. var i katolsk tid en
del af hvert lands gjældende ret; der stod dog i alle
lande stor strid om dens gyldighedsomraade i forhold
til den verdslige ret, i Norge fra Magnus Lagabøters tid.
K. r. har havt stor retshistorisk betydning ogsaa udenfor
dens direkte gyldighedsomraade, især for udviklingen af
strafferetten (ansvarets forhold til den subjektive brøde,
strafarterne) og processen (hemmelig, skriftlig, inkvisitorisk
rettergang med fagdommere).
Kanonjolle, se Kanonbaad.
Kanonmetal, se Bronce.
Kanonport, den aabning i skibsside, kasemat el. taarn,
hvorigjennem kanonen stikker frem.
plafond (f) m, tag, loft.
plafonnage (f) m, loftlægning,
taggipsning.
plafonner (f) lægge loft (i);
gipse (tag).
plafonneur (f) m, loftlægger,
itaggipser.
Plag(g) — ® Kleidungsstück n
— @ garment, article of clothing
— d) vêtement, habit m.
plage — (t) Plage, Qual, Pein f;
(zur) Last (sein) - © torment,
worry, infliction, trouble — (f)
tourment m, peine f; (onde) mal;
(lande ) fléau m, calamité f.
plage vb - ® plagen, quälen
— (e) plague, torment, worry;
bother (one’s self about . . .) —
(?) tourmenter, faire souffrir; (under-
trykke) vexer; (besvære) obséder;
importuner; (drille) taquiner.
Plage (t) f, plage,
plage ® f, (flad) strand; egn.
plageaand - ® Plagegeist,
Quälgeist m - (e) tormentor, plague
— ® bourreau; persécuteur m;
(kvinde) furie, mégère f; (ertekrok)
taquin(e) m (f).
plagen ® plage.
plageri, plaging — ® Plagerei,
Plackerei, Quälerei, Schererei f —
(ê) plaguing, worrying; torment,
botheration — (f) vexation(s);
(overhæng) obsessions f pl;
(paatræn-genhed) importunité ; (erting)
taquinerie f.
plagiaire (f) m, Plagiar,
Plagiator (t) m, plagiarist,
plagiary (g literær tyv, plagiator.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
