Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karloman ... - Ordbøgerne: P - plum ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1001
Ord, som ikke findes
nene giver en eventyrlig skildring af hovedbegivenheder
i Karls liv : hans kampe mod sachserne og tog til Spanien,
samt en sagnagtig fortælling om en reise til Orienten.
Mest berømt blev toget til Spanien som Rolandssagn.
I de franske heltesange (chansons de geste) fik disse sagn
poetisk udformning. Fra Frankrige spredte denne
digtning sig i 12 og 13 aarh. over Europa. I Norge blev en
række franske digte sammenarbeidet til «Karlamagnus
saga». Fra denne stammer de færøiske « Karla Magnus
kvæde» og den danske «Karl Magnus’ krønike». Ogsaa
gjennem «Holger Danskes krønike» og folkevisen om
«Roland og Magnus kongen» har mindet om Karl Magnus
holdt sig levende hos vor almue.
Karloman, franske konger. 1. Søn af Karl Martel,
broder til Pippin den lille og dennes medhjælper i den
kirkepolitiske organisation af den frankiske kirke. Hans
urolig svingende barbarvæsen drev ham efter mange
blodige kampe til at gaa i kloster paa Soracte ved Rom,
senere paa Monte-Casino. — 2. K., yngre søn af Pippin
den lille, Karl den stores broder og samkonge med
ham 768—71.
Karlowitz (ung. Karlocz), by i Kroatien-Slavonien,
komitat Syrmien, ved Donau; 5643 indb. (1901). K. har
en græsk katedral, en romersk-katolsk kirke, god handel
og er bekjendt for sin rødvin (Karlowitzer-Ausbruch).
Karlsbad i Böhmen er et af Europas berømteste
badesteder. Kuren bestaar væsentlig i at drikke af de varme
kilder, af hvilke Sprudel er den varmeste (74° G.), og
hvis vigtigste bestanddele er svovlsurt natron (glaubersalt),
kulsurt natron samt klornatrium. Vandet smager svagt
saltagtigt. Tillige holder patienterne diæt og motionerer,
ligesom de i alm. ogsaa bader. Kuren varer i alm. fire,
sjelden seks uger og anvendes mod de forskjelligste
sygdomme i maven og tarmkanalen, i leveren (f. eks.
galdesten) og urinveiene (f. eks. nyresten) samt mod podagra,
sukkersyge, fedme o. a.
Karlsbadbeslutningerne vedtoges paa en konference
af tyske ministre i Karlsbad i aug. 1819 og stadfæstedes
af forbundsdagen sept. s. a. De var ganske i Metternichs
og Gentz’s aand og gik ud paa indførelse af censur, skarpt
tilsyn med universiteterne og forfølgelse af alle
demagoger. Oprindelig gjaldt de kun for fem aar, men blev
stadig fornyet og ophævedes først 1848.
Karlsbadersalt bruges i med. mod samme sygdomme
som karlsbadervand. Alt efter den virkning, man
vil opnaa, bruges en strøgen til en toppet teske om dagen,
opløst i varmt vand. Dels bruges det egte salt, men
oftest det paa grundlag af analyser af det egte
fremstillede kunstige, som er ulige billigere.
Karlsborg, sterk fæstning i Sverige paa en odde paa
Vätterns vestside ved Gotakanalens munding. K. er
forudsat at skulle danne støtte for et centralt forsvar af
landet i tilfælde af et fiendtligt angreb. Anlægget
paabegyndtes allerede 1820. I 1911 skal det være bragt til
foreløbig afslutning, efterat der i det sidste er anvendt
vel 2 mill. kr. til dets forsterkning. Fæstningen bestaar
hovedsagelig af høie jordverker, men suppleres ved
panserforter paa Varberget. Mod landsiden findes
underjordisk minesystem. Paa K. garnisonerer en bataljon
af Boden-K.s artilleriregiment, Göta ingeniorkår samt
infant erivolontärskolan.
Karloman—Karlsson 1002
K, maa søges under C. plum-plume
Karlsborg, gammel fæstning i Bohuslän paa gaarden
Roes grund i Bro sogn i Sotenes ved Åbyfjorden, blev
anlagt i 1450-aarene af rigsmarsken Tord Bonde og
opkaldtes efter kong Karl Knutsson. K. erobredes af Gustaf
Vasa, som forsterkede borgen, og derpaa (1531) af
Kristian II, som tilintetgjorde den fuldstændig. Levninger
af grundmurene findes endnu ved Roe.
Karlsburg (tidl. Weissenburg), by i Ungarn, komitatet
Unterweissenburg (Siebenbürgen) ved Maros, 222 m. o. h.
11507 indb. (1901). K. har gotisk katedral, Batthyâneum
med samling og bibliotek, gymnasium og er sædet for
en romersk-katolsk biskop. Byen har en fæstning, der
er bygget 1715—1738.
Karlshamn, by i Sverige, Blekinge, ved Mieå’s udløb
i Østersjøen; 7300 indb. (1906). K. har en god havn,
navigationsskole, skibsverft, punschbryggeri. 1906 havde
K. 37 fabriker, der tilvirkede varer til en værdi af 6^/2
mill. kr. K. driver handel med træ, granit, fisk, tobak
og læder og indfører petroleum og manufakturvarer.
I 1900 indløb til K. 1809 skibe paa tilsammen 254 079
tons. K. anlagdes 1664.
Karlskrona, befæstet by og krigshavn i Sverige,
Blekinge, ligger paa fem klippeøer, der er forbundet
med fastlandet ved broer; 26 462 indb. (1906). K. har
rette, brede, men ofte bratte gader. Der findes tre kirker,
teater med flere offentlige bygninger. 1 1906 havde K.
42 fabriker, der tilvirkede varer til en værdi af 8 mill. kr.
K. har hatte- og galvaniseringsfabrik, tobaksfabrik,
bryggeri, skibsverft, baadbyggeri, uldspinderi og væveri
og lampefabrik. I 1906 indgik 329 skibe paa tilsammen
61 559 tons og hjemmehørende var fem handelsskibe med
1096 tons. Byen er i den senere tid blevet forsynet med
drikkevand fra den 8 km. borteliggende landsby Lyckeby.
K. blev anlagt 1680 af Karl XI som hovedstation for den
svenske flaade. Dens store sikre havn kan rumme mere
end 100 skibe, og blev tidligere beskyttet af
Kungsholms-fæstningen paa Tjurkön og Drottningskärs kastel paa
Aspön; de ligger paa begge sider af det store indløb.
Nu er forsvaret ordnet saa, at der mellem øerne er store
stenforsænkninger med kun to indløb. Mod landsiden
beskyttes K. af en bred grav, i forbindelse med et sterkt
fort paa Koholmen. Til orlogshavnen hører flere store
dokke, forraadshuse, verksteder og andre indretninger
til flaadens brug.
Karlsruhe, hovedstad i storhertugdømmet Baden,
6 km. øst for Rhinen, 115 m. o. h.; 130816 indb. (1909).
K. udmerker sig ved sit regelmæssige anlæg. Den er
bygget i vifteform, idet gaderne udstraaler fra slottet
som midtpunkt. K. har talrige mindesmerker, 6 evang.
og 4 katolske kirker, synagoge, slot, hofteater og kunsthal,
teknisk høiskole (1907 1289 studenter) med bibliotek
(1905 81407 bd.), gymnasium, realskole, kunstakademi,
malerindeskole, konservatorium, kunstindustriskole med
museum og en landbrugsskole. K. har betydelig industri,
der omfatter maskin- og møbelfabrikation, jernvarer,
tapeter, glacélæder, cigarer, parfumerier, elektriske og
kemiske sager, ølbryggerier, jernstøberier. K. har mynt,
jernbanevognverksteder, patron- og vaabenfabrik.
Karlsson, Karl Henrik (1856—1909), sv. historiker,
knyttedes 1885 til det Kgl. bibliotek i Sthm., 1888 ogsaa
til Rigsarkivet. 1890 tog han doktorgraden paa en af-
plucking - (f) cueille; plumée f;
épluchage m,
plum @ plomme; rosin; tønde
guld (£100000). dried p. svedske.
plumage @ & ® m,
fjærbe-dækning, -klædning; fjær.
plumail, plumasseau (f) m,
fjærkost, fjærving.
plumasserie ® f,
fjærfabrika-tion, -handel.
plumassier ® m, fjærarbeider,
-handler.
plumb @ (bly)lod; lodret; bringe
i lod; (fig.)maale; arbeide i (støbe)
bly.
plumbagine @ (kem.)
plum-bagin.
plumbaginous (^
blyants-holdig.
plumbago (e) blyant.
plumbean, plumbeous @
bly(agUg-, -holdig) ; blyfarvet; tung,
sløv, dum.
plumber @ blyarbeider,
-tækker.
plumber-block @ aksellager,
plumbery @ blyarbeide,
tækning, -støberi.
plumbic (e) bly-,
plumbiferous ® blyholdig.
plumbing (e) blystøberi,
-arbeide; blytækning.
plumb-line (g lodline; lodret
linje.
plumb-rule (e) (tømmermands)
vaterpas-
plum-cake @ frugtkage,
plume (g) & (D f, fjær; ogs.
pudse, ordne (sine fjære); plukke;
smykke med fjære; (g ogs. (skrive)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>