Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karpathos ... - Ordbøgerne: P - plüschen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1009
Ord, som ikke flndei
Kleinen K., Galgoczerfjeldene, Kleiner Fatra med Arvaer
Magura og Hoher Tatra (Frans Josefs top 2663 m.).
Indenfor disse grene ligger Niederer Tatra (Kralowa hora
1942 m.), Fatra, Schemnitzer Gebirge, Zips-Gömörer
Gebirge med Almaser kalkplateau. I syd og øst herfra
hæver sig de vulkanske Neograder-, Matra- og
Bûkk-gebirge og Hegyalja med Sovarer Gebirge. Øst-K. bestaar
af de karpatiske Waldgebirge (Gsorna hora gruppe med
Hoverlaspitze 2058 m., Biska 1811 m., Pietrosz 2202 m.)
og de vulkanske Vihorlat-Gutingebirge (1074 m.). Det
Siebenbürgske høiland kan deles i de østlige
randfjelde, de Transsylvanske alper og de vestlige
randfjelde. Til de østlige randfjelde hører Gyergyörgebirge,
Gsiker-, Bereczker- og Burzenländergebirge, Rodnaer- og
Kelemengebirge. De krystallinske Transsylvanske alper
begynder med Bodzaergebirge i s.ø. Herhen hører
Kronstädtergebirge med Königstein (2241 m.) og Bucsecs
(2508 m.), Fogaraseralperne (Negoi 2536 m.).
Paringu-gebirge (2520 m.) og Hatszegergebirge (Retyezat 2471 m.).
Midtpunktet for de vestlige randfjelde er Bihargebirge
(Kukurbeta 1846 m.). Nord for disse ligger Meszes-,
Réz-, og Krasznagebirge, og i syd de Siebenbürgske
erz-gebirge, Pojana Ruszka (Piatra 2195 m.) og lige ved
Donau Banatergebirge.
Karpäthos (tyrk. Kerpl, ital. Scarpanto), en af de
tyrkiske Sporader mellem Kreta og Rhodos. 332 km.’’;
8—9000 indb. Hovedstaden er Arkasos.
Karpefiske (cyprinidæ), den artrigeste af alle
fiske-familier, tæller ialt omkr. 1000 kjendte arter, fordelt paa
ca. 200 slegter. Legemet har oftest regelmæssig fiskeform,
er sjeldnere fladtrykt fra siderne eller langstrakt og er
klædt med skjæl. Munden oftest liden, tandløs undtagen
paa de nedre svelgben, hvis tænder afgiver gode
karakterer til bestemmelse af arter og tildels slegter. Næsten
alle k. er ferskvandsfiske, lever selskabelig, leger om
vaaren og er meget frugtbare. Føden bestaar mest af
smaadyr, tildels vegetabilier. Deres kjød staar i alm.
tilbage for de ørretartede fiskes. K. er mest udbredt i Asien
og Nordamerika; i Europa forekommer omkr. 100 arter,
men i Norge kun 13, næsten alle kun i de sydøstlige
lav-landstrakter. Vore arter kan, væsentlig efter forholdet
mellem ryg- og analfinnen, inddeles i tre grupper:
karpegruppen (cyprinini) med rygfinnens fæste meget længere
end analfinnens, mortgruppen (leuciscini), begge disse
finners fæste omtrent lige langt, og brasengruppen
(ahramini), rygfinnens fæste meget kortere end
analfinnens. I Norge findes følgende arter: 1. Karpen
(cyprinus carpio), den største og bedst kjendte europæiske
art, særlig udmerket ved to skjegtraade paa overlæben
og én fra hver mundvig. Dens oprindelige hjem er Japan,
Kina, Mellem-Asien og det sydøstlige Europa, hvorfra den
er indført til mange andre lande. Den ansees for
velsmagende og er i stor udstrækning gjenstand for
damkultur; undtagelsesvis kan den opnaa en vegt af 25 kg.
og derover. I Norge er den indført et par steder, men
har ikke udbredt sig og er uden praktisk betydning. 2.
Karudsen (c. carassius), der i det ydre skiller sig fra
karpen navnlig ved plumpere bygning, mangel af
skjegtraade og ringere størrelse, er maaske ogsaa oprindelig
indført i vort land som damfisk, men er nu ret alm.
udbredt, især i damme, men ogsaa i vande, delvis ogsaa
Karpäthos—Karpi’nski 1010
der K, maa søges under C. plüschen-plyndre
i det vestenfjeldske og nordover helt til Tromsø. Opnaar
undtagelsesvis en vegt af et par kg., men er oftest langt
mindre. 3. Su ter (tinca vulgaris), kjendelig ved en
skjegtraad i hver mundvig, meget smaa skjæl og
afrundede finner, forekommer hos os kun paa et par steder
paa sydkysten, hvor den er indført. 4. Morten
(leu-ciscus rutilus) adskiller sig fra herslingen og iden især
ved et mindre antal skjæl i sidelinjen (ca.43) og fra sørven,
hvem den mest ligner, navnlig ved mere fremskudt
rygfinne og en enkelt rad svelgtænder mod sørvens to rader.
Forekommer i mængde i mange vande og delvis elve
østenfjelds, men mangler andetsteds i Norge. Har
væsentlig betydning som agnfisk og som føde for rovfisk. 5.
Buk (s.d.). 6. H er si ing (s. d.). 7. I d (s. d.). 8. Sørv,
rødfjæring (1. erythrophthalmns), har hos os omtr. samme
udbredelse som morten, men er mindre hyppig. Om
dens nytte gjælder det samme som om denne. 9. G o
r-kime (s. d’). 10. Brasen (s. d.). 11. Fliren, liden
brasen (abramis blicca), der adskiller sig fra brasen
navnlig ved rødlige bryst- og bugfinner samt mindre
størrelse, er hidtil kun fundet paa et par steder 1
Fredriks-haldsvasdraget. 12. Asp (s. d.). 13. Løie, laue, løve
(alburnus liicidus), den næstmindste af vore k., udmerker
sig navnlig ved sin lyse, paa siderne og bugen
sølvglinsende farve. I udlandet anvendes skjællenes sølvfarvede
overtræk til fremstilling af uegte perler, men hos os har
løie kun betydning som agnfisk og som føde for anden
fisk. Af udenlandske k. maa nævnes den lille fra Kina
og Japan stammende rødgule (stundom sølvhvide)
guldfisk (cyprinus auratus), der en yndet akvariefisk, som
under gunstige forhold kan overvintre i fri tilstand.
Karpelaks, se Tropelaks.
Karpelesj Gustav (1848—), t. litteraturhistoriker.
K., hvis specielle studieomraade er den nyere tysk-jødiske
litteratur, har offentliggjort «Ludwig Börne:;» (1870), «Unter
Palmen, Litteraturbilder» (1872), «Nicolaus Lenau» (1873),
«Geschichte der jüdischen Litteratur» (2 bd., 1886), «Sechs
Vorträge über die Geschichte der Juden» (1896) o. fl. K.,
der utvilsomt er nutidens bedste Heine-kjender, har
endvidere udgivet «Heinrich Heine und seine Zeitgenossen»
(1888) og «Heinrich Heine. Aus seinem Leben und aus
seiner Zeit» (1899).
Karpentariabugten, stor bugt i det nordlige
Australien, begrænset af Yorkhalvøen (Queensland) i øst og
Arnhemland (Nord-Australien) i vest. Ude i bugten er
der flere store øer, Groote Eylandt, Wellesleyøerne etc.
Karperyg, unormal hævning af hestens ryglinje særlig
bagover mod lænden. K. kan have to aarsager: Enten
er hesten født med særlig lange torntapper paa denne
del af rygsøilen; hvis der findes en tilstrækkelig kraftig
muskulatur paa ryg og lænd, vil karperyggen væsentlig
være en skjønhedsfeil. Eller ogsaa fremkommer k. ved,
at hesten overanstrenges i sine yngste aar. I dette
tilfælde er k. foruden en skjønhedsfeil tillige bevis for, at
hestens ydelsesevne er nedsat; vil som regel vise sig ved
stive bevægelser.
Karpi’nski, Franciszek (1741—1825), polsk digter.
Skrev sentimentale sange og elegier, der ikke røbede
synderligt talent, men dog indbragte ham adskillig
aner-kjendelse; oversatte ogsaa Platons dialoger. Hans samlede
skrifter udkom 1862.
Plüschen ® plysches.
plusieurs ® flere, adskillige,
mange.
pluskvamperfektum — ®
Plusquamperfekt(um) n - @ the
pluperfect (tense) - ®
plus-que-parfait m.
plus-offrant (î) m,høistbydende.
plus-payé ® m, høieste pris;
orerbetaling.
plus-pétition ® f, overdreven
fordring.
plustern (t) pose sig, staa ud.
plus-value (f) f, overskud,
merværdi.
plutocracy © pengevælde,
rig-mandsstyre; rigmænd.
plutocratic @ pengevældig,
plutonien, plutonique (Î)
plutonisk, vulkansk.
plutôt (f) snarere, snarest ;
navnlig, især; temmelig; før, hellere.
pluvial ® & (D regn-; (f) ogs.
m, (prests) regnkappe.
pluviameter,pluviometer@,
pluviomètre (F) m, regnmaaler.
pluvier ® m, strandpiber,
brokfugl.
pluvieux pluvious (e)
regnfuld, regn-.
pluviôse ® m, regnmaaned.
ply (g) folde; drive (paa);
bearbeide; bede vedholdende; bruge
flittig; (sjøudtr.) krydse, baute;
fare (i regelmæssig fart); fold;
retning, dragelse, tilbøielighed. p.
for søge at kapre.
plyers (e) pl, brovippe; bøietang.
plyndre — (t) plündern; (einen
seines Geldes) berauben - (g) plun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
