Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kartheusere ... - Ordbøgerne: P - pode ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1019 Kartogram—Kartprojektion
poetess—poinçon Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1020
militære og private kartarbeider, indtil Norges geografiske
opmaaling (s. d.) oprettedes. Efter de nu (1910)
foreliggende planer vil Norges landterritorium være
færdig-maalt om ca. 45 aar og kysten i 1923 (jfr. Kart).
Kartogram, fremstilling paa et kart af statistiske
forhold, f. eks. befolkningstæthed.
Karton [kartå’i}] kaldes i malerkunsten en paa sterkt
papir nøiagtig udført tegning, der tjener som forarbeide
for olje-, fresko-, glas- og mosaikmaleri. Til overførelse
af tegningen fra k. bliver denne ofte gjennemhullet eller
skaaret istykker.
Kartonage [-nase] kaldes arbeider i pap og karton,
f. eks. fabrikation af æsker. K. var i gamle dage
bogbin derarbeide, men udføres nu i regelen med maskiner.
Kartouche [kartûs], omramning, f. eks. af en
indskrift. Et hovedmotiv ved dens udformning dannes af
et oprullet blad. Spiller en fremtrædende rolle i
renais-sancens ornamentik.
Kartove kaldtes i det 16 og 17 aarh. de 14—20 kaliber
lange kanoner af 20 pund og større kaliber. De havde
115—160 kuglers vegt og skjød med smaa ladninger.
Kartprojektion, konstruktionsmaade, hvorved man
kan henføre større eller mindre dele af den krumme
jordoverflade til et plan og saaledes fremstille den paa
karter. For smaa omraader, saaledes som de kommer ind
paa økonomiske karter, anvendes ingen k., da
kugleoverfladen her falder saa nær sammen med det plan, der
tangerer omraadets midtpunkt, at der i kartmaalestokken
ingen merkbar forskjel er paa de udmaalte linjer m. v.
paa kugle eller plan. Ulemper melder sig først ved
afbildning af større sammenhængende arealer. Man taler om
konforme k., hvor den væsentligste vegt lægges paa, at
omkring de enkelte punkter vinkelretninger og afstande
skal være rigtige, samt om ækvivalente k., hvori
hovedvegteu lægges paa at fremstille rigtige arealer.
Forøvrigt skjelnes mellem: 1. udfoldningsprojektioner, 2.
perspektiviske og 3. vilkaarlige projektioner. 1. Ved
udfoldningsprojektionerne overføres jordens
gradnet paa en kegle- eller cylinderflade, som derefter
udfoldes i et plan. a) Ved den koniske k. tænkes den
/hO A O
Den koniske kartprojektion.
poetess ©, poétesse (f) f,
digterinde.
poetic(al) poétique
poetisch ® digterisk, poetisk.
poetik — ® Poetik f — @
poetics pl — (D poétique f, art (m)
poétique.
poétiser ® gjøre poetisk,
forskjønne.
poetize © digte.
poids ® m, vegt; lod;
vigtighed.
poignancy @ skarphed; (fig.)
brod.
poignant @ skarp (for
smagen); skjærende, bitter.
poignant ©stikkende;
smertelig.
poignard (?) m, dolk; kile (i
tøi).
del af jordkuglen, som kartet skal omfatte, delt i belter
efter parallelcirklerne; for hvert helte tænker man sig
en kegle (konus), som tangerer jordkuglen efter heltets
midtre parallelcirkel, MM, og heltet fra kuglen bøies ud
efter meridianerne, saa det falder sammen med
keglefladen, hvorved meridianerne bliver rette linjer, som
mødes i keglens toppunkt, O. Skjærer man nu keglen op,
f. eks. efter linjen AO, og folder den ud til et plan,
vedbliver meridianerne at være rette linjer, medens
parallelcirklerne gjenfindes som buer, slaaet om kegletoppen som
centrum. Denne k. er først udtænkt af matematikeren
Mercator (1554), men bærer ikke hans navn. Den
anvendes ved konstruktion af vore gradafdelingskarter,
ligesom den med nogen modifikation (Bonne’s k.) er
anvendt for kart i 1:80 000 over de danske øer. b) Af
cylinderprojektioner er de mest kjendte Cassinis
og Mercators. Ved Cassinis k. (1745) tangerer en
cylinder jordkuglen langs efter kartets midtmeridian;
Cassinis cylinderprojektion.
lodret paa denne meridian lægges med lige stor
vinkelafstand fra hinanden storcirkelplaner, der vil skjære
cylinderen i rette linjer; parallelt med midtmeridianen
og altsaa lodret paa cylinderaksen lægges en række
smaacirkler med samme vinkelafstand som ovennævnte
storcirkler. Ved cylinderens udfoldning vil herved
dannes et net af kvadrater, som bliver begrænsningen for
vedkommende kartverks blade, men som ikke falder
sammen med gradnettet. Denne k. er i en noget
modificeret form anvendt ved vore rektangelkarter over det
sydlige Norge, idet udgangsmeridianen er valgt gjennem
Kongsvinger fæstnings flagstang. Der opstaar en feil,
som vokser med afstanden fra denne meridian, men
ytrer sig i retning nord—syd. Mercators k. er den
mest anvendte cylindriske k. Cylinderen tangerer ækvator,
meridianplanerne skjærer cylinderfladen i rette linjer
J /ic loo ao GO Vo to o
Mercators cyHnderprojektion.
poignard-baïonette (?) m,
knivbajonet.
poignarder (f) stikke med dolk;
stikke ihjel; (fig.) smerte, bedrøve;
nage, pine.
poigne ® f, (kraftig) næve.
poignée ® f, haandtryk;
haand-fuld, knippe, bundt; haandtag,
greb, fæste (paa sverd), à p. med
fulde, begge hænder.
poignet (?) m, haandled;
(haand)-linning; mansjet.
poignon ® m, penge,
poil (Dm, haar; haarfarve, lét;
lu, lo (paa tøi). faire le p. à
pudse, strigle (hest), avoir du
p. have ben i næsen, un brave
à trois p.S en kjernekar.
poilu (D haarrig, haaret, lodden,
poinçon ®m, syl, pren; (sten)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
