Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kardinaltal ... - Ordbøgerne: P - play-actor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
981 Kardinältal
Ord, som ikke findes under
mænd ved siden. 116 aarli. fastsattes k.s antal til 70 (2 Mos.
24, 1), 6 biskoper, 50 k.-prester, 14 k.-diakoner. Tallet er
dog sjelden fuldt. De fleste k, er italienere, dog er der
altid en del ogsaa af andre nationer. Paven vælger k.
blandt ordinerede mænd. K.-kollegiet danner pavens raad
i embedssager. Siden 1059 vælges paven af (og siden 1389
blandt) k. Valgforsamlingen heder konklave. — K.-hat,
en rød hat med kvaster, der hører til k.s dragt.
Kardinältal, d. s. s. grundtal (s. d.).
Kardning er behandling af tekstilmateriale (uld,
bomuld, jute) for at isolere de enkelte haar eller fibre, lægge
dem parallele, samt befri dem for forurensninger. Hertil
benyttes karder, som anvendes parvis. Karden har et
Q belæg af læder
^^I^Lmm bomulds-
vævning,
hvori-gjennem er
stukket ombøiede
tilspidsede staal-traade, hvis
spidser kommer i
samme flade og
saa tæt, at der
bliver 40—100
spidser pr. em.^
Belægget er
enten fæstet til en
plade, en valse
eller en stav. Ved
maskin-k.
fordeles materialet ved
hjælp af
karde-valsepar eller
kardestave over
kardebelægget
paa en hurtig-
gaaende valse
med stor
diameter, overføres
saa til en mindre, hvorfra det aftages med en trækker
(en op og ned svingende skinne) i form af et tyndt flor,
som enten føres gjennem en tragt og derved omdannes
til baand (bomuld og jute) eller opdeles til smale baand
ved at passere en flordeler (uld). Baandene omdannes
ved spinding (s. d.) til garn eller traad.
Kardorff, Wilhelm von (1828—1907), t. politiker,
godseier, landraad; fra 1867—1907 medlem af rigsdagen
(frikonservativ), hvor han optraadte som ivrig tilhænger
af Bismarck og protektionismen.
Kardus (mil.) er en i en pose af papir eller tøi (i alm.
silkeaffaldstøi) anbragt krudtladning.
Kardæ^tske er et i den senere tid forholdsvis lidet
anvendt kanonprojektil, der bestaar af en jernblikcylinder,
fyldt med blykugler. Udskydes mod angribende kavaleri.
Kareborrefamilien (dipsaceæ), helkronet, tofrøbladet
plantefamilie bestaaende af urter med modsatte blade
uden akselblade. De meget uregelmæssige blomster er
samlet i tætte hoveder eller kurve med svøb og har
yderst et sambladet yderbæger; bægeret har øverst en
hindeagtig krave, kronen er 4 —5-fliget; fire støvdragere,
énfrøet nødfrugt. Herhen 150 arter, især i Middelhavs-
Kardiiing: Samvirkende kardebelæg.
T Stor kardetromme], paa hvis kardebelæg
tekstilmaterialet fordeles. - D. Fordelende kardestav.
A og W. Kardevalser, som samvirker med
trommelen, saaledes at A optager overflødigt materiale,
som ved W bringes tilbage til T.
Periferihastigheden for W ligger mellem den for T stor og den
for A liden.
-Karette 982
K, maa søges under C. play-actor-pleasantry
landene og Orienten. Hos os findes rød knap (knautia
arvensis), en haaret urt med langstilkede, enlige rødfiolette
og flade blomsterkurve, og
den glatte blaaknap
(succisa pratensis), ligeledes
med langstilkede, men blaa
og kugleformede kurve,
begge temmelig
almindelig udbredt. Kareborre
(dipsaciis fullonum), efter
hvilken familien er opkaldt,
er en stor pigget og
stiv-haaret urt, hvis
blomsterhoveder paa grund af de
elastiske, krogetspidse og
stikkende agner paa
blom-sterleiet bruges til at karde
klæde med. En anden art,
dipsacus silvestris, er hos os fundet forvildet ved Arendal.
Karelen (finsk Ka’rjala), landskab i Finland, grænser
mod nord til Østerbotten, mod vest til Savolaks og Nyland,
mod syd og s.ø. til den Finske bugt, Ingermanland og
Ladoga og mod øst til guv. Olonets. 53 000 km.^ K. har
en umaadelig rigdom paa sjøer. Den største i det
nordlige er Pielisjärvi, 1095 km.^ 91 m. o. h., der
igjennem Pielisjoki har afløb til Pyhäselkä, 76 m. o. h.,
der igjen staar i forbindelse med Saima sjø. Denne staar
ved en kanal i forbindelse med den Finske bugt, men
den naturlige forbindelse har den gjennem Vuoksen, der
danner Imatrafossen og falder ud i Ladoga. K. er et
helt igjennem kuperet terræn. Klimaet er koldt, Viborg
har en middeltemperatur af + 3.5°, og
nedbørsmængden er her 642 mm. aarlig. Den vigtigste
næringsvei er akerbrug og kvægavl, og der udføres en del heste
til Rusland. Betydelige sagbrug og jernverker.
Administrativt hører K. til Koopis län og Viborg län. I K. ligger
byerne Viborg, Keksholm, Sordavala og Joensuu.
Kareler, folk tilhørende den østlige gren af finnerne
(s. d.). De lever i det sydlige og sydøstlige Finland og
i den nordøstlige del af Rusland; de tæller ca. 300 000.
Til k. regnes endvidere aürämoiset, sawakot, ingrer og
isjorer, ialt ca. 140 000. K. er hovedsagelig akerbrugere.
Karener, folk i det vestlige Rag-Indien (fra Birmas
sydlige landskab Tenasserim til Assam). De er smaa og
lysere end birmanerne. Ifølge sagnet kom de i 4—5 aarh.
fra Yunnan. De er opr. et bjergfolk, men er nu ofte
akerbrugere paa sletterne; under britisk herredømme.
Kare^ns (lat. carentia), straf, faste. — K.-aar,
kanni-kernes første embedsaar, da de maatte afstaa en del af
sine embedsindtægter til kirkelige formaal.
Kare^nsforsikring, en forsikring, hvis ikrafttræden er
udsat eller som i et bestemt tidsrum, karenstiden, kun
delvis er gjældende. Særlig i folke- og arbeiderforsikring.
Kärer, beboerne af det gamle Karien (s. d.).
Karet, tyngre vogn med flere sæder, som nu omtrent
udelukkende bruges som gaiavogn. Den vil oftest være
flerspændt (firspændt, seksspændt o. s. v.) og forsynet
med trinbret bag og paa siderne for lakeier og heidukker.
K. er sjelden bygget paa trykfjære, men
vogniudredningen er ophængt i G-fjære.
Karette, se Havskildpadder.
leg; dyst; parti; (frem)færd,
behandling; stykke, skuespil;
operationer; bevægelse, gang, spillerum,
play-actor (e) skuespiller,
play-bill © (teater)program,
(-)plakat.
play-day © fridag,
play-debt (e) spillegjæld.
player © (skue)spiller.
play-fellow © legekamerat.
playful © leken; spøgende,
spøgefuld.
playgoer © teatergjænger.
play-going © teatersøgende
(publikum).
play-house © teater,
playmate © legekamerat.
plaything © (stykke) legetøi,
en leke.
playwright © skuespilforfatter.
plea © (jur.) paaberaabt
omstændighed, argument; (indstevntes)
replik, (kontra)indlæg ; (rets)sag ;
grund, undskyldning, mantain
p.S gaa i rette.
plead (el argumentere, anføre
grunde, tale (ens sag); plædere,
fore (en sag); gjøre gjældende,
be-raabe sig (procedere) paa. p.
guilty vedgaa, bekjende.
pleadable (e) som kan
paabe-raabes, anføres.
pleader @ sagfører; forsvarer,
forfegter.
pleading © sagforsel; forsvar;
bønner; (pl) retsforhandlinger.
pleasant ©behagelig; munter,
lystig, fornøielig.
pleasantry © spøg, lystighed
(pl) morsomheder.
Dipsacus silvestris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
