Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karasjok ... - Ordbøgerne: P - Platte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
977 Karasjok—Karavane
Ord, som ikke findes under K, maa søges
den dag, da vedkommende havde forladt det smittede
sted ; og selv dette gjaldt kun sjø-k., medens land-k. i
de fleste lande faldt helt bort og erstattedes af det
saak. inspektionssystem. Efterhaanden har dette
ogsaa erstattet sjø-k., saaledes ogsaa i Norge, hvor k.-loven
af 1848 med dens tillæg af 1893 ophævedes ved lov af
17 juni 1909 om foranstaltninger mod indførsel af
smitsomme sygdomme. Denne gaar i det væsentlige ud paa,
at tilreisende fra smittede steder ved sin (sjø- eller
land-værts) ankomst til Norge skal synes (inspiceres) af læger
for i tilfælde af, at de er eller kan mistænkes at være
syge, at afsondres, medens de ellers uhindret slipper ind
i landet, dog paa betingelse af eventuelt et vist antal
dage at møde frem til fornyet inspektion hos
vedkommende læge samt at lade sit tøi desinficere o. 1.
Karasjok, indlandsherred i Finmarkens amt syd for
Porsangerfjorden, 7539.39 km.^ med 679 indb.; 0.09
pr. km.^ Herredet, der svarer til K. prestegjeld og sogn,
grænser mod s.ø. og øst til Finland og mod vest til
Kautokeino. Grænsen mod Kautokeino er paa det længste
parti ikke nøie fikseret, idet grænsedistrikterne mellem
disse to herreder udgjør et fælles renbeitedistrikt.
Terrænet er karakteristisk for Finmarksvidden : Bølgeformig
afrundede, ikke synderlig høie aaser, rækker af smaavande
og langsomt flydende smaabække. I nord, paa grænsen
mod Kistrand, naar fjeldene i de sydvestlige Gaisser
høider paa over 1000 m. (Vuorje Gaissa 1017 m.). Det
høieste fjeld i den centrale del af herredet er Iskuras
(642 m.). Herredet har sit navn efter elven Kara sjokka
(s. d.), der formodes at betyde den bugtede elv, efter
sine mange slyng og bugtninger. Den gjennemstrømmer
herredet fra s.v. mod n.ø. og flyder ud i Tana, der
danner grænsen mod Finland. Ved Karasjokkas nedre
løb ligger K. kirkested i en klynge af smaa huse (46).
Her bor stedets prest, lensmand og handelsmand, og her
er skole, skyds- og poststation; ialt bor der i denne
kirkeby 335 indb. Af arealet opgives 0.0 km.^ at være
aker, 0.8 km.^ eng, 250 km.^ skog (løv- og naaleskog),
resten er udmark, snaufjeld, myr og indsjøer. Nøiagtige
karter savnes endnu over store strøg af herredet. De
fleste indbyggere er finner (lapper), i 1900 opgives der
kun at være 20 nordmænd og 6 kvæner, resten er finner.
En del af finnerne er nu fastboende og driver kvægavl,
men størsteparten driver fremdeles renavl som
hovednæringsvei. I 1900 opgives der at være 59 heste, 186
storfæ, 246 faar og 15 615 rensdyr. Elve og vande er
meget fiskerige, der er store mængder fuglevildt (særlig
ryper) og gode multemyrer. Ved Karasjokkas bielve
(Sargijokka m. fl.) har der i de senere aar været drevet
en del guldvaskning. Fra K. kirkested til nærmeste
dampskibsanløbssted (Kalvik ved Porsangerfjorden) er
der 143 km. eller som fra Kristiania til henimod Elverum.
Der er nu under bygning telefon, ligesom vei er
projekteret fra Kalvik til K. Den væsentligste trafik foregaar
om vinteren pr. hest og rensdyr eller om sommeren pr.
elvebaad opefter Tana. K. er Norges største (adskillig større
end Akershus amt, der er 5224 km.^), men samtidig
tyndest befolkede herred. K. var før grænsereguleringen
af 1751 fællesdistrikt mellem Norge og Finland (Sverige).
Antagen formue 1908 272 000 kr., indtægt 118 060 kr.
(Se planche Finmarken.)
978
,, C. Platte-platy
Karasjokka, der opgives at betyde den bugtede, er
en af de betydeligste elve i Finmarkens indre. Den
udspringer af en række smaavande paa grænsen mod
Finland, flyder mod nordøst og modtager en række
tilløb, hvoriblandt særlig nævnes Bavtajokka fra syd og
den vandrige Jesjokka fra nordvest, der danner afløb
fra den store indsjø Jesjavrre (s. d.). I sit øvre løb
danner K. flere større og mindre fald, men efter at have
forenet sig med Jesjokka flyder den rolig og vandrig i
talrige slyngninger mellem høie sandmæler. I grænsen
mod Finland forener den sig med Anarjokka, der efter
sammenløbet med K. benævnes Tana (Tanaelv).
Nedslagsdistrikt 5255 km.^ Efter elven har herredet og
prestegjeldet K. faaet sit navn.
Karasowski, Moritz (1823—92), polsk musiker, som
i de senere aar virkede i Dresden. Særlig bekjendt ved
sin Ghopin-biografi. Ogsaa Mozart-biografi og den polske
operas historie.
Karassübasär, by i Rusland, guv. Taurien, ved elven
Karassu; 14 264 indb. (1897). K. har 24 moskéer, flere
jødiske synagoger, to græsk-kat., en armenisk-gregoriansk
og en romersk-katolsk kirke.
Karasu, elv i Lilleasien, Eufrats vestlige kildeelv (s. d.).
Forøvrigt er K., som betyder det sorte vand, navn paa
mange elve i tyrkiske lande.
Karat. Ordet stammer gjennem arab. qer(r)ât fra
græ. xepdxiov, den tørrede kjerne af johannesbrødfrugten,
hvormed man pleiede at veie guld og diamanter. Senere
brugt som vegtenhed for ædle metaller og juveler. K.
inddeltes i 4 gren eller 64 dele; den hollandske k. —
205.894 mg. Lov af 27 mai 1910 nr. 4 indfører
betegnelsen «metrisk k.> som en særlig metrisk vegtenhed
paa 200 mg. (Jfr. Finholdighed.)
Karategin, landskab i det indre Asien, i den østlige
del af Buchara, et høit og raat fjeldland. Har en egen
fyrste, som fører titel af sjah og er en vasal af emiren
af Buchara; han bor i Garm, som ligger ved Surchab.
K. var uafhængig indtil 1868.
Karatheodöri, Alexander (Iskender pasha) (1833—
1906), tyrk. statsmand af græsk fanariotslegt; uddannedes
i Paris, blev understatssekretær i udenrigsministeriet og
repræsenterede Tyrkiet paa Berlinerkongressen juni—juli ’
1878. Han var fra december samme aar til mai 1879
udenrigsminister, 1885 — 95 fyrste paa Samos og 1895
— 96 guvernør paa Kreta, men gik af paa grund af
urolighederne.
Kara’tsjev, by i Rusland, guv. Orel; 15 842 indb.
(1897). K. har 10 kirker, talrige oljepresser og driver
handel med hamp og korn.
Kara^tschi, se Karachi.
Karatsu, by i Japan, paa nordkysten af øen Kiusjiu,
nord for Nagasaki; 8000 indb. Blev i 1889 aabnet for
fremmedhandelen, udfører kul.
Karavane (af pers. karvân, eg. karhån, d. e.
handels-beskyttelse) kaldes de store følger, hvori reiser foregaar
i Orienten, da det her ofte er umuligt at reise alene
paa grund af veienes usikkerhed. K. er mest handels-k.,
og de foregaar ad bestemte veie, k.-veie; det alm.
lastdyr er kamelen. Nogle k. er ogsaa pilgrims-k., som fører
de troende muhammedanere fra alle kanter til Mekka,
Medina eller andre muhammedanske valfartssteder. —
Platte (t) f, plade, flade; bar
flek (paa hodet), maane; tonsur;
fad, flad skaal; præsenterbakke ;
ret mad.
Plätte ® f, strygning; strygejern.
Platteis ® m, rødspette.
Plätteisen ® n, strygejern;
pressejern.
platten, plätten (t) blive
(gjøre, trykke) flad; stryge.
plattenslager (fig.) — (t)
Schwindler m — @ swindler, cheat
— ® filou, fourbe ; chevalier
d’industrie; carotteur m.
plattenslager! — ®
Schwindelei f — (e) cheating, imposition,
imposture — ® filouterie,
fourberie f.
platter (e) (fladt) fad, bakke;
(straa) fletter.
platterdings ® ganske og
aldeles, fuldstændig.
Plätterei ® f, strygning,
strygeri.
platter-faced @ bredfjæset.
Plattfisch ® m, flyndre.
Plättfrau (t) f, strygekone.
Plattfuss ® m, platfod.
Plattheit, Plattigkeit ® f,
fladbed; (fig.) plathed.
plattieren ® plettere.
Plattierer ® m, pletterer,
platting (sjøord) — ® Platting,
Plattung f - (è sennit - ® tresse f.
platting @ fletning, fletverk.
Plattkopf 0 m, fladt hode.
plattysk - ® plattdeutsch
-@ Low German — ®
bas-alle-mand m.
platy (e) pladet, panserlignende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
