Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katarrhalsk feber ... - Ordbøgerne: P - polite ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politur—poll-evill
1039 Katharina—Katharina Jagellönica
Ord, som ikke findes under K, maa søges under G.
1040
Vest- Europa (albigensere, patarinere). Den synlige verden
betragtes som et verk af den onde Gud, Satanael; Kristus
er kommet i et skinlegeme for at forløse menneskene fra
materien. Det gamle testamente forkastes, sjælevandring
læres, streng askese. Skarpt skille mellem «de troende»
og «de fuldkomne», der havde aandsdaaben. K. havde
en pave i Bosnien. De vestlige k. udryddedes dels ved
korstog (i _Syd-Frankrige 1208—29), dels ved inkvisition.
Katharina, helgeninder. 1. K. fra Alexandria
skal have omvendt 50 filosofer og 200 soldater. Hun
skal være dræbt paa keiser Maximinus’ befaling (305);
først blev hun pint med et pigget hjul uden at tage
skade, siden halshugget. Helgendag 25 nov. Kunstnerisk
attribut: hjul, helt eller brudt, krone og sverd. Hendes
dyrkelse var meget udbredt i de nordiske lande. —
2. K. fra Siena (1347—80), dominikanerhelgeninde,
berømt for sine syner og stigmatisationer, men ogsaa
for sin indgriben i datidens politik; hun havde saaledes
en væsentlig del i, at pavestolen flyttedes tilbage fra
Avignon til Rom. Kanoniseret 1461. Helgendag 30 april.
— 3. K. fra Sverige (1331—81), datter af den hellige
Birgitta, fulgte moderen paa reiser til Rom og Jerusalem.
Efter hendes død abbedisse i Vadstena. Helgendag 22
mars. Kunstnerisk attribut: en hind.
Katharina, dronninger af England. 1. K. af
Aragonien (1485—1536), dronning 1509—33, datter af
Ferdinand den katolske og Isabella, egtede Henrik VIII,
hvem hun fødte flere børn, der alle døde undtagen Maria
(den blodige). K. var flere aar ældre end Henrik, og da
han forelskede sig i Anna Boleyn (s. d.), lod han ved
en parlamentsakt egteskabet erklære ulovligt. — 2. K.
Howard (ca. 1521—42), Henrik VIII’s femte dronning,
datter af en engelsk lord. Da hun blev overbevist om
at have ført et letsindigt liv før egteskabet, lod kongen
hende henrette. — 3. K. Parr (1512—48), den sidste af
Henrik VIII’s dronninger, datter af Sir Thomas Parr.
Som enke for anden gang egtede hun kongen, efter hvis
død hun paany indtraadte i egteskab. Hun var en
retsindig og begavet dame, en god pleiemoder og taktfuld
dronning. — 4. K. af Portugal (1638—1705),
dronning 1662—85, datter af Johan IV af Portugal. Hendes
egteskab med Karl II var barnløst og ulykkeligt paa
grund af hans mange elskerinder. Vendte 1692 tilbage
til Portugal.
Katharina af Medici (1519—89), fr. dronning, datter
af Lorenzo Medici, 1533 gift med Henrik II, moder til
kongerne Frans H, Karl IX og Henrik III. Af sin mand
maatte hun døie mange krænkelser, men under de svage,
nydelseslystne sønner søgte hun at vinde magt. Hun
var lunefuld, overtroisk og egenkjærlig, uden følelse for
folket, uden virkelig politisk eller religiøs interesse, kun
optaget af at vinde og hævde magten. Hun søgte at
holde de katolske (Guiserne) og de protestantiske førere
(som Goligny) i schak, saa ingen af dem kunde blive
overmægtige, og da det efter religionsfreden 1570 saa
ud til, at Goligny skulde vinde indflydelse hos Karl IX,
bragte dette hende til at iverksætte et mordforsøg paa
Goligny og, da dette mislykkedes, Bartholomæusnattens
udaad. Hendes sidste leveaar var ulykkelige; Henrik III
tilsidesatte hende, og hans taabelighed og troløshed
(mordet paa Guiserne i Blois 1588) gav hende en smerte-
lig anelse om hendes afkoms haabløse fremtid. K. døde
dog, før Henrik III blev myrdet.
Katharina, russiske keiserinder. 1. K. I Alexejevna
(1679—1727), keiserinde 1725—27, er formentlig født i
Lithauen, egtede en svensk dragon, blev siden fanget af
russerne og blev Menschikovs elskerinde. Da Peter den
store saa hende og fandt behag i hende, overlod Menschikov
hende til ham, hvem hun egtede 1712. Af adskillige børn
overlevede kun to, Anna og Elisabeth, forældrene. Ved
Peters død 1725 lod Menschikov K. udraabe til
keiserinde og var under hendes korte regjering den egentlige
styrer. — 2. K. 11 Al e x e j e v n a (1729—96), keiserinde
1762—96, datter af en fyrste af Anhalt-Zerbst, egtede
1745 den russiske storfyrst-tronfølger Karl Peter Ulrik,
men egteskabet var meget ulykkeligt; K. var sin mand
høit overlegen i evner og dannelse, og hans raa
soldatervæsen og drukkenskab frastødte hende. Allerede faa
aar efter bryllupet begyndte hun at leve med elskere,
af hvilke navnlig grev Orlov (s. d.) fik megen
indflydelse. Gjennem læsning tilegnede hun sig de
moderne franske oplysningsidéer, og hun brændte af lyst
efter at udføre dem i
praksis, samtidig med at
hun var grebet af iver
for Ruslands storhed. Da
hendes mand jan. 1762
var blevet keiser (se
Peter III), benyttede
hun sig af en almindelig
misstemning mod ham til
at faa ham afsat og ryddet
afveien og regjerede selv
som keiserinde 1762—96.
For Ruslands indre
forhold var hendes regjering
af største betydning ; et
virksomt reformarbeide
udførtes paa alle
om-raader, oplysningen
fremmedes og russisk sprog og
litteratur støttedes. Udad
var hendes politik rettet
mod Tyrkiet og Polen ; i to
krige med tyrkerne (1768
—74 og 1788—92) vandt hun store dele af Syd-Rusland
og ved Polens tre delinger (1772, 1793, 1795) betydelige
landstrækninger mod vest. Hun var Ruslands største
hersker efter Peter den store, en høitbegavet og
karakter-sterk kvinde, hvis billede dog plettes af hendes løse
seder og hensynsløse rovpolitik. [Litt. : K. Waliszewski,
«K. II af Rusland», oversat af Hans Brekke (Kra. 1904).]
Katharina JageHonica (1526—83), sv. dronning, datter
af Sigismund I af Polen. Da Johan af Finland 1562
egtede hende, kom det til et brud med broderen Erik XIV,
som laa i strid med Polen. Johan fangedes paa Åbo
slot og førtes senere til Gripsholm, hvor hans trofaste
hustru fulgte ham og fødte ham to børn, Sigismund og
Isabella. Efter Eriks afsættelse 1568 besteg hun ved
Johan Ill’s side tronen og gjorde sig elsket ved sin
god-gjørenhed. Som from katolik øvede hun en vis
indflydelse paa sin mands kirkelige politik.
Politur (t) f, finhed, artighed;
politur.
polity @ statsform, (-)forfatning.
Polizei ® f, politi,
polizeilich ® politi-, p.
verboten forbudt af politiet.
Polizeilieutenant ®m,
politiassistent.
Polizeisoldat (Î) m, gendarm.
Polizeistunde (t) f,
luknings-tid for kaféer.
polizeiwidrig ein p.es
Gesicht forbryderansigt,
galgenfjæs.
Polizist (t) m, politibetjent,
polka — (t) Polka f - © & ®
polka f.
polkere - (t) polken, polkieren
— (g) polk, dance the polka - ®
danser la polka.
poll (e) (bag)hoved;
mandtaKs-protokol); valgprotokol; valg (is.
af parlamentsmedlemmer);
valgsted ; orbuk (en fisk); kappe; styve;
afstubbe, beskjære; klippe (haar,
uld); (fig.)afskjære; indskrive,
indføre, indrullere; opregne; afgive
(votum); bringe til valgurnen, samle
(vælgere, stemmer); (slang)
distancere, slaa af marken ; poppe(dreng).
pollack © (zool.) lyr.
pollard @ afstubbet træ, nave;
kollet hjort; grubbemel.
poll-clerk (ê) valgsekretær,
polled (g) kollet, uden horn.
pollen (g) &(f)m, blomsterstøv.
pollenarious @ blomsterstøv-,
poll-evil @ nakkesvull (hos hest).
Katharina II.
(Efter maleri af von Schebanoff.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
