Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katharina ... - Ordbøgerne: P - polling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1041 Katharina—Katolske kirke
1042
Ord, som ikke fim
Katharina (1584—1638), sv. prinsesse, datter af Karl
IX og Maria af Pfalz. 1615 egtede hun pfalzgreven Johan
Kasimir af Zweibrücken. Paa et par aar nær opholdt
egteparret sig stadig i Sverige. I sine sidste aar varetog
hun med omhu og dygtighed hvervet som opdragerinde
for broderen Gustaf Adolfs datter Kristina. K. blev
stammoder til det pfalziske kongehus, som med hendes søn
Karl X Gustaf besteg den svenske trone.
Kathenotei^sme, se Henoteisme.
Kathiawar, halvø paa den n.v. kyst af Indien, mellem
Gambaybugten i øst og Gutchbugten i vest.
Katîf, El, se El Katif.
Kation, se Elektrolyse.
Katko^v, Michael Nikiforovitsj (1820—87), rus.
politisk forfatter. Blev tidlig professor i Moskva, men
tog afsked 1849. Grundede 1856 det litterære tidsskrift
«Russkij Vestnik» og redigerede fra 1861 «Moskovskija
Vjedomosti>. K. blev leder og talsmand for det ortodokse
absolutistiske parti og fik efterhaanden overmaade stor
indflydelse og magt, særlig under Alexander III. Udad
arbeidede han for et forbund mellem Rusland og Frankrige.
Katla, virksom vulkan i Syd-Island, i s.ø.-hjørnet af
Myrdalsjøkull, hvis ismasser dækker vulkanen mellem
udbruddene. K. skilles fra havet ved en 550 km.^ stor
sandørken, hvorigjennem løber flere bræelve, der under
udbruddene stadig forandrer sit løb. Vulkanen har i
historisk tid havt 12—13 udbrud.
Katland (søndre), anden ordens fyr paa en liden
holme straks syd for Farsund, Vanse herred. Fyret lyser
med fast hvidt lys med to røde sektorer af lysstyrke
henholdsvis 590 og 148 normallys og med lysvidder paa
13 og 9 kvartmil. Hvidt stenhus. Bygget 1878.
Katmandu, hovedstaden i den uafhængige Himalajastat
Nepal, ligger paa Himalajas sydskraaning, 1450 m. o. h.;
omtr. 50 000 indb., deraf 12 000 soldater. Talrige templer
og paladser, deriblandt fyrstens store, men trange og
skidne gader. Udenfor byen bor en britisk resident og
hans følge.
Katnosa, 1.77 km.^ stort vand i Nordmarken, straks
nord for Kristiania, i grænsen mellem Buskerud,
Kristians og Akershus amter. K., der ligger i en høide af
465 m^, flyder til Maridalsvandet.
Katode, se Elektroder.
Katodestraaler opstaar, naar en elektrisk strøm ledes
gjennem gas, som er sterkt fortyndet (mindre end 1 mm.
kviksølvtryk). Man benytter glasrør, i hvis ender der
er smeltet ind elektroder af metal. Luften pumpes ud,
og elektroderne forbindes med polerne paa en
influensmaskine, et induktorium eller et høispændt
akkumulator-batteri. Medens der gaar en strøm gjennem den fortyndede
gas, udsendes der fra den negative elektrode, katoden,
saakaldte k. Disse udsendes lodret fra metallets
overflade og gaar frem i ret linje, men afbøies, naar de
udsættes for virkning af magnetisk eller elektrisk kraft.
Af afbøiningens retning sluttes, at straalerne transporterer
negativ elektricitet. Straalerne er ikke selv lysende,
men der hvor de træffer glasrørets væg, bringer de glasset
til at fluorescere blaagrønt. Ved hjælp af dette
fluorescenslys kan man følge straalernes gang. Endnu bedre
sees fluorescensen paa en skjerm, som er overdraget med
flusspatpulver. En metalskjerm kaster skygge (se fig.).
ider K, maa søges under C.
Straalerne kan sætte et
hjul i bevægelse, naar
hjulet har vinger, som
træffes af straalerne (se
fig.). I det hele forholder
straalerne sig, som om
de skulde bestaa af smaa
partikler, ladet med
negativ elektricitet, saakaldte
elektroner. Maales
af-bøiningen i et elektrisk
og i et magnetisk felt af
bekjendt styrke, kan man
under denne forudsætning
beregne forholdet mellem
partiklernes ladning og
masse, samt deres
hastighed. Hastigheden er i
de almindelig benyttede
rør mellem Vio og Vio af
lysets hastighed, som er
300 000 km. pr. sek. Denne
store hastighed forklarer, hvorfor partiklerne, trods deres
lidenhed (se Elektroner), har saa kraftig virkning.
Koncentreres de mod en platinaplade, kan denne bringes
til at gløde. Fra glas eller metal, som træffes af k.,
udsendes røntgenstraaler (s. d.). K. er ogsaa en bestanddel
af becquerelstraalerne (se Radioaktivitet). K. er
først studeret af Hittorf (1869) og Crookes (1879). Den
sidste mente i k. at have fundet en fjerde aggregatform
og talte om «straalende materie». Senere udvidedes
kjendskabet til dem af H. Hertz og Lenard og efter
Røntgens store opdagelse (1895) ved talrige arbeider af
mange andre fysikere, deriblandt professor Birkeland.
Katolici^sme, ^e Katolske kirke.
Katölsk-apostoliske kirke, se Irvingianisme.
Katolske breve er en fællesbetegnelse for syv breve
i det nye testamente: Jak.; 1 og 2 Pet.; 1, 2, 3 Joh.; Judas.
De kaldes «katolske» (almindelige), fordi de (med
undtagelse af 2, 3 Joh.) i modsætning til leilighedsbreve er
beregnet paa en udstrakt læsekreds, hvorfor ogsaa
indholdet er almen-kristeligt.
Katolske kirke. Ifølge katolsk opfatning er den
katolske kirke det af Kristus stiftede synlige samfund
(Matt. 16, 18), hvis medlemmer alle bekjender sig til
de samme trossætninger (dogmer), tager del i de samme
naademidler (sakramenterne) og er underkastet den
samme kirkelige myndighed : paven og de biskoper,
som staar i forbindelse med ham. Til kirkens første
øverste styrer indsatte Kristus apostelen Peter (Matt.
16, 18 f.; Joh. 21, 15 f.). Men ogsaa de øvrige apostler fik
særskilte fuldmagter. De skulde lære (Matt. 28, 20;
Mark. 16, 15), forvalte sakramenterne (Matt. 28, 19; Luk.
22, 19; Joh. 20, 23) og lede de troende (Matt. 18, 18).
Da k. k. er stiftet for alle tider (Luk. 1, 32; Joh. 14, 16),
maatte Peter og de øvrige apostler have efterfølgere i
det tredobbelte embede: lære-, preste- og hyrdeembedet.
Som efterfølger af Peter er biskopen i Rom altid blevet
anerkjendt (se Pave, Pavedømme), og som de øvrige
apostlers efterfølgere ansees alle biskoper, som faar sin
sendelse fra biskopen i Rom. Indehaverne af det kirke-
polling—Polter
Bevægelse fremkaldt ved
katodestraaler.
polling (e) afstemning (modsat
«kaaring»).
polling-book (e) valgprotokol,
polling-day @ valgdag,
poll-parrot (e) poppe
(pape-gøie); (fig.) plappermund; plapre.
poll-pry (e) snuse (omkring),
agere snustiane.
poll-tax © kopskat,
polluer (f), pollute © for-
urense, besudle, besmitte ;
vanhellige; krænke (kvinde).
pollution © & (f) f,
forurensning; besudling, besmittelse ; (med.)
pollution.
polnisch ® polsk,
polo © polo, et spil som
udføres af ryttere (en kugle slaaes
mellem to maal).
Pologne ® f. Polen.
polonais (f) (m), polsk. P.
polak.
polonaise (f) f, ogs. snorefrak.
Polonese © polsk,
polonæse — (t) Polonaise f —
© polonaise — (g polonaise f.
polony © røget fleskepølse,
polsk - ® polnisch; (p
egte-skab) wilde Ehe f — © Polish;
(p. egteskab) concubinage — (î)
polonais, de (la) Pologne; (p.
rigsdag) la cour du roi Pétaud; (p.
egteskab) collage m.
Polster (t) n, pude, hynde,
madras, bolster.
polstern ® udstoppe.
Polsterung (î) f, udstopning.
Polsterwerk (t) n, fyld.
Polter (t) m, støi, bulder.
Skygge ved katodestraaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
