Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karstrenge ... - Ordbøgerne: P - pneumonic ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1013 Karstrenge—Kart
Ord, som ikke findes under K, maa søges
finder større eller mindre indsynkninger sted. Disse
merkes i overfladen dels som elliptiske eller rundagtige
d o 1 i n e r (s. d.), eller dels som langstrakte, tvert
af-skaarne, blinde dale (poljer, s. d.). K. udmerker sig
ogsaa ved mangelen af overjordiske mindre vandløb,
hvorved dannelsen af egentlige dale er udelukket. Større
elve, som dels gaar over, dels under jorden, hører
derimod k. til. Paa grund af at vandet ikke stanser i
overfladen, er k. fattige paa plantevekst og giver i alm. et
øde indtryk. Kun i forsænkningerne, hvor der samler
sig en eiendommelig rød lerart, terra rossa, som residuum
efter bergarternes opløsning, er der frugtbare oaser. K.
forekommer især i Krain, Istrien, det kroatiske kystland
samt i den vestlige del af Balkanhalvøen, hvilket omraade
underet benævnes karstlandet. Men ogsaa paa mange
andre steder optræder k. I Norge kjendes k. fra flere
steder i Nordland, hvor marmor danner undergrunden.
Særlig udpræget er k. i Dunderlandsdalen.
Karstrenge (hot.) kaldes de af stofledende elementer
sammensatte strenglignende vævsdele, som hos alle
karsporeplanter og blomsterplanter gjennemløber det indre
af organerne, væsentlig paa langs, men ogsaa i andre
retninger og med tvergrene, som danner forbindelse
mellem hovedstrengene. K. har to skarpt adskilte
bestanddele, ved med kar og tracheider og blødbast (silbast)
med silrør; deres hovedopgave er ledning af vand og
visse organiske næringsstoffe. Efter blødbastens og vedens
anordning i forhold til hinanden har k. faaet forskjellige
navne; kollateral k., hvor de to dele ligger ved siden af
hinanden, veden inderst og blø dbasten udad, bikollateral
k., hvor der er blødbast ogsaa indenfor veden, og
koncentrisk k., som har den ene bestanddel helt omsluttende
den anden. K. er ofte omgivet af en skede og hyppig
ogsaa af seigbast. Hos de tofrøbladede og naaletrærne
er der i k. et dannelsesvæv, kambium, «aabne k.», medens
et saadant mangler hos de enfrøbladede, «lukkede k.».
I roden er k. radiært anordnet, i bladene, hvor de gjerne
kaldes nerver, er de mest sterkt grenet og talrige, i
stængelen er de paa tversnittet ordnet i én kreds, dog
kun hos naaletrær og tofrøbladede, medens de hos de
énfrøbladede, hvor de ofte er meget talrige, ligger spredt
uden nogen tydelig orden.
Karsvulst, se An gi o m.
Kart, plantegning af større eller mindre dele af
jordoverfladen, himmelvælvingen m. v., saaledes som disse
tager sig ud, seet ret ovenfra (nedenfra). Efter den brug,
hvortil et k. er bestemt, afpasses dets maalestok, udstyr
og indhold. Et k. gjengiver i modsætning til en skisse
altid vedkommende omraade i en bestemt maalestok,
d. e. ethvert længdemaal i naturen gjenfindes paa kartet
saa mange gange formindsket, som maalestokken angiver.
Saaledes vil f. eks. i maalestokken 1:25 000, 1 m. paa
kartet udgjøre 25 000 m. i marken. Efter sin
bestemmelse gives k. forskjellig benævnelse. Økonomiske k.
optages i stor maalestok, oftest omkring 1 : 1000 eller
ialfald større end 1:10 000; her kan indtegnes f. eks.
hver enkelt bygning i grundrids og selv ubetydelige
terrænvariationer, og de benyttes derfor for eiendomme,
byer m. v. Topografiske k. omfatter større strøg,
i en maalestok, der kan variere mellem 1 : 10000 og
ca. 1 : 200 000. Bliver maalestokken mindre, kommer
1014
^ c pneumonic—pock
man over i de geografiske k., til hvilke ogsaa maa
regnes general-k.; disse har gjerne større maalestok
end 1 : 400 000 og omfatter hele landsdele eller en gruppe
af topografiske k. samt har til hensigt at fremstille mere
generelle træk i kommunikationer, bebygning, vand- og
fjeldsystem o. s. v. For s j ø k.s vedkommende, hvorpaa
væsentlig fremstilles kysten med baaer, skjær,
dybdeforhold, seilleder, fyrbelysning, ankerpladser m. v., bruges
gjerne betegnelsen special-k. for de større og
general-k. for mindre maalestokke. — Eftersom der ved et
k. tilsigtes fortrinsvis at gjengive bestemte forhold, gives
k. ogsaa andre betegnelser : politiske k. viser
statsgrænser, administrative inddelinger o. 1., hydrografiske
k. vandsystemer, orografiske k. fjeldsystemer,
kom-munikations-k. jernbaner, veie, dampskibsruter,
telegraf, post, geologiske k. jordskorpens beskaffenhed,
etnografiske k. folkeslagenes fordeling paa jorden,
historiske k. statsomraader m. v. til forskjellige tider
0. s. V. — De vigtigste norske officielle k.-verker, der
udgives af Norges geografiske opmaaling er følgende:
1. Hovedkartverket «Topografisk k. i 1 : 100 000 over
kongeriget Norge>, der for det nordlige Norge udgives i
gradafdelinger (s. d.); saadanne skal fremtidig ogsaa
udgives over det sydlige Norge, hvor man hidtil har havt
rektangel-k. (saa kaldt efter kartbladenes rektangulære
form). Af de 330 blade, hvori dette k.-verk falder, er
endnu (1910) kun udkommet ca. 190, hvorhos
adskillige af disse er mindre tidsmæssige, da de grunder sig
paa henimod 100 aar gammelt materiale. 2. Amts-k.
i 1: 200 000 (1 — 4 for hvert amt). 3. General-k. (18 blade) i
1: 400 000 over det sydlige Norge. Prøver paagaar (1910)
med et nyt, tidsmæssigt landgeneral-k. i 1: 250 000 eller
1 : 300 000 for det nordlige Norge, hvilket senere tænkes
udstrakt ogsaa til det sydlige. 4. K. i 1:25 000 over
Kristiania omegn (6 blade). 5. Geologiske k. paa grundlag
af rektangel-k. og gradafdelings-k. 6. Sjø-k., dels special-k.
i 1: 50 000 (for enkelte strøg 1 : 25 000, dels ogsaa 1:100 000),
dels general-k. i 1: 200 000 og mindre maalestokke. Selve
den originale k.-lægning foregaar ved opmaalingen saavel
tillands som tilsjøs i 1:50 000 eller for vigtigere strøgs
vedkommende i 1 : 25 000, selv om reproduktionen sker i
mindre maalestok. Norges geografiske opmaaling
optager ingen økonomiske k. Den opbevarer alene de af
det offentlige udskiftningsvæsen optagae udskiftnings-k.
Derimod findes økonomiske k., gjerne i 1 : 1000, over
de fleste byer, optaget efter kommunal foranstaltning.
Af private k., der har stor udbredelse hos os, merkes
oberst (nu general) P. Nissens k. i 1:600 000 over det
sydlige og 1 : 1000000 over det nordlige Norge. —
Tegning af et k. udføres saaledes, at k. mest muligt
nærmer sig det udseende, omraadet har i fugleperspektiv.
Detaljer, som i den anvendte maalestok vilde være
ukjendelige, fremstilles ved «konventionelle tegn». —
Terrænformationerne fremstilles hos os i almindelighed ved
hjælp af ækvidistante høidekurver (koter): parallelt med
havfladen tænkes nemlig lagt planer i lige stor afstand
fra hinanden (paa gradafdelings-k. er denne ækvidistance
30 m.); jordoverfladen vil da skjæres af disse planer i
mere eller mindre bugtede linjer, koter, der indtegnes
paa k. ; ethvert punkt i en og samme kote vil befinde
sig i samme høide over havet. For yderligere at anskue-
pneumonie ® f, lungebetændelse,
pneumonic ©, pneumonique
(D (m), lunge-, bryst-, (middel) mod
lungesygdomme; (f) ogs. brystsvag;
lungepatient.
poa @ tun-, hønegræs, tørling.
poach © lage, koge (forlorne eg);
stjæle (vildt fra); plyndre; drive
krybskytteri; stikke, lystre (fisk);
nedtraakke.
poachard (e) dyk-and;
taffeland; topand.
poacher @ vildttyv; krybskytter,
poachy (e) blød(lændt).
Pöbel ® m, pøbel,
pöbelhaft, pöbelisch,
pöbel-mässig ® pøbelagtig.
Poch d) m, slag; pukspil.
pochade ® f, flygtig skisse,
løst udkast.
pochard (f) drukken ; m,
drukkenbolt.
pocharder ® drikke fuld.
pocharderie ® f, drukkenskab,
poche ® f, lomme; pose, sæk;
net (jagtredskab); kro, kraas;
(pungdyrs) pung; fold; suppeøse.
pochen ® banke; pukke (paa);
pukke (sten).
pocher ® tillage, koge (for-
lorne eg); henkaste, rable ned.
pocher Pæil à q give en et
blaat øie.
pocheter (f) gjemme (gaamed)
i lommen.
pochette (f) f, stokflol,
lomme-fiolin.
pochon ® m, blækklat; en i
synet.
pock © (med.) kop(pe).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
