Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karmoisin ... - Ordbøgerne: P - plumpe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1007 Karolme—
plunket-Plüsch ^^^ ^^
livet, lod hun Neapel deltage i koalitionerne 1793—96
og 1798—1801. 1798 blev Neapel besat, men s. a. kom
hun atter tilbage med admiral Nelson og Lady Hamilton,
Atter 1806 maatte hoffet flygte til Sicilien, hvor K. kom
i strid med England, saa hun 1811 maatte forlade øen.
Karolme (1793—1881), d. arveprinsesse, datter af
Fredrik VI, blev, efterat forskjellige andre
egteskabs-planer var opgivet, 1829 gift med arveprins Fredrik
Ferdinand (d. 1863). Hun og hendes mand nød adskillig
popularitet i Kbh. og bestyrkede den bl. a. ved 1853 at
blive i byen under koleraepidemien.
Karolme Amalie (1796—1881), d. dronning, datter
af hertug Fredrik Kristian af Augustenborg og Karoline
Mathildes datter Louise Augusta, fik en udmerket
opdragelse af de fint dannede forældre. 1815 egtede hun
prins Kristian Fredrik, der 1839 besteg tronen som
Kristian VIIL Modsat sine brødre fastholdt hun danske
sympatier og sluttede sig nær til den grundtvigske retning.
Karolme Mathilde (1751—75), d. dronning,
sønnedatter af Georg II af England, egtede 1766 Kristian VII.
Den ganske unge dronning førtes fra et stilfærdigt liv
ind i yderst vanskelige forhold; hendes sindssyge mand
følte ligefrem modbydelighed for hende og lagde det for
dagen med største hensynsløshed selv efter at K. M. jan.
1768 havde født en søn, Fredrik (VI). Fra sin
uden-landsreise 1768—69 medførte kongen Struensee (s. d.),
og hans optræden ved hoffet ændrede snart ganske K. M.s
stilling. Struensee blev hendes fortrolige, derefter hendes
elsker, og parret tilsidesatte i sit samliv alt hensyn
til omgivelserne. At datteren Louise Augusta (f. juli 1771)
havde Struensee til fader, er ikke tvil underkastet. Efter
hofrevolutionen jan. 1772 førtes K. M. til Kronborg,
vedstod Struensees tilstaaelse og anbragtes derefter paa engelsk
bekostning i Celle i Hannover, hvor hun levede tre aar
stilfærdig og afholdt af befolkningen.
Karolme (fr.), den paa kongens plads liggende billardbal ;
billardspil, der gaar ud paa at støde ballerne i hullerne.
Karolïnental (tsjek. Karlin), bv i Böhmen, forstad til
Prag, ved Moldau; 21 555 indb. "(1900). To realskoler,
tre kaserner, militærinvalidehus, maskin- og
metalvare-fabriker, bomuldsvæveri og trykkeri; driver livlig handel.
Karoliner, betegnelse for Karl XII’s (s. d.) vaabenfæller.
Karolinerne, tysk øgruppe i Stillehavet nord for Ny
Guinea, mellem 137 og 164° ø. 1. og 1 og 10° n. br. K.
Mîind og kvinde Ini Karolinerne.
Karpäterne I0ö8
der K, maa søges under C.
bestaar af talløse øer spredt udover en uhyre flade, men
tilsammen af bare 1000 km.^ fladeindhold. Der er en
3—4 høie øer (optil 900 m.), resten er ganske lave
koraløer. Klimaet er fugtigt, plante- og dyrelivet som paa
de andre øer i Stillehavet. Indbyggerne, omtr. 36 000,
hører til mikronesierne. — K. blev opdaget 1527 af
portugiseren Diego da Rocha, men fik først i 1686 sit
nuværende navn (efter den spanske konge Karl II).
Nominelt var øgruppen spansk besiddelse indtil 1899, da
Tyskland kjøbte den for 25 mill, pesetas.
Karoli^nger, medlemmer af Karl den stores æt. Ættens
ældste historisk hjemlede og kjendte medlem, dens
stamfader, er biskop Arnulf af Metz (d. 641). Med Pippin
den lille fik siegten 751 kongeværdigheden, og med Karl
den store naaede den sin høieste glans. Frankerriget
omfattede da saa godt som alt romersk-katolsk land i
Europa, og det romerske keiserdømme, som Karl vandt 800,
viede ham som den rettroende kristenheds verdslige vern
og forsorg. Med delingen i Verdun 843 deltes
Frankerriget i tre dele og siegten i tre linjer, en tysk, en fransk
og en italiensk. Den italienske uddøde 875, den tyske
911 og den franske 987.
Karoîînske bøger (lat. CaroUni Ubri), udgivet af
Heumann, Hannover 1731, et teologisk verk, som Karl
den store ca. 790 lod affatte (af Alkuin? Angilbert?) for
at modarbeide den af pavestolen og Nicæasynoden 787
godkjendte billedtilbedelse.
Karoly, Nagi, se Nagy Kar o ly.
Karolyi, Årpåd von (1853—), ungarsk historiker,
vicedirektør for statsarkivet i Wien, har udgivet en række
verker om ungarsk historie især i 16—17 aarh., saaledes
«Die Sistierung der ungarischen Verfassung unter
Leopold I» (1883). Udgiver de ungarske rigsdagsaktstykker.
Karöoformationen, en geol. formation, som indtager
et stort omraade i Syd-Afrika. K. er væsentlig
fastlands-dannelser, som viser liden overensstemmelse med geol.
formationer paa nordlige bredder, men ligner meget
gondvanalagene i Forindien og nogle berglag i Australien,
hvorfor geologerne antager, at der her eksisterede en
landforbindelse i perm- og triastiden, da disse lag afsattes.
Blandt de interessanteste afdelinger af k. er det saakaldte
dwykakonglomerat, hvortil de rige guldforekomster
i Syd-Afrika er knyttet. I konglomeratet sees tildels
isskurede stene, og da der forøvrigt ogsaa er flere andre
merker efter glaciale dannelser, antages det af geologerne,
at der her var en istid under den permiske tid. Flere
eiendommelige fossiler er fundet i k. Saaledes levninger
af planteslegten glossopteris og en del interessante
krybdyrrester (f. eks. gruppen theromorpha) samt kraniet af
trityladon, der af enkelte forskere er blevet antaget at
være det ældste pattedyr.
Karosse er et større, elegant kjøretøi særlig til festbrug.
Karpäterne, fjeldkjede i Mellem-Europa, fortsættelse
af Alperne, strækker sig i en 1400 km. laug bue, fra
Pressburg ved Donau til Orsova ved Donau, og danner
grænsen mellem Ungarn og Siebenbürgen paa den ene
side og Mähren, Schlesien, Galizien, Bukovina og
Rumænien paa den anden. De deles i Vest-K., Øst-K og
det Siebenbürgske høiland. Vest-K. har en
ydre sandstenszone, bestaaende af Weiszen K. og
Beski-derne, og et indre krystallinsk fjeldland bestaaende af
uden ventiler; (militær slang) svær
kavalerist.
plunket @ slags blaa farve,
plupart (t) f: la p.
størsteparten, de fleste.
pluperfect @
pluskvamperfektum.
Plural(is) ® m, plural
pluriel (f) m, (gram.) flertal.
plural (e), pluriel (D flertals-,
i flertal.
pluraliser pluralize @
bruge (sætte i) flertal ; @ ogs.
indehave mere end ét kald paa samme
tid.
pluralism (e) besiddelse af
mere end ét prestekald.
pluralist @ indehaver af mere
end ét kald.
pluralité (î) f, plurality ©
flerhed; tiertal, overtal. p. des
femmes (F, p. of wives @
flerkoneri. p. des dieux (f), p. of
gods (g flerguderi, polyteisme,
plurisy © fuldblodighed,
plus - ® plus; (subst.) Plus,
Mehr n ~ (e) plus - (f) plus (m).
plus ® mer(e), fler(e); end videre,
fremdeles; (m) plus. le p. mest.
ne ... p. ikke mer(e), længei(e).
p. . . . (et) p. jo mere (længere,
oftere) . . . des mere. ne . . .
p. que (nu) bare, kun. non plus
heller ikke. ni moi non p. ikke
jeg heller, sans p. og dermed
basta, de p. en p. beau
skjønnere og skjønnere, en p.
oveni-kjøbet.
Plüsch®m, plush © plysch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
