Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kausativ ... - Ordbøgerne: P - ponceau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1055
pontage—pood Ord, som ikke findes um
redskaber, pakning til damprør, gummigaloscher o. s. v.
Under indflydelse af dette stadig stigende behov for k.
opstod der i England udover vaaren 1910 en voldsom
spekulation i k., som drev priserne til en uanet høide.
Kautschukpiaster kaldes plastre, hvis grundmasse
bestaar af forskjellige harpikser og balsamer, samt af
venetiansk terpentin, gult voks og kautschuk, som
opløses i æter. K. er fortrinlige plastre, som tilberedes i
den farmaceutiske storindustri; de er saagodtsom fri for
irriterende egenskaber, har en klæbende evne og en
fuldkommenhed, som langt overgaar de hjemmelavede plastre.
Kautsky, KarlJohann (1854—), t. socialist og fører
for det paa K. Marx’ teorier grundlagte socialdemokrati.
K. er böhmer af fødsel og har efter et omflakkende liv
siden 1897 boet i Berlin som redaktør for retningens
hovedorgan, ugeskriftet «Die neue Zeit» (siden 1883) i
Stuttgart. Af K.s mange bøger er de vigtigste: «Karl
Marx’s oekonomische Lehren» (1887), «Die Agrarfrage»
(1899), det mod de saakaldte revisionister rettede, skarpt
polemiske «Bernstein und das socialdemokratische
Programm» (1899), «Ethik und materialistische
Geschichtsauffassung» (1906). Paa norsk foreligger «Karl Marx’s
historiske virksomhed» i overs, ved Olav Kringen (Kra.
1908, den tyske originaludgave 1907). K. er en
kundskabsrig, overbevisningstro og fængslende forfatter, men
en steilt doktrinær partimand. Hans indflydelse er vældig.
Hans tidsskrift er en uundværlig kilde for socialismens
historie i det fjerdedels aarh., det har bestaaet.
Kavaler (fra fr. cavalier, eg. rytter, ridder), dansende
herre paa et bal; herre som ledsager damer.
Kavaler (mil.), høit forsvarsverk indenfor en
fæstningsvold, hvis hensigt var at skaffe dominerende position i
forhold til forterrænet. Er nu ude af brug.
Kavaleri (d. rytteri), den del af hæren, som anvender
hesten til transport og kamp. De asiatiske folkeslag synes
før andre at have anvendt ryttere i kjæmpende afdelinger.
Sadeltøiet bestod væsentlig i et dækken, medens
stig-bøiler ikke anvendtes. K.s afdelinger benævntes hos
grækerne fyler, hos makedonerne iler og hos romerne
turmer; de omfattede dels tungtbevæbnet k., der kjæmpede
med sverd og lanse, ofte tilfods, dels letbevæbnede ryttere,
hvis vaaben var bue og kastespyd. I middelalderen var
tjenesten tilhest de mægtige borgherrers privilegium.
I panser og plade red ridderne mod hinanden for med
lansen at støde modstanderen af hesten og fortsatte saa
kampen i haandgemæng (mélée), assisteret af sine væbnere.
Efterat ildvaaben var kommet til almindelig anvendelse
i det 15 aarh., tabte riddervæsenet efterhaanden sin
betydning. Rytteren faar foruden sabel ildvaaben, og
kampmaaden ændres, idet hovedvegten lægges paa
ild-vaabens brug. Den svenske konge Gustaf II Adolf bringer
atter k.-taktiken i et rimeligt spor. Kampen foregik
saaledes, at hele styrken, saasnart forreste geled havde
affyret sine pistoler, huggede ind med blanke vaaben.
Yderligere udvikledes dette af Karl XII og end mere af
Fredrik II af Preussen. Afgjørelsen skulde søges ved
attaken alene, idet denne skulde rides med sluttet
afdeling i linje saa hurtig som mulig. I samme aand
benyttedes k. af Napoleon I, som var den første, der
anvendte det til opklaring og forfølgning i moderne
forstand. I forrige aarh. gjør de samme principer sig
Kautschukpiaster—Kavi
1056
r K, maa søges under C,
gjældende i den tysk-franske krig. Bekjendte er de
vældige k.-sammenstød i slaget ved Mars-la-Tour. I den
russisk-japanske krig, gjorde k. kun liden fyldest for sig,
væsentlig fordi det meste her anvendte k. var daarligt.
For de forskjellige grene af k.-tjenesten opsatte man før
i tiden dels let k. (husarer, ulaner, karabinierer,
cheveaux-legers, dragoner), dels svært k. (kyradserer), medens
man nutildags praktisk talt kun finder et enheds-k.,
uddannet for al forefaldende k.-tjeneste; for traditionens
skyld har dog de gamle navne og uniformer gaaet i arv
til visse afdelinger. Som blankt vaaben benytter k.
nutildags som regel sabelen. Lanse, der kræver langt
større øvelse og rytterfærdighed og giver k. et stort
krafttilskud, ikke mindst i moralsk henseende, anvendes i
enkelte hære. Desuden har alt k. karabin, anbragt enten
paa rytterens ryg eller i futeral paa siden af hesten.
Endelig udstyres k. med endel teknisk materiel. K.
opsættes overalt i eskadroner à ca. 150 ryttere. 4 à 6
(i Danmark 3) eskadroner udgjør et regiment, der ofte
er tildelt en mitraljøseafdeling (4—8 mitraljøser). K. kan
enten tildeles infanteridivisionen som division s-k. (høist
et regiment), hvis opgave er taktisk eklærerings- og
sik-ringstjeneste i troppernes nærhed, eller det kan opsættes
som k.-divisioner, hvis opgave er strategisk opklaring
og opsøgning af fienden foran arméens front; k.-divisionen
er gjerne paa 24 eskadroner og tildeles 2—3 ridende
batterier samt ofte enkelte mitraljøseafdelinger, hvortil
kan komme hjulrytterafdelinger. K.-divisioner er i fred
opsat i Frankrige og Rusland, men opsættes først ved
mobilisering bl. a. i Sverige, Tyskland, Italien. — Vort k.
benævnes dragoner, hvoraf opsættes tre regimenter med
ialt 16 eskadroner (alle beredne). De to søndenfjeldske
regimenter deles i to korpser à tre eskadroner, en for
hver kombineret brigade, nordenfjeldske regiment (fire
eskadroner) tildeles 5te kombinerede brigade.
Kavanagh [kcévdna], Julia (1824—77), eng.
forfatterinde, født i Irland, opdraget i Frankrige, hvortil scenen
i næsten alle hendes bøger er henlagt. Senere bosatte
hun sig i London, men døde i Nizza. Hun har skrevet
en række romaner: «Madeleine, a tale of Auvergne»,
«Nathalie», «Daisy Burns», «Adèle», «Queen Mab», «John
Dorrien» o. fl. Dernæst studier over betydelige kvinder:
«French women of letters», «English of Christianity».
Kavas (arab., bueskytte) er i Orienten navn paa de
europæiske konsulers bevæbnede og uniformerede tjenere.
Kavere (delvis kaldt kautionere), indgaa kaution
(s. d.). Kaveringsmand bruges hyppigst om forlover
(s. d.) ved indgaaelse af egteskab.
Kave^rne (lat., hulrum) anvendes hyppigst som
betegnelse for de ved tuberkulosen dannede hulrum i
lungerne. — Kavernøst væv er et væv, der er rigt
paa hulrum og spalter, som staar i forbindelse med
blodkarrene, og som ved nervepaavirkning fyldes med blod,
hvorved det organ, i hvilket kavernøst væv findes, spiles
ud og bliver haardt og fast.
Kavi (javanesisk, «digtersprog») kaldes paa Java det
gamle litterære sprog fra tiden 800—1400 e. K. ; det
for-staaes ikke mere, men er bevaret i en mængde
haand-skrifter, særlig fundet paa øen Bali. K. er neppe
nogensinde blevet talt (smig. koranens sprog), men er opstaaet
litterært under paavirkning af indisk kultur; de fleste
pontage ® m, broslagning,
ponte ® f, verpetid; verping,
ponte ® m, ponto (rødt es);
modspiller (i hasard).
ponté ® med dæk, dæks-,
pontée ® f, dækslast.
ponter ® lægge dæk i; spille
mod bankøren.
pontet ® m, baile (paa gevær),
sadelbue.
pontife (f) m, pontiff (S)
yppersteprest; biskop, le souverain
p. (g paven.
pontific(al) pontifical (f)
yppersteprestelig ; pavelig, pave-;
© ogs. ritual; (pl) fuldt ornat.
pontificalement ® i
bispe-skrud, ornat.
pontificat ® m,
ypperstepreste-værdighed; paveværdighed.
pontificate @ overprests
embede; paveværdighed, -stol; paves
embedsværdighed.
pontlevis (e) voldsom steilen,
pont-levis (f) m, vindebro,
pont-neuf (f) m, gadevise.
ponton ® m, pontoon (è)
(fladbundet) brobaad, ponton; (|) spec.
(havne)pram; blokskib; @ ogs.
kjølhalingsfartøi.
pontonage (f) m, bro-,
færge-penge.
ponton(n)ier (e), pontonnier
® m, broslager, bromand,
pon-tonér.
pony - ® Pony m - (e) pon(e)y
— (g poney m.
pony-carriage @ trille,
pood (e) pud, russisk vegt,
16.344 kg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
