Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl ... - Ordbøgerne: P - pligte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
987
plog-plomme Ord, som ikke fmdes un.
sig mod Sachsen, hvor han i 1706 tvang August til freden
i Altranstädt, hvor denne opgav Polen og brød forbundet
med Rusland. Et aar blev K. i Sachsen, hvor hans
hovedkvarter gjestedes af fremmede fyrster og diplomater.
Først 1708 vendte han sig mod Rusland, han vilde
diktere freden i Moskva. Grev Levenhaupt skulde fra Riga
forene sig med ham, og det af tsaren nyanlagte St.
Petersburg angribes fra Finland. Der forberedtes et stort
oprør af kosakker under Mazeppa; men planerne
strandede. K. trak sig sydover til Ukraine, og hans hær blev
helt oprevet i det ulykkelige slag ved Poltava 28 juni
1709. Med 500 mand naaede K. til Bender paa tyrkisk
grund. Nu fornyede August II og Fredrik IV krigen,
og kun Stenbocks dygtighed reddede Skaane fra at falde
i danskernes hænder. Det lykkedes K. at bevæge Tyrkiet
til krig med Rusland, men der sluttedes fred 1711, og
hans haab om at vinde Polen tilbage i spidsen for en
tyrkisk hær opfyldtes ikke. 1713 blev han overmandet
af tyrkerne i Bender efter et tappert forsvar (den
saa-kaldte kalabalik, folketumult) og førtes til Timurtasch
og Demotika. Forholdene i hjemlandet var imidlertid
fortvilede. Stenbock maatte i mai 1713 overgive sig i
Tonningen, Finland oversvømmedes af russer, og i Sverige
herskede der stor forvirring. Da først bestemte K. sig
paa stændernes bestemte ønske til at vende hjem. Fulgt
af én ledsager ankom han i nov. 1714 til Stralsund, som
beleiredes af danskerne og maatte overgive sig i dec. 1715.
Dagen før overgivelsen satte K. over til Skaane. Han traf
Sverige i en sørgelig forfatning, dybt sunket økonomisk,
lammet og udpint. Den hensynsløse Görtz fik fuldmagt
til at skaffe penge tilveie og bringe finanserne paa fode,
en saare vanskelig opgave, da de stadige rustninger
krævede store summer. Görtz greb derfor til tvangslaan,
nødmynt og stadig haardere overgreb, som vakte en
storm af harme mod enevældet, som i K.s sidste aar
antog stadig skarpere former. K.s planer vendte sig mod
Norge. I mars 1716 trængte han ind i Høland, tog
derefter Kristiania, men kunde intet udrette mod Akershus,
da han ikke havde store kanoner. Forgjæves søgte han
at vinde folket ved personlig ædelmodighed, men bønder,
borgere og embedsmænd gjorde fælles sag mod fienden,
og K. maatte efter flere alvorlige uheld skyndsomt trække
sig tilbage over Glommen. Hans følgende heftige angreb
paa Fredriksten blev afslaaet, og da Tordenskjold den
8 juli s. a. ødelagde hans transportflaade i Dynekilen,
maatte han trække sig tilbage til Sverige. K. tog nu
kvarter i Lund for at vaage over Skaane, som truedes
af et dansk-russisk angreb ; men da denne fare var over,
angreb K. atter Norge. Han lod general Armfelt med
vel 7000 mand drage ind i det nordenfjeldske, medens
han selv med 30 000 mand faldt ind søndenfjelds og
beleirede Fredriksten. Her deltog han i angrebet paa
udenverket Gyldenløve, som blev taget med storm, men
faldt derpaa i en afløbegravene 11 dec. (gl. stil 30 nov.),
rammet af en kugle fra fæstningen. K. var en sælsom
personlighed, ren af seder, sanddru og med sterkt
udpræget retsind, en ukuelig jernvilje, istand til at døie
savn og anstrengelser af enhver art. Men den
romantiske glans, som omstraaler hans stormfulde løbebane,
og som har gjort ham til en af de mest populære
skikkelser hos det svenske folk, dækker ikke over den
Karl
995
’ K, maa søges under C.
uomtvistelige sandhed, at Sveriges stormagtsstilling med
ham sattes over styr, og at dets farligste fiende, Rusland,
grundlagde det Østersjø-vælde, som skulde blive saa
skjæbnesvangert for Sverige. — 7. K. XIII (1748—1818),
konge 1809—18, søn af Adolf Fredrik og Lovisa Ulrika,
hertug af Södermanland, var grebet af datidens hang til
mysticisme og frimureri og flere gange gjenstand for
bedrageri. Under krigen 1788 anførte han med mod og
tapperhed fiaaden (Hogland 17 juli 1788 og Öland 26 juli
1789), og efter Gustaf Ill’s død 29 mars 1792 førte han
indtil 1 nov. 1796 regjeringen i Gustaf I V’s
mindre-aarighed. Svag, let paavirkelig og uden større begavelse
kom K. helt under indflydelse af G. A. Reuterholm, som
blev den virkelige leder af staten og fortrængte
«Gustav-ianerne». Reuterholm var flittig og sparsommelig, men
uden statsmandsevner, og Sveriges politik var derfor
vaklende og uden sammenhæng. Indadtil vistes
reaktionære tilbøieligheder, f. eks. overfor pressen, medens
man udadtil endelig bestemte sig for tilslutning til
Rusland. 1796—1809 var K. helt uden politisk betydning
og som konge gammel og svækket, saa at tronfølgeren
K. Johan blev den virkelige statsleder. Gift med Hedvig
Elisabeth Charlotte af Holsten-Gottorp-Oldenburg (en søn,
K. Adolf, d. 1798). — 8. K. XIV Johan (1763—1844),
konge 1818—44, født i
Pau i Frankrige, hed opr.
Jean Baptiste
Bernadotte, søn af
prokurator Henri Bernadotte og
Jeanne Saint-Jean. 1780
begyndte han sin militære
løbebane som menig, men
steg hurtig under
revolutionskrigene, blev 1794
divisionsgeneral og deltog
1797 i Bonapartes
italienske felttog. 1798 var
han ambassadør i Wien,
1799 fransk krigsminister.
Under Bonapartes
statskup forholdt han sig
passiv, dæmpede 1800—
01 oprøret i Vendée, blev
marskalk 1804 og
generalguvernør i Hannover, samt
deltog i fremrykningen
1805 og slaget ved Austerlitz 2 dec. 1806 udnævnte
Napoleon ham til fyrste af Ponte-Gorvo (i Italien). Under
felttoget mod Preussen s. a. indtog K. Halle og Lübeck,
hvorefter han blev guvernør over hansestæderne. Derpaa
laa han næsten et aar (1808) i Danmark som
befalingsmand for et fransk-spansk korps, der skulde operere
mod Sverige, og fik her den første leilighed til at blive
kjendt med nordiske forhold. 1809 deltog K. i slaget
ved Wagram og udstedte en dagsbefaling, hvori han
hævdede sachsernes andel i seieren, hvilket fremkaldte
et skarpt sammenstød med Napoleon. 1810, da K.
skulde drage som guvernør til Rom, aabnedes der ham
gjennem den svenske løitnant C. O. Mörner udsigt til
den svenske trone. Denne handlede paa eget ansvar;
thi i Sverige var stemningen for at vælge den afdøde
Karl XIV Johan.
plog - ® Pflug m - @ plough
- ® charrue f.
plogaas — ® Pflugbalken,
-bäum, Grendel m — (e)
plough-beam — ® age m, haie f.
plogfure - ® Furche f — @
furrow — ® sillon m.
plog-onn - ® die Zeit des
Pflügens — (e) ploughing season —
® temps (m) du labourage.
plogskjær - ® Sech,
Pflugmesser n, -schar f — (e)
ploughshare — ® soc m.
plomb ®m, bly; blylod; kugle;
blysegl, toldsegl; plombe; sy sten;
(kjøkken) vask. p. de chasse
hagl. p. à papier brevpresse,
à p. lodret, ret ned.
plombage ® m, blytækning;
plombering; lodning.
plombagine ® f, blyerts,
blyant.
plombe — ® Plombe f — ©
mass — ® p’omb m.
plombé ® bly-; blygraa.
plomber ® belægge (tække)
med bly ; forsegle ; plombere ; lodde.
plombere - ® plombieren —
© (seal with) lead, tally; (tand)
plug, stop — ® plomber.
plomberie ® f, blyarbeide,
-støbning; blystøberi.
plombering ~ ® Plomblerung
f - © leading ; (af tænder)
plugging, stopping - ® plombage m.
plombeur ® m, plomberer,
plombier ® m, blyarbeider.
plomme - ® FHaume f;
(Ei)-Dotter m - © plum ; yolk (of an
egg) — ® prune; (grøn) reine-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
