Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kausativ ... - Ordbøgerne: P - ponceau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1053
Kausativ—Kautschuk
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1054
Kausativ (faktitiv) kaldes et af et intransitivt
verbum eller af et adjektiv afledet transitivt verbum,
som lægge (d. e. bringe til at ligge), fylde (gjøre fuld),
tæmme (gjøre tam) o. s. v.
Kaustisk (græ.), etsende, bidende (jfr. Etsning og
Galvanokaustik.
Kautel, særlig foranstaltning, truffet af
forsigtigheds-hensyn ved indgaaelse af aftaler, oprettelse af
dokumenter o. 1.
Kauterisation (med.), etsning, foregaar ved kemiske
midler eller ved en «thermokauter», d. e. et apparat af
metal, som i alm. bringes til at gløde ved elektrisk strøm
eller brændende benzindamp.
Kauti^k, etsning, se Kauterisation.
Kaution kan, ligesaalidt som garanti (s. d.), siges at
have nogen fuldt ud fastslaaet juridisk betydning, men
maa vel nærmest siges at omfatte enhver
sikkerhedsstillelse ligeoverfor fremtidige tab. De mest praktiske
former er borgen (s. d.) og forløfte (s. d.) samt k. for
kassemangel (s. d.), der i regelen er begrænset til et
bestemt beløb. Kautionisten vil som regel have adgang
til at tilbagesøge sit udlæg (regres) hos den, hvem det
skyldes, at han maa betale.
Kautionsforsikring, se Garantiselskaber.
Kautokeino, indlandsherred i Finmarken paa grænsen
mod Finland, 7526.6 km.^ med 857 indb.; 0.12 pr. km.^
Herredet, der svarer til K. prestegjeld og sogn, er det
sydligste herred i Fimarkens amt. Det grænser mod
syd til Finland, mod vest til Tromsø amt og mod øst
til Karasjok. Herredet er et indlands viddedistrikt
oversaaet af en mængde større og mindre vande i et
svagt bølgeformigt landskab. Fra syd mod nord
gjen-nemstrømmes herredet af K.-e 1 v e n (s. d.), der i sit nordre
løb benævnes Altenelven, og som ved Elvebakken falder
i Altenfjorden. Navnet K. er en forvanskning af
Guovdda-gæidno, der betyder midtveis, og som skal henpege paa,
at herredet (kirkestedet) ligger midt imellem Alten i nord
og Munioniska i Finland i syd, mellem Skibotn i Tromsø
i vest og Karasjok i øst, til hvilke steder der opgives at
være 18—20 norske mil. I den nordvestlige del, paa
grænsen mod Tromsø amt, naar fjeldene op i over 900
m. (Mollis er 970 m.). De vanlige fjeldhøider er omkr.
5—600 m. Kun et ganske lidet parti af herredet nærmest
rigsgrænsen er kartlagt. Af arealet opgives 0.0 km.^ at
være aker, 0.5 km.^ eng, 40.0 km.^ skog, resten er
udmark, snaufjeld, myr og vand. Af befolkningen opgives
kun 10 at være nordmænd og 7 kvæner (finlændere),
resten er finner (lapper). Den vigtigste næringsvei er
rendrift. I 1900 var der ialt 204 storfæ, 223 faar og 33160
rensdyr. Elve og vande er meget fiskerige, og der er stor
vildtrigdom, særlig ryper, hvoraf der fanges en mængde.
Multemyrene er meget gode, men frugten skades ofte
af frost. Omkring kirkestedet, hvor der er prest og skyds,
bor der 101 beboere i 17 huse. Her bor stedets prest,
lensmand og handelsmand, og her er internatskole for
herredets børn. Fra kirkestedet til Alten regnes der at
være 176 km., der om sommeren dels tilbagelægges pr.
baad paa K.-elven (Altenelven). Langs denne færdselsvei
er flere fjeldstuer. K. var før grænseregulering af 1751
fællesdistrikt mellem Norge og Finland (Sverige).
Antagen formue 1908 449 400 kr., indtægt 115 140 kr.
ponceau—pont
Kautokeinoeiven (A It en el ven) er Vest-Finmarkens
længste elv. Den udspringer af en række smaavande paa
grænsen mod Finland og flyder i nordlig retning,
gjennem-strømmende hele Kautokeino herred. Den udvider sig
flere steder til langstrakte vande (Vanasjavrre,
Njalla-javrre, Gievdnejavrre, Goldemjavrre, Havatjavrre,
Ladnat-javrre, Visdnejavrre m. fl.) og modtager flere vandrige
tilløb, hvoriblandt særlig nævnes Caberdusjokka og
Mace-jokka fra vest. Den flyder i hele sit øvre løb for det
meste rolig og kan befares med elvebaad, men efterat
den har forladt Kautokeino herred, danner den flere
lange stryk. I sit nedre løb benævnes den Altenelven,
under hvilket navn den ved Elvebakken falder i
Altenfjorden. K. er meget fiskerig. Vasdragets samlede
nedslagsdistrikt opgives til 7397 km.^
Kautschuk (gummi elasticum) kaldes den indtørrede
melkesaft af mange tropiske planter, særlig af familierne
moraceæ, aponyceæ og euphorbiaceæ, der bliver vældige
trær. Udvindingen af saften foregik tidligere ved rovdrift,
idet trærne blev hugget ned og saften opsamlet. Nu
tappes træet fra tid til anden, idet man gjør huller i
stammen, hvoraf saften rinder ud. Melkesaften
indeholder k. meget fint fordelt i form af smaa draaber som
fedt i melk. K. udskilles fra saften ved, at denne
hensættes længere tid i luften, eller paa kunstig vis ved
kogning eller tilsætning af forskjellige stoffe. Af
handels-sorter merkes: 1. Amerikansk k., hvoraf den bedste
er brasiliansk pa rågummi, der kommer i handelen
som store, indtil 50 kg. tunge sorte klumper. 2.
Afrikansk k. er først i de sidste tyve aar kommet i
handelen, men allerede i meget store mængder. Den skriver
sig væsentlig fra mægtige k.-slyngplanter
(landolphia-arter), fra hvis armtykke, indtil 100 m. lange stammer
udvindes k. ved hjælp af saltvand eller sure plantesafte,
som bringer den til at løbe sammen som traade. 3.
Asiatisk k. er mørkebrun, noget klæbrig og ofte
uren og derfor billigere; den faaes af forskjellige
ßgen-trær, særlig af det vældige ostindiske gummi træ (ficus
elastica). Den raa k. er ofte mere eller mindre
mørkfarvet efter mængden af sod, indkommet ved tørring i
røg. Lugten er meget karakteristisk. God k. har
overordentlig stor elasticitet, som dog tabes ved lavere
temperatur (under 0°); den bliver da fast og haard uden
dog at kunne brækkes. I varmen blødes den op igjen
og gjenvinder sin tidligere elasticitet. K. er vanskelig
at skjære, og de friske snitflader klæber fast til hinanden
igjen og danner ved sammentrykning en fast, sterkt
sammenhængende masse; den er ugjennemtrængelig for
luft og vand og leder ikke elektriciteten, sp. v. 0.93—
0.96, er uopløselig i vand og alkohol, men let opløselig
i benzol, terpentinolje, petroleum o. s. v. Ved 120°
smelter k. til en tjæreagtig masse. Vulkanisering af k.
bestaar i at bringe k. til at optage større eller mindre
mængder af svovl. En tilsætning med 3—10 pet.
svovlpulver gjør k. uforanderlig elastisk inden vide
temperaturgrænser. En større mængde svovl (20—35 pet.) giver
ebonit (s. d.). K. benyttes til de mest forskjelligartede
gummivarer, som radergummi (strygeviskelæder), fodtepper,
gummibolde, k.-rør til kemisk og medicinsk brug, porøse
gummisvampe til vask, hjulringe og luftslanger
(pneumatics) til cykler og automobiler, fysiske og kemiske
ponceau ® (m), liden bro;
(bot.) kornvalmue; høirød (farve).
poncer (g glaUe, polere (med
pimpsten).
poncho @ kappe uden ærmer,
ponction (f) f, (med.) tapping,
ponctionner (î) (med.) tappe,
ponctualité (f) f, punktlighed,
ponctuation (î) f,
interpunktion, tegnsætning.
ponctuel (g punktlig, nøiagtig,
præcis,
ponctuer (f) punktere, prikke;
interpungere, sætte tegn.
pond @ dam; (op)dæmme.
ponder (g (over)veie, overlægge;
grunde, spekulere, studere,
ponderability @ veibarhed.
ponderable pondérable
(f) veibar, veielig.
ponderal (e) vegt-, veiet,
pondération ® f, ligevegt.
pondérer (î) afveie ; bringe
(holde) i ligevegt.
pondeuse (f) f, (poule) p.
liggehøne.
pondoir ® m, rugeplads, rede,
pondosity (e) tyngde,
pondous (e) tung; vigtig,
eftertrykkelig. p. Spar tungspat.
pondre (?) lægge (eg), verpe;
(flg.) føde; frembringe.
pond-weed (^ vandaks,
abbor-græs.
poney (^ & ® m, pony.
poniard (S) dolk; dolke.
PÖnitenz ® f, pønitence,
anger, bod.
pont (?) m, bro; dæk;
(bukse)-klaf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
