Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kartheusere ... - Ordbøgerne: P - pode ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1017 Kartheusere—Kartografi
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1018
pode—poetaster
i kommandoen af sin svigerson Hasdrubal; senere
overtoges kommandoen af sønnen Hannibal. Stridigheder
med romerne om interesseomraadet, idet ogsaa disse
søgte landvinding i Spanien, førte til den anden
puniske krig (218—201), der af Hannibal (s. d.) straks førtes
over i fiendens land. I en række slag bragtes Rom
næsten til undergang, men et afgjørende slag
lykkedes det ikke at føre. Understøttelsen fra K. kom
trægt, og endelig maatte Hannibal tilsidst tage det
af-gjørende slag i Afrika, mod Scipio Africanus; det blev
et nederlag, hvorefter K. tabte alle besiddelser udenfor
Afrika og endog kom i en delvis afhængighed af Rom.
Endelig benyttede romerne en tilfældig leilighed til ved
en ny, tredje puniske krig, at skaffe sig medbeileren helt
fra livet. Efter haarde kampe faldt K. 146 f. Kr. og blev
bogstavelig talt jevnet med jorden. Senere reiste en ny,
rom. by sig paa dets plads, grundlagt allerede 122 f. Kr.,
men først fra Augustus’ tid af betydning. Den blev
hovedstad i prov. Afrika, siden hovedstad i vandalernes
rige og 536 erobret af Relisarius for keiseren i
Konstantinopel. 698 ødelagdes den af araberne. — Paa K.s plads
findes nutildags betydelige levninger af den rom. by. En
del undersøgelser er foretaget ogsaa i de seneste aar.
Af den gamle, fønikiske by er der derimod saa at sige
ingen bygningsrester. Derimod er der fundet en del
enkelte gjenstande, gravstene o. L, samt gravpladser,
hvorfra oldsager nu foruden i landet selv bevares i St. Louis,
Paris, London og Kbh. (i Nationalmuseets antiksamling).
Kartheusere, en af de eneboerordener, som fremkom
i det asketiske 11 aarh. Stifteren var Rruno af Köln
(s. d.), leder af domstolen i Reims, som, i mistillid til
kirke og teologi, 1084 grundede et eneboerlag i den vilde
klippekløft Gartusia (La Chartreuse) ved Grenoble. (K.
blev fordrevet herfra 1901.) Kaldt til Rom af sin tidligere
elev, pave Urban II, grundlagde Bruno i Kalabrien to
lignende klostre. Ordensregelen kræver taushed og streng
udelukkelse fra omverdenen. Dragten er hvid. K. har
gjort sig fortjent af videnskabelighed og bygningskunst
(Certosa ved Pavia). 1 Danmark havde k. et kloster i
Aarhus og en kort tid i Asserbo.
Kartise, eiendommelig fiskeindretning, der navnlig
bruges paa Ringerike. Tvers over indgangen til en stor
evje opføres af bord eller planker et flomfrit stængsel,
hvori en kileformig aabning, hvis ca. 15 cm. brede spids
vender ind mod evjen.
Naar vandet stiger
under vaarflommen,
gaar forskjellige
fiske-sorter, især brasen,
gjedde og abbor,
gjennem aabningen
ind i evjen. Naar
vandet derefter falder, og
fisken søger ud igjen,
vil den vanskelig tinde
den smale udgang,
men gaar istedet ind i et paa hver side af denne indrettet
fangerum (a) af saadan form, som ridset viser. Midt for
dettes ca. 10 cm. brede indgang er der en smal lodret
lys-aabning, der tjener til at lokke fisken ind i fangerummet,
fra hvilket den optages med en dertil indrettet haav.
Grundrids af en kartise. Pilene
angiver fiskens gang.
Kartoffel, se Poteter.
Kartograf_(græ.), karttegner.
Kartografi, karttegningens historie. Alm. k. Spor
til karttegning findes allerede tidlig i oldtiden og hos
primitive folkeslag. En karttegning bygget paa
videnskabelige metoder begynder imidlertid først med grækerne.
I tidsrummet 4—2 aarh. f. Kr. indføres af græske lærde
karternes orientering efter bredde og længde,
gradinddelingen og de første projektionsmetoder. En videre
praktisk udvikling fik karttegningen ved Marinus fra
Tyros (omkr. 100 e. Kr.), som indfører gradnettet paa
sine plankarter. Sin høieste videnskabelige udvikling
naar karttegningen i oldtiden ved Claudius Ptolemæus
(s. d.). Paa Ptolemæus bygger karttegningen under
romerne. Med Romerriget forfaldt kartegningen, og
Ptolemæus’ verk blev efterhaanden glemt. Araberne
gjenoptog Ptolemæus’ arbeide; deres karttegnere (Edrisi,
12 aarh.) naar imidlertid ikke høit. Mod slutningen af
middelalderen optræder, efter opblomstringen af de
italienske byers skibsfart og kompassets indførelse, de
italienske (og katalanske) sjøkarter, de saak. portulankarter
(det ældste fra 1311). De har ikke gradinddeling, men
er inddelt efter kompasretningerne (kompaskarter).
Por-tulankarterne over Middelhavslandene naar hurtig en
stor nøiagtighed. I begyndelsen af 15 aarh. oversættes
Ptolemæus’ «Geographica» til latin; hermed gives stødet
til en gjenopblomstring af karttegningen. Ptolemæus’
karter (som forøvrigt i den kjendte skikkelse skriver sig
fra originaler tegnet flere aarh. efter Ptolemæus)
gjen-gives; nye karter over dele af Europa (tabulæ moderiiæ)
føies til. Karttegningen blomstrer i Italien og Tyskland
og fra det 16 aarh. især i Nederlandene (Ortelius’
kart-samling af 1570, Mercators virksomhed, den yngre
Mer-cators atlas 1595). Efter opdagelsen af de nye
verdensdele gaar karttegningen hurtig fremover; nye og
forbedrede projektionsmetoder indføres; karttegningens teknik
fæstnes. Trianguleringen tages i opmaalingens tjeneste
(Württemberg 1624—35) og finder alm. anvendelse i løbet
af 18 aarh. Astronomiens fremskridt muliggjør nøiagtigere
stedsbestemmelser (Frankrige og England 17 og 18 aarh.).
I 19 aarh. er særlig reproduktionsmetoderne yderligere
forbedret (anvendelse af fotograferingskunsten). Tyskland
har her gaaet i spidsen. — Norges k. Det ældste
kjendte kart udført i Norge er Nordfjordskartet af 1598,
udført efter foranledning af T5^cho Brahe. Fra slutningen
af Kristian I V’s og begyndelsen af Fredrik Ill’s tid
foreligger et kartverk over Norge, tegnet af den kgl. kartograf
Johannes Mejer. Dette kartverk fik imidlertid ikke
indflydelse paa den gjængse fremstilling af Norge, som i
lang tid i sine hovedtræk bestemtes af Olaus Magnus’
«Garta marina» (1539) og Andreas Buræus’ kart over
Skandinavien (1626). Ved siden heraf hollandske
sjøkarter over den norske kyst. Omfattende detaljmaalinger
foretoges omkr. 1700 i det sydlige Norge af sjøkartdirektør
Jens Sørensen. Forøvrigt bestod karttegningen væsentlig
af enkeltmændsforetagender og mere tilfældige arbeider
(særlig i militære øiemed), indtil generalforstamtet
(brødrene Langen) i 1730- og 1740-aarene kartlagde store dele
af Norge. I anledning af grænsereguleringen mellem Norge
og Sverige optoges karter over grænsestrøgene (1730- til
1760-aarene). Ellers ogsaa i denne periode væsentlig
ling m - @ scion, shoot - (f)
rejeton; (fig.) enfant m.
pode vb — ® pfropfen, impfen,
okulieren - @ (in)graft — ® greffer,
enter.
podekvist — ® Pfropfreis n
- (e) scion, graft - (f) greffe, ente f.
podge @ pyt.
podgy @ (tyk og) lubben.
podium ® m, podium,
forhøi-ning.
podning — ® Pfropfen n,
Impfung, Okulierung f — (e)
grafting — ® greffe f, entement m.
podoscaph @ vandski,
poêle (f) m I kakkelovn. II
brudeslør (som holdes over
brudeparret ved vielsen); baldakin;
ligklæde.
poêle (gl f, (à frire) (stege)pande.
poêlée (f) f, en pande fuld.
poêlette (f) f, liden pande,
poêlier ® m, ovnsfabrikant.
poêlon (f) m, pande, kasserolle,
poêlonnée (f) f, kasserolle fuld.
Poem ® n, poem poème
(f) m, digt.
poesi — ® Poesie, Dichtkunst f
- Ce) poetry, verse - (?) poésie f.
poesiforladt, poesiløs — @
poesielos, unpoetisch — @
muse-less, unpoetic - (Î) sans poésie;
prosaïque.
poesy © indskrift, tankesprog.
Poet (t) m, poet poète (g
m, digter.
poetaster poétereau ®
m, rimsmed, versemager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
