Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karloman ... - Ordbøgerne: P - plum ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1003 Karlstad—Karmin 1004
plumeau-plump O^^ ^^^ ^^^^^ ^^^ ^^^^^ C.
handling om «Konungens domsratt under medeltiden»
og opholdt sig fra 1894 i flere aar i Rom, optaget af
studier i Vatikanets arkiv. Frugten af disse har han
nedlagt i en del lærde afhandlinger i «Historiskt tidskrift».
Karlstad, by i Sverige, Vermlands län, paa Tingvallaön,
dannet af Klaralfen kort før dens munding i Vänern;
15 343 indb, (1906). K. er efter branden 1865 meget
regelmæssig bygget, har lærerseminar, sagverk og i 1906
67 fabriker, især trikotage-, strømpe- og fyrstikfabriker,
der tilsammen tilvirkede varer til en værdi af 1^/s mill. kr.
K. har en jernholdig kilde, mekaniske verksteder og
driver betydelig handel med jern- og trævarer. Dens
havn staar i damskibsforbindelse med byerne ved Vänern
og med Göteborg.
Karlstadforhandlingerne kaldes de mellem
befuldmægtigede fra Norge og Sverige 31 aug.—7 sep. og 13—
23 sep. 1905 i Karlstad førte forhandlinger om
opløsningen af foreningen mellem Norge og Sverige. De norske
udsendinge var: statsminister Michelsen, udenrigsminister
Løvland, stortingspræsident Berner og høiesteretsadvokat
Benj.Vogt; de svenske: statsminister Lundeberg,
udenrigsminister grev Wachtmeister, statsraaderne
Hammar-skjöld og Staaff. De afsluttede overenskomster om :
1. Tvistemaals afgjørelse ved voldgift, 2. neutral zone,
befæstningers nedlæggelse m. v., 3. flytlappernes ret til
renbeite m. v., 4. transittrafiken og 5. fælles indsjøer og
vasdrag, vedtoges af stortinget efter to dages stormende
debat 9 okt. med 101 mod 16 stemmer, i Sverige af
begge kamre 13 okt., i andet kammer uden debat.
Traktat-dokumenterne om disse overenskomster blev udfærdiget
paa norsk, svensk og fransk og undertegnedes i
Stockholm 26 okt. s. a., paa Norges vegne af minister Thor
^on Ditten, paa Sveriges af udenrigsminister Wachtmeister.
De ved K. skabte retsstiftende aftaler hører til de to
landes aller vigtigste internationale overenskomster og
dokumenter og har stor betydning for folkeretten.
Karlstadt, Andreas RudolfBodenstein (omkr.
1480—1541), t. teolog, dr. teol. og jur., erkediakon i
Wittenberg, først ivrig thomist, men efter en romerreise 1515
antikatolik, om end uafhængig af Luther. Disputerede
med Eck 1519. Raadgiver for Kristian II af Danmark.
Luther bekjæmpede K.s kirkelige radikalisme. Førte
i senere aar et uroligt reiseliv.
Karlstadt (kroat. Karlovac), by i Kroatien-Slavonien,
komitatet Agram, ved Kulpa, 112 m. o. h.; 7396 indb.
(1901). K. har fem kirker, kloster, realgymnasium,
kadet-skole og er sædet for en græsk-orientalsk biskop.
Karlstein, borg i Böhmen, 20 km. s.v. for Prag, paa
en 72 m. høi kalkklippe, bygget 1348—56 af keiser
Karl IV til opbevaring af rigsinsignierne; borgen er
restaureret i 19 aarh.
Karlsten, fæstning paa Marstrandsøen i den
bohus-lanske skjærgaard ved byen Marstrand, anlagt i 16 aarh.;
tilfaldt Sverige sammen med det øvrige Bohuslän 1658,
men erobredes senere af Gyldenløve 1677 og af
Tordenskjold 1719, hver gang kun for at tilbagegives Sverige,
saasnart freden indtraadte.
Karlsvognen, se Bjørn (astr.).
Karlsøy, herred i Tromsø amt, straks n. f. Tromsø
by, 753.90 km.’" med 1866 indb.; 2.52 pr. km.^ Af
befolkningen var i 1900 267 finner og 14 kvæner. Omtrent
halvparten eller 346.7 km.^ af herredet, der svarer til
K. sogn af K. prestegjeld, bestaar af øer, hvoriblandt
særlig nævnes Fugløen (22.3 km.^). Karlsøen (7.65 km.^)
og dele af Reinø, Ringvassø og Vannø. Fastlandet bestaar
af den nordlige del af Lyngshalvøen, hvor de mægtige
alpeformede fjelde i Jægervasstinderne paa grænsen mod
Lyngen naar en høide af 1690 m. Øerne er opfyldt af
høie, steile fjelde, undtagen Karlsø, der er forholdsvis
lav. Bebyggelsen er spredt langs kysterne, kun ved K.
kirkested er der en større husklynge paa ialt 19 huse
med 132 indb. Af arealet opgives 4.3 km.^ at være
aker og eng, 50 km.^ skog (løvskog), resten er udmark,
snaufjeld, is (16.7 km.2) og vand (13.8 km.^). Der er
tilstrækkelige havnegange og gode torvmyrer. Øerne er
rige paa vildt, især ryper. Den vigtigste næringsvei er
fiskeri. Udbyttet var 1907 68 507 kr., hvoraf 28 557 kr.
falder paa skreifisket. Paa K. findes et mindre havneanlæg.
Paa Skorø var tidligere et hvalfangeretablissement.
Antagen formue 1908 758 200 kr., indtægt 311860 kr. Der
er gjort en del oldfund, hvoraf tre fra stenalderen.
Karm, middelalderlig betegnelse for et større, bekvemt
kjøretøi, ofte lukket med omhæng, saakaldt hænge-k.,
og særlig benyttet af kvinder.
Karmarsch, Karl (1803—79), t. teknolog, studerede
i Wien, kaldtes 1830 til Hannover for at anlægge og
lede den polytekniske skole der. 1845 blev han
vicepræsident for «Gewerbeverein» i Hannover, hvis
«Mitteilungen» han redigerede. 1875 tog han sin afsked, og 1883
reistes en statue af ham foran den tekniske skole.
Foruden mange mindre afhandlinger har han skrevet
verdens-kjendte haandbøger i teknologi. [Litt.: «K. K., ein
Lebensbild» (Hannover 1880).]
Karmater, af Karmat («med hæsligt ansigt»), tilnavn
paa en vis Hamdän, som ca. 875 e. Kr. gjorde
propaganda blandt befolkningen i Irak for ismaeliternes (s. d.)
lære. K., der hyldede kommunistiske anskuelser, spillede
indtil midten af 11 aarh. en ikke ubetydelig rolle i
Arabien og Syrien. Gjennem uroligheder og opstande
bidrog de væsentlig til kalifatets opløsning.
Ka’rmel (Djebel Mar Elias), frodigt, skogbevokset
forbjerg i Palæstina. Esaias 35, 2; Høis. 7, 5. Høide 552
m. Kjendt fra Elias’ historie (1 Kong. 18, 19). En
«Eliashule» vises paa K. Sæde for karmeliternes
moderkloster. Ved K.s fod ligger handelsbyen Haifa.
Karmeli’ter, munkeorden, oprettet ca. 1185 af
Berthold fra Kalabrien, som grundlagde et kloster paa Karmel;
regelen af 1209 (pavelig stadfæstelse 1226) er temmelig
asketisk (forbud mod kjødspiser). K. udbredtes i Europa
i 13 aarh. Dragten: oprindelig hvid og sortstribet (til
minde om brandstriberne paa Elias’ kappe), senere hvid.
Særlig merkes skulderklædet, «skapuléret», der i
middelalderen stod i ry som dødsamulet. K. er bekjendt for
legendedigtning og mariakultus. K. spaltedes i 16 aarh.
i to, k. med og uden sko, der begge bestaar endnu.
Karmin, cochenillerødt, er det røde farvestof, der
faaes af cochenille (s. d.) ved at udtrække denne og
udsætte udtrækket for luften. K. benyttes som vand- og
oljefarve og til konditorivarer o. 1. Da det ikke er
lys- og sæbeegte, er det i den senere tid i stor
udstrækning fortrængt af anilinfarvestoffe. K.-lak, der er lysere
rødt end k., faaes ved at sætte alun til en opløsning af k.
pen ; haand(skrift); skrivemaade,
stil. p. oneself on bryste sig af.
plumeau (gm, fjærkost,-ving.
plumée ® f, plukning. p.
d’encre en pen fuld.
plumelet @ smaafjær.
plume-nigaud (D m,
bondefanger.
plumer (?) plukke, ribbe (fugl);
(fig.) plukke, flaa, snyde, trække op.
plumet (D m, fjær (i hatten);
(mil.) fjærbusk. avoir un (son)
p. være paa en kant.
plumetis (f) m, tyksøm.
plumeux (f) fjæret, fjær-,
plumier (g m, penneæske.
plumiped @ sokket (om fugl).
plumitif(î) m, protokol;
penne-helt.
plumman (e) millionær.
plummet © (bly)lod; lodline.
plummy © som en plomme
(rosin); med rosiner; (slang)
lubben, mæsket; glup, grom.
plumose, plumous © fjæret,
fjæragtig. ^
plumosity © fjærethed,
fjær-agtighed.
plump (adj) — ® plump, grob.
roh — © clumsy; coarse, low,
vulgar — (f) grossier, lourd.
plump (sb) — Plumps, dumpfer
Schall m — © plump, splash,
plunge - ® lourde chute f; bruit
(m) lourd.
plump! — ® plump(s)! — ©
plump! — (Dploc! pouf! patatras!
plump © trind, trivelig,
lubben ; ligefrem, ubetinget ; (ud)fylde;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
