- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
955-956

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanon ... - Ordbøgerne: P - plafond ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

955 Kanöpe—Kant

plagiarism-plain-dealing ord, som ikke findes und.

Kanöpe, en begravelsesurne, oftest af sten (alabast),
benyttet af de gamle ægyptere ved mumiebegravelser,
idet der i fire k. nedlagdes de præparerede indvolde,
hjerte, lever, lunger, som udtoges af liget ved dets
balsamering. K.s laag var oftest formet som menneske- og
dyrehoveder repræsenterende de fire guddomme eller
gravgenier, som antoges at staa i forbindelse med og
beskytte menneskets indre bløde legemsdele

Kanopos var grækernes benævnelse paa en
gammel-ægyptisk by, beliggende ca. 20 km. n.ø. for Alexandria.
I K., hvis indbyggere ikke havde noget godt ord paa sig
i moralsk henseende, fandtes et i den græsk-romerske
tid meget bekjendt tempel for Serapis, hvortil man kom
langveisfra for at faa gudens orakelsvar. I 238 f. Kr.
blev i K. af der forsamlede deputerede fra den ægyptiske
geistlighed opsat et dokument, der er kjendt som
«K.-stelen», og som indeholder mødets beslutninger om
æresbevisninger for den da regjerende ægyptiske konge,
Ptolemæus 111 Euergetes, der havde gjort sig fortjent
ved sin omsorg for templerne etc. Af dokumentet, der
var affattet paa gammelægyptisk, paa folkesproget
(demo-tisk) og paa græsk, er der fundet flere ekspl., deriblandt
(i 1866) et fuldstændig uskadt.

Kanpur, se Khan pur.

Kansas [kænsds], en af de Forenede stater i Amerika,
omgivet af Missouri, Nebraska, Colorado og Oklahoma;
212 780 km." med omtr. 1 612 500 indb. (1907). K. er en
udpræget præriestat. Den østlige del er et fladt græsland
med frugtbar jord; klimaet her er gunstigt for jordbrug,
med tilstrækkelig nedbør og ikke for varmt. iMod vest
hæver landet sig langsomt til en høide af omkr. 1000
m. o. h. Ogsaa her er det fladt, bare elvene har gravet
større fordybninger. Det er her meget tørt og meget
hedt om sommeren (optil 45 og derfor er elvene, selv
de større som Arkansas, om sommeren ofte helt uden
vand, og store strækninger med flyvesand findes mange
steder; jordbrug er derfor her vanskeligt at drive, jorden
trænger overalt kunstig vanding. En plage for hele K. er
de frygtelige storme, tornados, som her optræder oftere
end i nogen anden stat. K. har udviklet sig sterkt, i
1860 havde staten bare 107 206 indb. Af befolkningen
i 1900 var 126 685 født i udlandet, deraf omtr. 1500 i
Norge. K. er en udpræget jordbrugsstat, særlig dyrkes
mais (i 1908 avledes 156 mill, bushels) og hvede (79 mill,
bushels). Husdyrholdet er stort, i 1908 omtr. 1 100 000
heste, 374 mill, hornkvæg, 2 700 000 svin, 236 000 sauer
etc. Der er store kulfelter i den østlige del,
produktionen var i 1907 over 7 mill, tons, og der er ogsaa stor
produktion af petroleum og natui^lig gas. Der er store
møller og slagterier med en samlet produktionsværdi af
over 500 mill. kr. Der er over 14 000 km. jernbaner.
Staten har gode folkeskoler, mange colleger og et
statsuniversitet. Hovedstaden er Topeka. Til kongressen i
Washington sendes to senatorer og otte repræsentanter.

Kansas City [kænsds si’ii], to byer i de Forenede
stater, ved sammenløbet af Kansaselven og Missouri, den
ene i Missouri, den anden i Kansas, men vokset sammen
til én by. K. i Missouri har 182 376 indb. (1906). Det
er et af de vigtigste jernbaneknudepunkter i de Forenede
stater, udgangspunktet for mange linjer til Vesten. Over
Kansaselven fører mange broer til K. i Kansas, som er

plagiarism Plagiat ® n,
plagiat d) m, plagiat.

plagiarize (ej, plagier
plagiieren (t) plagiere.

plague (g) pest; (fig.)
(lande)-plage; plage, pine; hjemsøge.

plaguy (e) (dagligtale; vulgært)
forbandet, forbistret.

plaice fe) rødspette,kongeflyndre.
Plaid (t) m (n), plaid (e) & ®

m, plæd ; (rudet) reiseteppe ; @ ogs.
rudet, ternet, skotsk.

plaid m, retsmøde; proces, sag.
plaider (g føre proces;
procedere; plædere; forsvare; tale (ens
sag); paaberaabe sig, gjøre
gjæl-dende. se p. ogs. versere,
plaidieren ® plædere,
plaideur (f) m, stridende part ;
procesgalt menneske.

956

T K, maa søges under C.

den størte by i staten og har 77 912 indb. (1906). Det
er en stor fabrikby, især er der mange store slagterier,
og antallet af slagtede dyr af alle slags er større end
i nogen anden by undtagen Chicago.

Kansas River [kænsds ri’vd], elv i de Forenede stater
i staten K., opstaar af de to elve Republican og Smoky
Hill. Ved Kansas City falder den i Missouri efter et
omtr. 900 km. langt løb. Er om sommeren og høsten
næsten helt tør.

Kansler (lat. cansellarius), den embedsmand, hvem
udfærdigelsen af de kgl. breve paahvilede, lederen af
kancelliet (s. d.). K., der opr. altid var en geistlig, fik
tidlig i vesteuropæiske lande megen indflydelse som en
af rigsembedsmændene. I Danmark hævede erkebiskop
Andreas Sunesøn i 12—13 aarh. stillingen til høi anseelse;
k. blev kongens nærmeste raadgiver og hans
mellemmand overfor stormændene og udenlandske magter.
Efter 1536 var den kgl. k. en verdslig adelsmand og fik
rang efter rigshofmesteren, medens den saak. rigens k.
rangerede som almindelig rigsraad. Efter 1660 forsvandt
embedet som k., og ordet er siden kun nu og da
benyttet som titel. — Norge havde fra 13 aarh. en k. som
medlem af kongens og rigets raad. Under unionerne
var embedet dog oftere ubesat. Ligeledes havde landet
sin særlige k. 1536—1660. — I adskillige lande
eksisterer endnu k.-embeder, i Sverige en justitie-k., i
Tyskland en rigs-k , i England fire forskjellige k. som
medlemmer af regjeringen.

Kant, Immanuel (1724—1804), t. filosof, studerede
først teologi og filologi, derefter matematik og filosofi.
Efter en del aar at have været huslærer blev han
privatdocent og senere (1770)
professor i Königsberg,
hvor han var født og
tilbragte hele sit liv,
der var regelmæssigt som
et ur verk. 1755
fremsatte han sin berømte
teori om vort solsystems
udvikling fra en urtaage,
men hans hovedbedrift
er grundlæggelsen af
den kritiske filosofi. 1781
udkom «Kritik der
reinen Vernunft». 1
modsætning til den tidligere
«dogmatiske» filosofi, der
uden nogen nærmere
prøvelse af de
grundbegreber, hvorfra vor
erkjendelse gaar ud,
forudsætter deres
gyldighed, og den skeptiske
filosofi, der tviler om
gyldigheden af de
resultater, tænkningen fører en til, gaar den kritiske filosofi
ud paa at undersøge selve erkjendelsens mulighed og
grænser: Hvad kan man vide? At al viden skyldes
erfaringen (sanseiagttagelse), giver K. den engelske filosofi
ret i, dog kun hvad erkjendelsens stof angaar, erkjendelsens
form skyldes selve det erkjendende jegs natur, der paa-

Immainiel Kant.
(Efter et portræt fra 1768.)

plaidoirie (f) f, (jur.) forsvar,
plaidoyer ® m, (jur.)
forsvarstale; indlæg.

plaie (f) f, saar; vunde;
(lande)-plage.

plaignant (f) klagende; m,
klager, sagsøger, citant.

plain © &(f) jevn, flad; (ê) ogs.
aaben; tydelig; simpel, enkel,
tarvelig; ligefrem; oprigtig.

plain ©, plaine (f) f, slette,
flade; (e) spec, slagmark.

plain-chant @ & (f) m,
(enstemmig) kirkesang, koral.

plain-clothes (g civile klæder,
civil dragt.

plain-dealer (é) oprigiig (ærlig)
mand.

plain-dealing @ oprigtig,
ærlig ; ærlighed, aabenhed ; ærlig færd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free