Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaukasiske mur ... - Ordbøgerne: P - pomadisere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1051 Kaulbach—Kausalitet
pommer-ponce Ord, som ikke findes under K, maa søge
gjennembrudsdal, noget øst for Kasbek, hvorigjennem
den bekjendte grusiniske militærvei fra Vladikaukas til
Tiflis fører (pashøide 2430 m.). — En betydelig del af
fjeldmassen rager over snelinjen, der i øst ligger 3500
—3900 m. o. h. og i vest synker ned til 2700 m.
Eiendommelig for de tertiære landstrækninger ved foden af
K. er rigdom paa dynvulkaner (s. d.) og jordolje, der
særlig forekommer i s.ø. ved Baku.
Kaulbach, Friedrich (1822—1903), t. maler, gik
fra historiemaleriet over til portrætkunsten, og var en
meget benyttet elegant hofmaler, knyttet særlig til kong
Georg af Hannover.
Kaulbach, Friedrich August von (1850—), t.
maler, søn af foreg., var en tid direktør og professor
ved akademiet i München. K. malte først historiske
genrebilleder, især gammeltyske kostumebilleder,
paavirket af Holbein. K. skabte sig senere en fremstaaende
stilling som portrætkunstner og har foruden talrige
portræter af fyrstelige personer, af nutidens berømteste
danserinder o. a., mangfoldige gange malet sin hustru,
den danskfødte fiolinistinde Frida Schütte, og sine børn.
Hans kunst er virtuosmæssig, elegant og gratiøs, men
ofte noget sødladen og banal.
Kaulbach, Hermann (1846—1909), t. maler, elev
af Piloti, blev meget populær ved sine fortællende
historiske billeder og sine humoristiske skildringer af barnelivet.
Kaulbach, Wilhelm von (1805—74), t. maler, elev
af Cornelius, fra 1847 direktør for akademiet i München.
K. var en af det 19 aarh.s mest fremtrædende tyske
malere og øvede meget betydelig kunstnerisk indflydelse
paa sin samtid. Han var en rigt udstyret, men meget
sammensat natur, med et udpræget satirisk-ironisk
temperament, ikke blottet for kynisme. Hans kunst er
gjen-nemreflekteret, patetisk i udtryk, dramatisk livfuld, men
sjelden særlig koloristisk; kompositionen er i K.s bedste
arbeider glimrende. I hans ældste arbeider er
paavirk-ningen fra Cornelius merkbar, senere fremtræder i
hans illustrationsserier til verker af Goethe og Schiller
en tilknytning til den Hogarth’ske kunst. K.s mest
berømte billede «Hunerslaget» (fuldendt i 1834) er typisk
for hans dramatiske komponeringsevne. Det blev
sammen med fem andre mægtige kulturhistoriske
kompositioner udført i stereokromatisk manér paa Treppenhaus
i Berlins nye museum og udgjør tilsammen en
historisk-tilosofisk billedcyklus yderst karakteristisk for K.s kunst.
Sterkt satirisk er hans skildring af den nyere kunsts
udvikling i kompositionerne paa ydermurene af
pinakoteket i München. Af hans talrige illustrationsverkcr er
«Reineke Fuchs» mest tremtrædende, medens hans
gallerier af figurer fra Goethe, Shakespeare, Schiller, Wagner
mangler dybde i karakteristiken. Aaret efter K.s død
aabnedes i München et K.-museum, som 10 aar efter
maatte lukkes paa grund af manglende besøg.
Kaulbars. 1. Alexander af K. (1844—), rus. general.
Foretog 1869—73 vigtige opdagelsesreiser i Centralasien,
der førte til betydelige udvidelser af det russiske rige,
1882—83 bulgarisk krigsminister, 1894—97
divisions-general, 1900 som chef for andet sibiriske armékorps
virksom i Kina, 1904 forflyttet som
øverstkommanderende til Odessa. Forfatter af geografiske og militære
skrifter. — 2. Nikolai, baron af K. (1842—1905), rus.
1052
general, foreg.s broder, 1868 generalstabsofficer, under den
russisk-tyrkiske krig 1877—78 stabschef, deltog derefter
i reguleringen af den montenegrinske grænse. 1881 rus.
militærbefuldmægtiget i Wien. Sendtes efter fyrst
Alexander af Bulgariens fratrædelse i okt. 1886 til Sofia for
at ordne de bulgariske forhold med Ruslands interesse
for øie; denne mission mislykkedes. 1891 generalstabschef
i militærdistriktet Finland, 1899 medlem af hovedstaben
i Petersburg. Udgav en række karter og beretninger
om den tyske og den østerrigske hær. En barsk hugaf.
Kaunitz, Wenzel Anton, rigsfyrste af K.-Rietberg
(1711—94), østerr. statsmand, kom tidlig i diplomatiets
tjeneste og blev efter udmerket arbeide ved kongressen
i Aachen statsminister, var siden gesandt i Paris, endelig
statskansler 1753—92. Han spillede som saadan en
overordentlig stor rolle i Østerriges udenrigspolitik, som han
ønskede ledet i samklang med Frankrige; han var den
eneste europæiske diplomat, der nogenlunde var Fredrik
H’s ligemand.
Kaupanger, n. herregaard i Sogndal herred. Indre
Sogn, Nordre Bergenhus amt, af en samlet skyld af
178 skyldmark. Sammen med den nærliggende adelige
sædegaard Stedje tilhørte den i det 17 aarh. den
bekjendte foged Gjøde Pedersen og senere rigsraad Iver
Wind og den kjendte lensherre Preben von Ahnen,
der i 1710 solgte de to herregaarde tilligemed
Losne-godset til lagmand Niels Knag (adlet 1721 med navnet
Knagenhjelm), i hvis siegt det store gods (Losne blev
frasolgt i 1771, Stedje i 1833) gjennem syv generationer
fremdeles er bevaret. Den nuværende eier er Nils J.
Knagenhjelm. Hovedbygningen er opført i 1850, efterat
den gamle statelige bebyggelse fra Iver Winds tid var
nedbrændt.
Kaupert, Gus tav (1819—97), t. billedhugger, professor
ved Stadelske institut i Frankfurt a. M., har foruden
mytologiske og allegoriske arbeider hugget marmorstatuen
af Vilhelm I i Frankfurt, kolossalgruppen af Kristus og
evangelisterne i Triers basilika.
Kauri, benævnelse for to arter af porcellænssnegler
(s. d.), som forekommer hyppig i det Indiske ocean og
fra gammel tid har været anvendt som smykker samt
som byttemiddel af afrikanske og asiatiske folk. Benyttes
endnu i vore dage paa flere steder som smaamynt.
Kaurin, Edvard (1839—), n. læge. Overlæge ved
Reknes pleiestiftelse for spedalske fra 1881—96; da
stiftelsen gik over til et statligt tuberkulosesanatorium,
ansattes han i 1896 som overlæge ved dette. Har foruden
større undersøgelser om spedalskhed og tuberkulose leveret
talrige kortere arbeider over de forskjelligste andre
medicinske spørsmaal. Bl. a. har han i væsentlig grad
fremmet udviklingen af sygepleien i Norge.
Kaurin, Jens Mathias Pram (1804—63), n. biskop,
1837 lektor og 1843 professor i teologi, 1853 sogneprest
til Lier og 1858 biskop i Bergen. Han deltog bl. a. i
den nye udgivelse af Pontoppidans forklaring (1843),
afbe-kjendelsesskrifterne (1853) og i bibeloversættelsesarbeidet.
Kaus (sjøudtr.), ring af jern eller messing, hvis ydre
side danner en hulning, saa at et taug kan ligge støt i
den. Et øie i enden af et taug, er gjerne spleiset om en k.
Kausal (lat.), begrundende, aarsaggivende.
Kausalitet, se A ar sag.
pommer ® sætte hode.
pommeraie (f) f, apaldhave.
pommette (D f, (det øverste af)
kind(et).
pommier ® m, æbletræ,
pomologie ® f, pomology ©
frugtlære, -dyrkning.
pomologue (f) m, pomolog,
pomp — (t) Pomp m, Gepränge
n — (g) pomp, state — ® pompe f.
pompe ® f I, pumpe;
brand-sprøite. canif (m) à p. kniv hvis
blad kan skydes ind i skaftet.
pompe ® f II, optog,
høitide-lighed; pragt, stas, pomp.
pompelmus (bot.) — ®
Pom-pelmuse f — @ pompelmous — ®
pamplemousse f.
pomper (f) pumpe (ogs. flg.);
suge (trække) til sig; pimpe, supe.
pomperie ® f, pumpeverk,
pompette ® fuld; drukken,
pompier (f) m, pumpemager,
sprøitefabrikant; brandmand;
drukkenbolt.
pompon (f) m, stas, pynt; (mil.)
pompon, à lui le p. æren er
hans.
pomponner (g) pynte, udstaffere,
udmaie.
pomposity (e) pragtfuldhed;;
bram, pral(eri), høitravenhed.
pompøs — (g pomphaft, pompös,
prunkvoll — (e) pompous — ®
pompeux.
Pomuchel ® f (m), torsk,
ponçage (î) m, glatting, polering
(med pimpsten),
ponce (D f: (pierre) p.
pimpsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
