Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karasjok ... - Ordbøgerne: P - Platte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
platypus—play
979
Ord,
Karave^l-
om ikke findes u
-Kardinaler
ider K, maa søges
976
Karavanserai er et offentligt herberge i byerne eller
ved k.-veiene, hvor de reisende kan faa ly med sine
lastd3^r. I de større byer bestaar et karavanserai gjerne
af en firkantet, to-etages bygning; i den øvre etage er
der værelser, som vender ud mod et aabent galleri, og
her bor de reisende, medens den nedre etage er indrettet
til opholdssted for dyrene.
Karave’l el. kr a V e 1 (opr. sp. carabela), betegnelse
for skibstype, mest kjendt fra slutten af det 15 aarh.,
idet det var med tre k., Kolumbus foretog sin
opdagelses-reise til Amerika. K. var et lidet skib med høi agterdel
og forholdsvis lav baug og forsynet med fire master
med latinerseil. Typen under betegnelsen «krafueb
fandtes ogsaa i Norden og er bl. a. omtalt under
greve-feiden 1534—36.
Karave^lov, Petko (1845—1903), bulg. statsmand,
født i Østrumelien; 1879 valgt til Bulgariens
grundlovgivende nationalforsamling, hvor han blev en af
hovedmændene for den nye frisindede forfatning. 1880—81
premierminister, opholdt sig en tid i Østrumelien, blev
paany ministerchef 1884, modarbeidede den russiske
indflydelse og hidførte gjennem opstanden i Østrumelien
dette lands tilknytning til Bulgarien 1886 trods Ruslands
og Tyrkiets modstand. Ved fyrst Alexanders (s. d.)
forjagelse 1886 gik K. af, men blev dog medlem af
regentskabet sep.—nov. s. a. 1892 dømt for høiforræderi, benaadet
1895. Var atter premier- og finansminister mars—deo.
1901, men faldt paa grund af den kroniske finansnød.
Karaya, indianere i Central-Brasilien i Aragua^^aelvens
opland. Hovedformen er dolichocefal; mændene er
betydelig høiere end kvinderne.
Sproget er forskjelligt fra de
omboende folks; kvindernes
sprog adskiller sig fra
mændenes. De lever hovedsagelig
af fiskeri i elvene, men driver
ved siden af akerbrug
(man-dioka, mais, sukkerrør).
Mændene gaar fuldstændig nøgne,
kvinderne kun med
lændebind af bast; den lange
træ-plug gjennem underlæben (se
illustr.) bæres kun af manden;
de gjennem øreflippen stukne
rør er derimod tillige
kvinde-smykke. Hovedvaaben er bue
og pil, kølle og spyd.
Karbamïd, se Urinstof.
Karbanïl, fenylisocyanat, GeH^N.GO, er en
farveløs, oljeagtig, ubehagelig lugtende vædske, der er et
vigtigt reagens i den organiske kemi.
Karbider kaldes metallernes forbindelser med kulstof,
saaledes er f. eks. kalcium-k. (s. d.) en forbindelse af
kalcium og kulstof, CaC^. Betegnelsen benyttes dog
ogsaa for enkelte metalloiders kulstofforbindelser,
saaledes navnlig silicium-k. eller karborundum (s. d.), der
er en forbindelse af silicium og kulstof, SiC.
Karbldkvælstof, se Gjødning af luften.
Karbolforgiftning opstaar oftest ved at svelge
karbol-syre. De slimhinder, f. eks. i spiserøret og mavesækken,
som kommer i berøring med den, etses («forbrændes»)
Karayå.
med paafølgende smerter, brækning og diarrhoe. Tillige
udtalt mathed, døsighed, tildels delirier; stundom
indtræder døden. Kommer man sig, kan der efter etsningen
indtræde ar, med forsnævring f. eks. af spiserøret. Lettere
forgiftninger kan indtræde efter langvarig behandling af
saar med karbolsyre (mathed med mørkfarvet urin o. a.).
Karbolinëum bestaar for en væsentlig del af den
over 270° kogende del af stenkulstjæren. K. anvendes
som impregneringsmiddel for træ.
Karbolsyre, se Fenol.
Karbolvand, en 3 pct.-holdig, vandig opløsning af
karbolsyre.
Karbonater, kulsure salte, se Kulsyre.
Karbonisëre er en operation, der gaar ud paa kemisk
at ødelægge plantefibre, men skaane uldfibre ved
tilgodegjørelse af halvuldsfiller etc. Dette gjøres ved en
passende behandling med svovlsyre eller aluminiumklorid.
Karbundt (hot.), se Kar s treng.
Karbunkel, se Brandbyld.
Karburator, karburëring, se Gas.
Karbylamïner, isocyanider, er forbindelser i den
organiske kemi, der indeholder atomgruppen — N==G, i
modsætning til nitrilerne, der besidder gruppen — G = N.
De fremstilles ved at ophede primære aminer med
kloroform og alkoholisk kali og spaltes ved kogning med
fortyndede syrer i myresyre og aminer. K. er giftige
og har en yderst gjennemtrængende og ubehagelig lugt.
Karcinöm, se Kræft.
Karczag, by i Ungarn, komitat Jasz-Nagy-Kun-Szolnok;
20 896 indb. (1901). K. har gymnasium, driver akerbrug
og dyrker meloner.
Karda’sk er en stiv børste til
rengjøring af heste.
Karde, se Kardning.
Kardemomeplanten (elettaria
cardamomum), en til
ingefærfamilien hørende og i visse egne af
Indien voksende plante, hvis
frugter i tørret tilstand giver
krydderiet kar demo me. Af de mange
kardemomesorter, som forekommer,
er m a 1 a b a r- og den større c e y 1 o
n-kardemome de vigtigste. Af
uegte sorter kan nævnes s i a
m-kardemome, som er frøene af
amomum cardamomum,
paradiskorn, frøene af den nærstaaende amomum melegueta.
Kardialgi (med.), eg. smerter i cardia, d. e. overgangen
mellem spiserøret og mavesækken, er en smerte øverst
i underlivet, under den nederste ende af brystbenet.
Kan skyldes forskjellige aarsager som blegsot,
mave-katarrh, mavesaar, mavekræft; tildels kan ogsaa smerter
i galdeblæren (galdesten) opfattes som k.
Kardinâldyder el. h o ved dyd er (af cardo, hængsel,
d. e. det, hvorom alt dreier sig). I oldtiden opstilledes
efter Platon («Staten» bog IV) fire saadanne, nemlig
visdom, mod, maadehold og retfærdighed.
Kardinäler kaldes de høieststaaende medlemmer af
den pavelige centralforvaltning (kurie). Oprindelig var
det presterne ved Roms hovedkirker, der dannede pavens
presbyterium, men disse fik snart andre kirkelige embeds-
Kardemome.
platypus (g) nebdyr.
Platz (t) m, plads; rum, sted;
stilling; knald, smeld, klask; flad
kage.
Platzbedarf ® m, stedets for-
’^Plätzchen (t) n, sukkerkage,
pastil.
platzen (t) plaske; knalde;
briste, revne ; buse ud ; fare afsted.
Plätzen ® plaske, klaske,
smekke, plaffe; skrælle.
Platzkarte (t) f, nummereret
billet.
Platzregen ® m, plaskregn.
platzregnen (f) plaskregne.
Plauderei (t) f, smaasnakking,
passiar.
plauderhaft (t) sladderagtig.
Plauderin (t) f, sladdertaske =
Plaudertasche f.
plaudern ® pludre; passiare;
sladre.
Plaudermatz ®m, -maul n,
sladderhank.
plaudit @ bifaldsytring ; ros.
plauditory © bifalds-;
bifaldende, rosende.
plausibilité ® f, plausibility
© antagelighed, tilsyneladende
rigtighed.
plausible © & ® antagelig,
rimelig, sandsynlig ; tiltalende (ved
første øiekast), bestikkende.
plaustern ® stritte; oppuste.
Plaute ® f, kort bred sabel,
stor kniv.
play @ lege; spille; sætte i
gang; lade spille (kanoner); spil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
