Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karpathos ... - Ordbøgerne: P - plüschen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
plyndring—pneumonia
1011 Karr—Karstlandskaber
Ord, som ikke findes under K, maa søges i
1012
Karr, Alphonse (1808—90), fr. journalist og
forfatter, søn af en planist. Udgav 1832 sin første roman,
«Sous les tilleuls», hvis følsomme og lidenskabelige tone
i høi grad behagede samtiden. Siden fulgte en hel række,
nutildags temmelig glemte. Stor opsigt gjorde hans
«Guêpes», en samling bevingede ord, anekdoter og
litterære kuriositeter, saa skarpt satirisk udført, at den
skaffede ham en mængde fiender og endogsaa et
mordforsøg af Louise Golet. K. fik opført nogle dramaer paa
Theatre français, men de holdt sig ikke længe. Slog sig
1855 ned i Nizza, hvor han drev gartneri og
blomsterhandel. I 1879 kom hans meget personlige erindringer
«Le livre de bord». Til dansk og svensk er oversat:
«Agathe og Gecilie»; d.: «Geneviève»; sv.: «Qvinnorna»;
«Här och der».
Karré (fr., firkant), en mil. formation, der særlig i
tidligere tid har været anvendt meget af infanteri, naar
der kunde ventes angreb fra flere kanter. Afdelingen
sluttede sammen i en firkantet opstilling, der paa alle
sider havde front udad; i det aabne midtrum tog staber,
træn o. s. v. plads. — I forskjellige danse anvendes k.
tilsvarende, naar et lige antal par er opstillet i en firkant
med front mod hverandre.
Karri, se G ur r i.
Karrîère (fr.), eg. «veddeløbsbane», bruges dels om en
hests hurtigste gangart, dels om en mands løbebane i
statens tjeneste (gjøre k., stige hurtig i graderne).
Karruse’l var oprindelig betegnelse for den ridderlige
ringridning, som var i brug ved hofferne i middelalderen
og senere. Den bestod i, at en rytter i fuld fart skulde
ramme en ophængt ring med sin landsespids. Nu bruges
k. om et stort apparat, ved folkefester, et cirkelrundt
gulv, som er forsynet med heste eller lignende og vogne
af træ, og som sættes i roterende bevægelse ved
haand-kraft eller ved en hest. Kun sjelden ser man nu, at
deltagerne skal gribe en udenfor ophængt ring, hvilket
aabenbart har overført navnet k. paa apparatet.
Kars, provins i det sydlige Rusland, Transkaukasien,
grænser til guvernementerne Kutais, Tiflis og Erivan og
mod syd til tyrkisk Armenien; 18 926 km.^ med 353100
indb. (1907), fornemmelig armeniere, russere og grækere.
Provinsen er opfyldt af fjeldkjeder, der gaar fra øst til
vest og naar i Ala Dagh 3143 m. Klimaet er
indlands-klima med hede somre, medens kulden om vinteren kan
være -r-35°. Hovedstaden K., der er sterk fæstning,
ligger ved elven Karsotschai, 1775 m. o. h.; 20 805 indb.
(1907). K. er sædet for en armenisk biskop og har
uld-og teppeindustri. — K. var i 9 og 10 aarh. residens for
et armenisk dynasti, kom senere under mongolerne og
tyrkerne og erobredes 1828 af russerne. I Krimkrigen
blev K. sterkt befæstet, men blev erobret, og i den
russisk-tyrkiske krig (1877) blev K. atter erobret og ved
freden til Berlin 1878 afstaaet til Rusland.
Karsch, Anna Louise (1722—91), t.
versemager-inde. Hun var datter af en vertshusholder paa landet,
voksede op i fattigdom, tjente som budeie. To gange var
hun ulykkelig gift. Hun havde den naturgave at lave
rim og blev opdaget som naturgeni af Baron von Kottwitz,
som indførte hende i litterære og halvlitterære kredse
i Berlin. Hendes digte blev trykt 1764, gjorde lykke
som naturgeniets fostre; det skadede ikke, at disse rimerier
var aldeles poesiløse. Hun skaffede sig understøttelser fra
mange og døde i et hus, som kongen havde bygget til hende.
Karse (lepidium) (bot.), siegt af korsblomstrede,
bestaa-ende af ca. 100 arter, hvoraf én vildtvoksende i Norge,
nemlig den ubehagelig lugtende, uanselige stink-k.
(1. ruderale), som har finnede blade med linjeformige
afsnit og meget smaa, kronbladløse blomster. Have-k.
(1. sativum) er en meget gammel kulturplante og kjendtes
allerede i oldtiden. Den er en énaarig og hurtigvoksende
urt med smaa hvide blomster og fjærdelte blade, som
har en skarp og frisk smag, især er dette dog tilfælde
med de tredelte kimblade. K. bruges i husholdningen,
men spiller dog hos os en mindre rolle.
Karsji, by i Buchara (Vest-Turkestan), 150 km. s.ø. for
byen Buchara; 25 000 indb,, emirens yndlingsopholdssted.
Karsporeplanter (pieridophyta) kaldes med et fælles
navn de høiest udviklede blomsterløse planter, nemlig
bregner, kraakefødder og snelder. De har alle tydelig
generationsveksel; den første eller saakaldte kjønnede
generation, som fremkommer af den spirende spore, er
forholdsvis lidet udviklet, og desuden udpræget forskjellig
hos de tre klasser, den kan være grøn og bladagtig eller
underjordisk, knoldformet og bleg og hos de høieststaaende
former, som nærmer sig blomsterplanterne mest, er den
saa reduceret, at den ikke engang kommer helt ud af
sporen. Denne generation, som altid er et thallus, kaldes
forkimen, den er bærer af archegonierne og
anteridi-erne; spermatozoiderne er skruesnoede og selvbevægelige
og overføres ved vandets hjælp (regn, dug) til
archegonierne. Efterat egcellen er sammensmeltet med en
sper-matozoid, udvikler den sig til den ukjønnede generation,
som hos alle k. saavel i ydre som indre bygning er høit
organiseret. K. har saaledes egte rødder, stængel og vel
differentierede blade. Og deres indre bygning udmerker
sig ved kraftige karstrenge med tracheider (sjeldnere kar)
og silrør. Formeringsorganerne er sporer, som dannes
i sporehuse. Se forøvrigt de tre nævnte klasser.
Karst, se Karstlandskaber.
Karsten, Karl Johann Bernhard (1782—1853),
t. metallurg, var 1819—50 chef for det preussiske
bergvæsen. Han skrev bl. a. en bekjendt haandbog i jernets
metallurgi og grundlagde tidsskriftet «Archiv für
Bergbau und Hüttenwesen». K. havde stor indflydelse paa
den tyske bergverksdrift, og bl. a. skyldes zinkindustrien
i Schlesien væsentlig ham.
Karsten, Ludvig (1876—), n. maler, uddannet ved
akademiet i München og længere studieophold i Madrid
samt Rom, Paris, Berlin. Hans sterkt udprægede
artistiske kunst røber en koloristisk begavelse i siegt med
og paavirket af Edv. Munch.
Karstlandskaber, eiendommelige landskabsformer i
egne, hvor kalksten eller andre for vand let
gjennem-trængelige bergarter danner undergrunden. Idet
regnvandet siger ned i jorden, opløser det nemlig stadig
endel af kalkstenen, som derved efterhaanden føres bort
og tildels undergraves. Naar terrænet er heldende,
udgraves de saak. karrenfelder, meterdybe furer mellem
gjenstaaende skarpe ryge. Hvor heldningen ikke er for
stor, vil vandet faa anledning til at sige ned i jorden og
danne grotter el. huler (s. d.), underjordiske elve og
sjøer. Naar det underjordiske arbeide har virket en tid,
der, pillage, spoil, rifie; (reisende)
rob; (en by) sack - ® piller;
(reisende) dévaliser, détrousser ;
(om soldater) marauder, aller à la
maraude; dépouiller (q de qc).
plyndring — (t) Plünderung f
- (§) plundering, pillage, rifling,
sack — ® pillage m; maraude f.
plysch — ® Plüsch m — (ê)
plush, shag — ® peluche f.
plystre - ® pfeifen - @
whistle – (f) siffler.
plæd - (t) Plaid m (n) - (e) &
® plaid m.
plædere — (t) plädieren - (e)
plead - (D plaider.
plæn — (î) Pläne f, Rasenplatz
m — (e) plain, (græs-) lawn — ®
pelouse f.
pløie — 0 pflügen, ackern;
(bølgerne) ogs. furchen — (g plough;
(bølgerne) ogs, scour — ® labourer;
(fig.) sillonner (la mer).
pløieland - ® Pflugland,
gepflügtes Land — @ plough-land,
arable land, ploughed fields — ®
terre (f) de labour, champs (m)
labouré.
pløining — (î) Pflügen, Ackern
n - @ ploughing - (D labourage;
(premier, second) labour m.
pneu (f) m, luftring, gummiring.
pneumatic (g), pneumatique
(D pneumatisk, luft-; (f) ogs. f,
pneumatik = p.S (e) pi.
pneumatocele (e) vindbrok.
pneumatology (e) luftlære;
(filos.) aandelære.
pneumonia, pneumony
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
