Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl ... - Ordbøgerne: P - pligte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
993 Karl
Ord, som ikke findes under K, m;
raadet, hvis mægtigste mænd flygtede til Polen. Da
Sigismund kom med en hær, seirede K. ved Stångebro
1598, hvorpaa kongen udleverede ham de oprørske
raads-herrer og gav gode løfter. Men da han brød dem og
atter forlod landet, lod K. sig 1599 erklære for regjerende
arvefyrste, og da Sigismunds broder Johan havde afstaaet
sin ret til kronen, antog K. kongenavn 1604. K. var en
haard, ubøielig natur, som blodig straffede rigsraadernes
frafald (Linköping blodbad 1600), men en nidkjær regent,
med sterk følelse af pligt og ansvar. Hans korte
kongetid fyldtes af krig med Polen, Rusland og fra 1611 med
Danmark-Norge (Kalmarkrigen), men desuagtet fremmedes
erhvervslivet i landet, Upsala universitet gjenoprettedes
1595, og rigets finanser bragtes paa fode. Gift med 1.
Maria af Pfalz (datteren Katharina), 2. Kristina af
Holsten-Gottorp (sønnerne Gustaf Adolf, Karl Filip og datteren
Maria Elisabeth). — 4. K. X Gustaf (1622—60), konge
1654—60, søn af pfalzgrev Johan Kasimir og Katharina,
datter af K. IX. Udmerkede sig i trediveaarskrigen og
valgtes 1649 til svensk tronfølger, 1650 erklæredes kronen
arvelig i hans siegt, og da Kristina 6 juni 1654 nedlagde
regjeringen, kronedes K. samme dag. Han besteg tronen
i en urolig tid, men han medbragte til opgavernes
løsning en rig begavelse, skolet og uddybet ved militær og
politisk erfaring. 1655 iverksattes en reduktion, og
samtidig aabnedes krigen mod Polen og Rusland. Trods
hans seire (Warschau 1656) var hans stilling herunder
vanskelig, og Danmarks letsindige krigserklæring 1657
kom ham derfor som en befrielse. 1 ilmarsch trængte
han frem i Jylland, indtog Frederiksodde, foretog sit
berømte tog over Belterne og tvang 26 feb. 1658 ved
Roskildefreden Fredrik III til at afstaa Bohuslen og
Trondhjems len samt Skaane, Halland, Bleking og
Bornholm. Men da K. i aug. 1658 brød freden og overfaldt
Danmark, glippede hans krigslykke ved den mislykkede
storm paa Kjøbenhavn 10—11 feb. 1659, og slaget ved
Nyborg afgjorde krigen, som endte ved freden i Kbh.,
der gjengav Norge Trondhjem og Danmark Bornholm.
Forinden var K. død 13 feb. 1660 i Göteborg. Gift med
Hedvig Eleonora af Holsten-Gottorp (sønnen K. XI). —
5. K. XI (1655—97), konge 1660—97, søn af foreg. Da
han som myndig 1672 overtog styrelsen, blev Sverige
paa grund af sin alliance med Ludvig XIV revet med i
de europæiske krige, et svensk angreb paa Brandenburg
afsloges ved Fehrbellin, og 1675 erklærede Kristian V
krig i haab om at gjenvinde de i de foregaaende krige
tabte landskaber. Den dansknorske flaades seire tilsjøs,
danskernes landgang i Skaane og nordmændenes angreb
under Gyldenløve bragte Sverige i fare og vakte med ét
K. af det sløvsind, som hidtil havde bundet ham. Slaget
ved Halmstad var et lysglimt, og Joh. Gyllenstierna var
utrættelig i at opflamme kongens mod og handlekraft.
Det blodige slag ved Lund 4 dec. 1676 afgjorde Skaanes
skjæbne og fik for K. personlig vidtrækkende betydning.
1679 sluttedes der fred med de forskjellige magter, med
Danmark-Norge i Lund, og denne besegledes ved K.s
giftermaal med Ulrika Eleonora, datter af Fredrik III.
Sverige havde afverget farerne, men dets tilstand var
sørgelig, og skulde det gjenreises, maatte indgribende
forandringer finde sted. Gyllenstierna havde anvist K.
de veie, han skulde følge: enevælde, reduktion af adelens
994
fges under C. pligte-plodding
jordegods, udadtil forbund med Danmark-Norge. Paa
rigsdagen 1680 vedtoges reduktion i stor stil, og raadets
indflydelse stækkedes, saa at enevældet dermed faktisk
var indført. Rigsdagen 1682 fuldstændiggjorde den, idet
kongen nu ogsaa fik lovgivningsmagten i sin haand.
Samtidig udstraktes reduktionen og iverksattes med
stor haardhed. Derved fyldtes statskassen, hærvæsenet
ordnedes, flaaden reorganiseredes og fik et nyt leie 1
Karlskrona ; centralisation, orden og sparsommelighed
gjennemførtes i hele statsstyreisen. Retsvæsenet var
særlig gjenstand for K.s omsorg, og en lovkommission
nedsattes. De skaanske provinser knyttedes nærmere til
Sverige, bl. a. ved gjenoprettelsen af universitetet i Lund
og indførelse af svensk lov og ret. Næringslivet
blomstrede, men 1696—97 hjemsøgtes landet af en sterk
misvekst og hungersnød. K. var selv sjælen i statsstyreisen.
Skjønt svag af legeme helligede han sig sin gjerning med
brændende energi og en kraft, som grænsede til haardhed,
særlig overfor adelen. Og K.s ordenssans og
sparsommelighed kunde til sine tider bære smaalighedens præg. Med
Ulrika Eleonora havde han sønnen K. samt døtrene Hedvig
Sofia og Ulrika Eleonora. — 6. K. XII (1682—1718), konge
1697—1718, søn af foreg.,
havde faaet en
omhyggelig opdragelse og indsigt
i tidens forskjellige fag,
særlig matematik, som
interesserede ham mest.
Sterkest tiltaltes han dog
af friluftsliv, voldsomme
ridt og farlige jagter.
Tidlig berøvet
forældrenes veiledning udvikledes
hans stivsind og
egen-raadighed sterkt, men
tillige prægedes hans sind
fra barndommen af stor
retssans og sanddruhed.
15 aar gammel
erklæredes K. myndig (1697),
men blev i sine første
tre regjeringsaar af
svogeren Fredrik IV af
Holsten-Gottorp draget
ind i en hvirvel af
larmende forlystelser, indtil
det truende uveir, som trak op ved Peter den stores.
August II’s og Fredrik IV’s angrebsforbund, kaldte K.
til alvor og ansvar og modnede ham til mand. Ved sin
pludselige landgang paa Sjælland tvang han Danmark til
fred i Travental 1700, hvorpaa han ved budskabet om
tsarens indfald i Ingermanland indskibede sig og med
sine 8000 mand angreb og slog russernes 40000 ved
Narva 20 nov. s. a. Denne straalende daad blev
skjæbne-svanger paa sin vis, idet den skjærpede K.s egenraadighed
og fyldte ham med foragt for russerne. Toget gik nu
mod August II, hvem K. hadede. 1702 rykkede han ind
i Polen, besatte Warschau, Krakau og Thorn og
gjennem-drev 1704 Augusts afsættelse og Stanislaus Leczinskys
valg til konge. Imens oversvømmede tsaren
Østersjø-provinserne, men K. forblev i Polen. 1705 vendte han
Karl XII.
(Efter P.Tanjé’s stik af
D. Krafts maleri.)
Frohnarbeit f - @ work of duty
(D travail (m) obligatoire.
pligte — (t) verpflichtet sein
-(e) be (in duty) bound - (f) être
tenu à (qc), de (faire qc).
pligtig — ® verpflichtet — (g
bound in duty, obliged — (f) tenu
(obligé) de.
pligtopfyldende, pligttro
-® pflichtgetreu - (e) dutiful, faith-
ful, loyal - (D fidèle à son (au)
devoir; loyal.
pligtskyldig - (t)
pflichtschuldig, gebührend — (e) bound in
duty; due - (?) obligé (dicté) par
le devoir; conforme au devoir.
pligttroskab ~ ® Pflichttreue
f — (e) devotion to duty - ®
fdélité (à son devoir), loyauté f.
plinth plintiie ® f, (arkit.)
plint, sokkel.
plioir® m, papirkniv; falseben.
plique ® f, (med.) marelok.
plire (med øinene) - ® blin
ze(l)n - (e) blink - (f) clignoter;
cligner des yeux.
plissage, plissement (^ m,
foldning, lægning; folder, læg =
plissure f.
plissé (f) m, plissé, læg.
plisser (f) lægge i læg; rynke
pibe. se p. slaa folder.
ploc (g m, (tekn.) nøtehaar:
(interj) plask!
plod @ traske, traakke; slide,
stræve, træle.
plodder © (fig.) trækdyr,
ar-beidstræl.
plodding (e) strævsom.
32 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
