Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karttegner ... - Ordbøgerne: P - poinçonnage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1023
pointage—pointer
Jadrin, K., Kosmodemjansk, Laisjev, Mamadysj, Spask
Svijask, Tetjusji, Zarevokoksjaisk, Tsjeboksary, Tsjistopol
og Zyvilsk. Hovedstaden K. ligger 4.5 km. fra Volga,
36 m. G. h.; 143 707 indb. (1907). K. bestaar af tre dele,
Kreml, den russiske og den tatariske bydel. Kreml
ligger paa en høide, har mange kirker og klostre og
guvernørens palads; den russiske del har smaa huse
omgivet af haver, og den tatariske del er rent orientalsk.
Byen er sædet for en græsk-katolsk erkebiskop, har
universitet med bibliotek og observatorium, museum, fem
gymnasier, real- og infanteriskole, teater, sygehus. Den
er en livlig industriby med fabrikation af ruslæder,
taug-verk, guldbroderier, sæbe, lys, læder, brændevin, øl, klæder,
helgenbilleder og er ifølge sin beliggenhed, ikke langt
fra Kamamundingen, en vigtig handelsby mellem Europa
og Asien.
Kasa’nskaja Stani^za. 1. By i Rusland, Donske
kosakkers land, ved Don; 16 970 indb. (1897). K. har
kvæg- og hestehandel. — 2. By i Rusland, Kubangebetet;
6500 indb. (1897). K. har uldvæveri.
Kasbek, en af de høieste toppe i Kaukasusfjeldene,
en udslukt vulkankegle af 5043 m.s høide. Lige i øst
er Darjalpasset (s. d ) med den store militærvei. K. blev
besteget første gang i 1868.
Kaschau (magyar. Kassa), by i Ungarn, komitatet
Abauj-Torna, ved Hernåd, 211 m. o. h.; 40102 indb.
(1900). K. har gamle kirker, gymnasium, realskole,
handelsskole, museum og flere biblioteker. K. har fabriker for
konjak, papir, møbler, tobak, stivelse, jernvarer, krudt,
har dampmøller, to ølbryggerier, livlig handel og er sædet
for en romersk-katolsk biskop.
Kaschüber, en gammel slavisk folkestamme, som bor
i omegnen af Danzig paa en strækning af ca. 3000 km.^s
omfang langs kysten af havet mod vest fra mundingen
af Weichsel. Folket, som i 1900 udgjorde 100 213 indb.,
taler en temmelig sterkt afvigende polsk dialekt og antages
derfor at være en indvandret polsk stamme. I sin
temmelig isolerede tilværelse har de bevaret sine gamle seder
og skikke, dragt og levevis; de tilhører den katolske kirke.
— Af deres litterære personligheder maa nævnes lægen
F. Génowa (1817—81), som har udgivet kaschub. eventyr,
ordsprog, gaader og folkeviser samt et større
filologisketnografisk arbeide. Videre Stefan Ramult, der i 1893
udgav en «Ordbog over det kaschub. kystsprog».
Kaseïn, ostestof, er et eggehvidestof (se
Proteinstoffe), som findes i pattedyrenes melk i vekslende
mængde, i komelk ca. 4 pet. Det faaes af skummet melk
ved tilsætning af lidt eddikesyre, og er efter udvaskning
og tørring et hvidt pulver. K. er uopløseligt i vand,
men danner med mange baser opløselige forbindelser;
i melken findes det saaledes tildels som en opløselig
kalciumforbindelse, hvoraf det som nævnt udskilles ved
tilsætning af eddikesyre, eller naar melken bliver sur
(i modsætning til en k.-opløsning ikke ved opvarmning).
Ved tilsætning af osteløbe til melk udskilles en
kalciumforbindelse af det saakaldte para-k., der i mange
henseender er forskjelligt fra alm. k. K. har især betydning
som nærende bestanddel af melk og ost, men anvendes
desuden ved fremstilling af visse klæbemidler og som
beiser i tøitrykkeriet, blandet med læsket kalk i
k.-maleriet og i den senere tid til fremstilling af en ben-
Kasa’nskaja Stani’za—Kashmir 1024
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
lignende masse, hvoraf mange forskjellige slags
gjenstande kan forarbeides.
Kaseking (fr. casaquin, af arab. kisa, kappe,
overklæd-ning), spøgefuld betegnelse for en vid, lang frak.
Kasematt. 1. I fæstninger et hvælvet, skudsikkert
rum, bygget af beton eller tykt murverk og oftest dækket
af jord, bestemt for skyts, betjening, ammunition o. s. v.
Pan ser-k. har i frontsiden indlagt panserplader, hvori
er anordnet skydeskaar. — 2. I krigsskibe et lukket,
pansret rum med plads for i alm. én middelshøi kanon.
Medens krigsskibes hovedskyts nu altid indstalleres i
taarne, blev paa ældre panserskibe dette skyts ofte
anbragt i en fælles, pansret opbygning, k., hvoraf
betegnelsen k.-skibe.
Kasembe el. Mua ta K., Central-Afrika, eg. titel for
herskeren over en negerstat s.v. for Tanganika-sjøen.
Hovedstaden, ofte kun kaldt K., skiftede stadig plads;
endnu findes i n.v., nær Moero-sjøen, to smaabyer K. og
Gammel-K. K. var i længere tid vasal af Muata Yamvo
i Lunda-riget. K.s rige er siden 1891 britisk, en del af
Nordøst- Rhodesia.
Kase’rne, bygningskompleks, der udgjør en militær
afdelings faste opholdssted i tiden udenfor leir- og
feltøvelser. Omfatter derfor foruden sove-, spise- og
undervisningsrum tillige stalde, ride- og eksercerhuse, kontorer,
messelokaler for befal m. v. og maa være saa rummelig,
at ikke bare fredsstyrken, men den hele mobiliserede
afdeling kan faa plads i den. I alm. har hvert regiment
eller tilsvarende afdeling sin k., hvori atter
underafdelingerne, kompani o. 1., gjerne har egen bygning. Hos
os har alene enkelte tjenstgjørende skoleafdelinger
tidsmæssig og for øiemedet bestemt k. : garden,
skoleeska-dronen, feltartilleriets skole; de øvrige har enten kun
leiegaarde eller ligger indkvarteret. Vore nationale
(vernepligtige) afdelinger ligger under vaabenøvelserne
enten i teltleir eller i træbarakker alene beregnet paa
sommerbrug.
Kashmir (officielt Jammu og K.), indfødt vasalstat i
det nordvestlige Indien, omgivet af Afghanistan,
Øst-Turkestan og Tibet; omkr. 209 500 km.^ med 2 905 578
indb. (1901). K. er et storartet fjeldland, opfyldt af
Himalajas og Karakorums vældige fjeldkjeder; mellem
kjederne, som stryger i retning s.ø.—n.v., er der store
længdedale med vandrige elve, deriblandt Indus og flere
af dens bielve. Klimaet
er udmerket, sommeren
er varm, og vinteren ikke
kold nede i dalene.
Jordskjælv er hyppige og ofte
ødelæggende. Floraen
ligner den europæiske. Der
er store skoge af løvtrær
og naaletrær, og der trives
en mængde frugttrær og
haveplanter af alle slags.
Faunaen er meget rig ;
der findes bjørne, ræve,
sjakaler, aber, gaseller,
moskusdyr, stenbukke etc.
og mange fugle, men
giftslanger er sjeldne. Folket Kvinde fra Kashmir.
sted;
stilling, tilstand; spørsmaal,
sag. à (tout) p. i rette tid, be
leilig, tilpas, en tout p. helt og
holdent, fuldstændig, de p. en
p. til punkt og prikke, ne . . .
p., p. du tout slet ikke. (ne ...)
p. de (slet) ingen, intet, deux
p.s kolon. p. et virgule,
p.-virgule semikolon.
pointage (f) m, afprikning.
-merkning; retning, indstilling (af
skyts, kikkert).
pointai @ (bot.) støvvei.
pointai ® m, støtte, stolpe,
point-blank (g vaterpasstillet;
direkte, ligefrem; bent ud. p.
range distance til første nedslag;
raserende del af en kuglebane. at
p. rettet til kjerneskud.
pointe ® f, spids, od; brod,
pig. tagg; stift; (ridse)naal;
spids-meisel; (typogr.) aal; snip, kile;
det pirrende ; spydighed, vits ;
point(e); anstrøg, bismag, skjær,
stænk; frembrud, begyndelse, (du
jour) daggry, pousser (suivre)
sa p. gjennemføre sit forsæt,
faire une p. gjøre et sæt til
siden (hest); gjøre en afstikker.
pointé ® med prik over; m,
retning, sigtning.
pointed @ spids; skarp;
pointeret; træffende.
pointer © viser (paa ur);
(kort-haaret) fuglehund, pointer;
radér-naal; diagonalforstøtn’ng.
pointer® stikke; spidse; sætte
prik (merke) ved; merke; punk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
