Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karttegner ... - Ordbøgerne: P - poinçonnage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1021
Karttegner—Kasan
1022
Ord, som ikke findes u
nder K, maa søges under C. Postamt—poste restante
med lige stor afstand fra hinanden, parallelerne henføres
til cylinderfladen som lige store cirkler, hvis afstande
fra ækvator afpasses saaledes, at maalestokforholdet i
hvert enkelt punkt bliver det samme langs parallel og
meridian; derimod forandres længdemaalestokken stadig
fra ækvator udover mod polerne, hvorfor alle maal maa
udtages af gradnettet ved vedkommende breddegrad. —
Projektionen egner sig vel for verdenskarter, naar
undtages for polaregnene, og anvendes ofte ved sjøkarter,
da kompasretningens skjæring med jordoverfladen paa
kartet viser sig som en ret linje (se Loksodromiske
linje). Saaledes er alle vore sjøkarter i 1:100 000 og
mindre maalestokke konstrueret i Mercators k. 2. Ved
perspektiviske k. vælges øiepunktet i den
jorddiameter, som svarer til kartets midtpunkt, og lodret
paa denne diameter lægges projektions(kart-)planet
saaledes, at det enten gaar gjennem jordens centrum eller
tangerer jorden i kartets midtpunkt. Ethvert punkt paa
jordoverfladen aflægges paa det sted, hvor
forbindelseslinjen mellem øiepunktet og vedkommende punkt træffer
kartplanet. Man taler om a) stereografiske k., b)
ortografiske k. og c) centralprojektioner, eftersom øiepunktet
tænkes a) i jorddiameterens modsatte endepukt, b)
uendelig fjernt eller c) i jordens centrum. Disse
projektioner anvendes hovedsagelig ved fremstilling af jordens
halvkugler, polarkarter o. s. v. 3. Af vil k aar lige k.
kan nævnes Petermans stjerneprojektion og Babinets k.,
ved hvilke hele jordkuglen søges gjengivet i én
projektion uden udfoldning, samt endelig globularprojektion,
der bruges ved fremstilling af jordens halvkugler.
Karttegner, person, der beskjæftiger sig med tegning
af karter til reproduktion : heliogravure, fotolitografi o. 1.
Kartum el. G h ar tum. Nordøst-Afrika, hovedstad i
brit.-ægypt. Sudan, ligger 384 m. o. h. paa halvøen Ras
el K., der hvor Nilen optager den Blaa elv (Bahr el Azrak),
dog lidt oppe ved denne paa grund af oversvømmelserne
ved sammenløbet. Anlagt af Mehemet Ali 1823 og fra
1830 residens for den ægyptiske generalguvernør, blev K.
snart midtpunktet for handelen ved den øvre Nil, særlig
for slavehandelen, selv efterat denne var forbudt. 26 jan.
1885 stormede mahdisterne K., hvor Gh. Gordon faldt,
og aug. s. a. ødelagdes byen fuldstændig, og Omdurman
straks nedenfor sammenløbet var Mahdi-rigets hovedstad
til dettes fald 2 sep. 1898. Nu er K. gjenopbygget og
atter residens og garnisonsby.
Kartusch (cartouche), eg. en patron eller patrontaske,
men sjelden brugt. K. betegner nu hos os det bandoler,
som ridende officerer bærer over venstre skulder.
Karuds, se Karpefiske.
Karun, elv i Persien, begynder s.v. for Ispahan
næsten 4000 m. o. h. og falder i Sjatt el-Arab ved
Mu-hammera. Befares af engelske dampskibe fra denne by
til Sjusjter.
Kariinsjøen, se Birket Karun.
Karup, sogneby midt i Jylland s.v. for Viborg, paa
Alheden. I middelalderen søgt valfartssted med stor
kirke, hvoraf den nuværende er en rest, og en hellig
kilde, som nu er fredet.
Karve (carum carvi), en paa tørre enge og bakker
almindelig udbredt plante med findelte, glatte blade og
hvide, undertiden rødlige blomsterskjerme i spidsen af
den omtrent en halv meter
høie, glatte stængel.
Frugterne, «k.», bruges som
krydderi, f. eks. i brød og ost, og
de unge bladrosetter
tilberedes om vaaren som k.-kaal.
Karveskur {i. Kerhschnitt)
kaldes de med kniv skaarne
(«karvede») forsænkede
ornamentale mønstre i træflader,
anvendt fra gammel tid af
særlig paa manglebret o. 1.
husgeraad. Mønstrene er
mest geometriske.
Karvestok er en til
regn-skabsførsel benyttet træstok,
hvori der skjæres (karves)
skaar og streger, som betegner
en bestemt sum eller ved
optælling, f. eks. af fisk, et
bestemt antal. I
mellemregnskab bruges gjerne en k.
sammensat af to lige halvdele, hvoraf skyldner og
fordringshaver opbevarer hver sin; ved opgjøret maa de
passes sammen, og beløbet udregnes efter det antal skaar,
som findes ens skaaret paa begge, derpaa udglattes k.,
som saa benyttes til nyt regnskab. K. var tidligere
meget alm. brugt.
Karyatider, i bygningskunsten fritstaaende
kvindeskikkelser, der indgaar i arkitekturen som bærende led,
oftest istedetfor eller sammen med søiler. Berømte er
de seks k. fra Erechteion paa Akropolis i Athen, opført
henimod slutningen af 5 aarh. f. Kr. Saadanne figurer
har dog været anvendt i græsk kunst i ældre tid, og i
nyere, navnlig i renaissancens bygningsverker sees de
ikke sjelden. Ordet betyder «kvinder fra Karyai», en
by i Lakonien (se illustr. paa pi. Græsk
bygningskunst, bd. I, sp. 1500). — Tilsvarende mandlige figurer
kaldes «atlanter» (se Atlas).
Kary^StOS, by paa sydkysten af den græske ø Eubøa
(s. d.); 1278 indb. Over byen hæver sig slottet Gastel
rosso, bygget af venetianerne paa det sted, hvor Akropolis
laa. I oldtiden var K. bekjendt for sin hvidgrønne
marmor og asbest. K. blev erobret af perserne 490 f. Kr.
29 aug. 1348 seirede her venetianerne over genueserne.
Karâèer, jødsik sekt, som kan forfølges tilbage til
Anan ben David i Babylon 761 e. Kr.; den har været
udbredt i Østen, Konstantinopel, Polen og paa Krim.
Nu ca. 5500 k. K., jødedommens protestanter, gaar
tilbage til skriften og forkaster den rabbinske tradition.
Kasakker, se Kosakker.
Kasali^nsk, by i det rus. generalguv. Turkestan,
prov. Syr Darja, ved elven Syr Darja, ikke langt fra
Aralsjøen; omkr. 8000 indb. Fæstning.
Kasan, guv. i det østlige Rusland, grænser til guv.
Vjatka, Ufa, Simbrisk, Samara og Nisjnei Novgorod.
63 679 km.^ med 2 545 400 indb. (1907), er en bølgeformig,
frugtbar slette, der vandes af Volga og Kama med deres
bielve. Klimaet er indlandsklima med aarstemperatur
3.2° og nedbørsmængde over 400 mm. Akerbrug og
skogdrift er hovednæringsveiene. K. deles i tolv kredse:
meisel ; punsel ; (lokke)dor ; patrice ;
stempel; fad, tønde.
poinçonnage,
poinçonnement ® m, stempling,
poinçonner (f) stemple,
poind © (skotsk) sætte i grind,
kvee; (jur.) udeksekvere.
poinder © udpanter (af
kreaturer).
poindre (f) bryde, komme,
pippe, skimte frem; gry.
poing (f) m, (knyttet) haand,
næve.
point @ od, spids; gravstik;
(merke af) stik; stød (i hugning);
punkt, prik; pynt, odde; point;
skilletpgn; (kompas)streg ; (sjøudtr.)
rebseising ; (pi) skiftespor (paa
jernbane); spidse, sætte spids paa;
skjærpe; stille, rette (mod), sigte
(pege) med; afsætte (paa kart);
sætte skilletegn i ; fremhæve,
pointere ; staa for (jagthund); pege
(paa); fuge; (med.) bryde frem
(byld), gain his p. opnaa sin
hensigt, sit maal. make a p. of
lægge an paa. at p. saa nær som
muligt, armed at all p.s fuldt
bevæbnet, in p. passende, an-
vendelig (paa det foreliggende
tilfælde). in p. of med tiensyn til.
to the p. træffende.
point (f) m, sting (i syning);
knipling; hul (i rem); hold (i
siden); frembrud, begyndelse, øieblik;
prik, punkt, punktum; point; øie
(paa terning); karakter,
(eksamens)-vidnesbyrd; nummer (paa skotøi);
(temperatur)grad ; bestik ; flek ;
Karve (carum carvi).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
