Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaviar ... - Ordbøgerne: P - poodle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1059 Keeler-
popinjay-porbeagle Ord, som ikke findes und.
Keeler [kïld], James E d war d (1857—1900), amer.
astronom, født i Illinois, død i San Francisko, blev 1888
astronom ved det nystiftede Lick-observatorium i
Kalifornien, 1891 leder af Alleghany-observatoriet og 1898
Lick-observatoriets direktør. K. var en af sin tids største
astrofysikere.
Keelingøerne [kiliij-] (Cocosøerne), brit. øgruppe i
det Indiske hav, syd for Sumatra, paa omkr. 12° s. br.
og 97 ° 0. 1. Omkr. 20 smaa koraløer, som omslutter
en stor lagune. I 1904 640 indb. (2 europæere), som
lever af fiske. Øgruppen blev opdaget 1609 af
engelskmanden Keeling og annekteret af englænderne i 1857.
Keene [kin], by i de Forenede stater, New Hampshire,
60 km. s.v. for Concord; 10197 indb. (1906). Trævarefabr.
Keewatin [kfwdiin, kiwå’tin], territorium i Canada,
omfatter størstedelen af landet vest for Hudsonbugten
helt til Ishavet, omtr. 1 340 000 km.^ med bare 9 800
indb. (1901). Landet hæver sig ganske langsomt op fra
Hudsonbugten til en høide af 3—400 m. Det var i
istiden dækket af en sammenhængende bræ, som har
efterladt en mængde moræner og morænegrus. Spredt
udover ligger mange store sjøer og en række vældige elve
gjennemfurer landet; de største er Nelson (Winnipegsjøens
afløb) og Churchill. Klimaet er raat, især ude ved kysten,
og her vokser der derfor ikke skog, men landet ligger
hen som tundra; i den sydlige del derimod findes baade
bar- og løvtrær, og her kan der hist og her drives
aker-brug. Befolkningen er mest indianere (i nord eskimoer),
som lever af jagt paa pelsdyr. Ved nordenden af
Win-nipegsjøen bor der en liden koloni af islændinger
omkring det lille sted Norway House.
Kef, El, fr. Nordvest-Afrika, by i det nordvestlige
Tunis, 710 m. o. h., med ca. 6000 indb., romernes Sieca
Veneria, med antike ruiner. Opr. en fønikisk by med
et berømt tempel for Astarte (Venus).
Kefalalgï (græ.), hovedpine.
Kefallënia (Kefalonia), den største af de Joniske
øer. 815 km.^ med 71 235 indb. (1907). K. er ved en
lang, smal bugt delt i to dele; den største optages af
skogbevoksede kalkfjelde (Megas Soros 1620 m.). Øen er
meget frugtbar, og der dyrkes korinter, vin, olje og
sydfrugter. Hovedstaden og hovedhavnen er Argostoli (s. d.).
Ke’falos var efter gamle græske sagn en ung mand,
elsket af Eos, morgenrødens gudinde, deres son var
Faeton, aftenstjernen. Andre former af sagnet nævner
Prokris, den attiske konge Erechteus’ datter, som K.s
brud. Da Eos bortførte K., optoges Prokris i gudinden
Artemis’ følge. Siden finder de atter hinanden, men
snart efter dræber K. af vaade sin elskede med et
spydkast. Siden drog han paa tog og blev konge over
kefal-lenierne, eller det heder, at han styrtede sig i havet fra
den Leukadiske klippe.
Këfeus var efter græske sagn, lokaliseret i
Nord-Afrika, konge i Æthiopien, gift med Kassiopeia og fader
til Andromeda (s. d.). Efter døden blev de alle sat paa
himmelen som stjernebilleder (K., d. s. s. Cepheus, s. d.).
Keffi, Vest-Afrika, vigtig handelsby (især for elfenben)
i brit. Nord-Nigeria (prov. Lower Benue) nord for Benue,
vest for Kokonafjeldene, 260 m. o. h., med ca. 30 000 indb.
Këfir, et meget gammelt kaukasisk surmelkspræparat,
fremstilles ved en egen sopsymbiose, bestaaende af en
-Kegel 1060
;r K, maa søges under C.
speciel melkesyrebacil, en gjær og en streptokok. Denne
gjær, de saakaldte k.-korn, bestaar af gule, rynkede og
foldede klumper og skorper, der tørrer ind til en
hornagtig masse og atter i vand svæller ud, uden at forandre
form. Drikken k. fremstilles ved at slaa 7—8 dele steril
melk over 1 del af det udsvællede k.-korn, lade denne
melk staa over kornene et døgn, hvorefter denne
«gjær-melk» blandes med 2 dele kogt eller frisk nysilet melk
paa en flaske, henstaar her i et par døgn, rystes ofte og
er da færdig til drik. Paa k.-kornene heldes ny melk.
K. er en mildt syrlig, svagt mousserende (kulsyreholdig),
svagt alkoholholdig tykmelk, der udmerker sig ved sin
letfordøielighed, sin velsmag, sin næringsrigdom og sin
overordentlig heldige indflydelse paa fordøielsen og
tarmfloraen. Anvendes meget i den moderne lægevidenskab.
K. staar i et antibiotisk forhold til mug og
forraadnelses-soppe i lighed med yogurth og tætte.
Kêfîrpastiller anvendes nu ofte istedetfor kefirkorn.
De er som regel fremstillet ved at tørre kefirgjærmelk
sammen med melkesukker, presset i tabletter. De
tilsættes til kogt melk, som hensat i varme er færdig
efter 1 à 2 døgn.
Kefisödotos, navn paa to græske billedhuggere fra
klassisk tid. 1. K. den ældre, levede i 4 aarh. f. Kr.
Den berømte Praxiteles (s. d.) var vistnok hans søn. Han
var en fremragende kunstner, og oldtiden nævner en
række af hans arbeider. En statue af Eirene (freden)
som en moderlig dronningskikkelse, med Plutosbarnet
(rigdommen) paa armen, udført i bronce, stod paa Athens
agora. Den er kjendt saavel fra mindre efterligninger
som fra en smuk marmorkopi i legemsstørrelse, nu i
glyptoteket i München. — 2. K. den yngre, Praxiteles^
søn, levede ved overgangen mellem 4 og 3 aarh. f. Kr.
Han arbeidede sammen med en broder Timarchos og
var efter oldtidens vidnesbyrd en virksom kunstner, der
skattedes høit i samtid og eftertid. Intet af hans arbeider
er dog nærmere kjendt.
Keg, om sild i England = 60 stykker; 1 k. frugter
i de Forenede stater veier 100 eng. pund.
KegeL I bogtrykkerkunsten forstaar man ved k. den
plads, som typelegemerne optager linje paa linje over
hinanden. Typelegemernes k. retter sig saaledes efter
bogstavbilledets høide og kaldes efter størrelsen nonpareille,
petit, korpus, cicero o. s. v. — Fastsatte regler for k.s
størrelse opstod først i England, idet Moxou 1683 i
«Mecanical exercices» foreslog, at 75 m sat over hinanden
skulde være lig en fod. Ved yardens indførelse i 1824
fastsattes regelen til 72 cicero paa en fod; denne bestemmelse
staar endnu officielt ved magt. — I Frankrige indførtes
1723 et kegelsystem, hvorefter én korpus og én cicero
tilsammen skulde være lig én tekst, men da størrelsen
for hver af disse ikke var angivet, blev tekst-k. meget
variabel. I 1737 foreslog den franske skriftstøber P. S.
Fournier et k.-system efter typografiske punkter,
hvorefter en nonpareille skulde udgjøre seks punkter, en petit
otte punkter o. s. v., men da denne inddeling ikke var
efter noget lovligt, gyldigt maal, differerede det
efterhaan-den i tidens løb. I 1789 indførtes meteren i Frankrige,
men først i 1811 fik skriftstøber Firmin Didot af Napoleon
I i opdrag at støbe 13 k.-størrelser efter
millimeter-svstemet. Dette arbeide blev ved keiserens fald i 1814
popinjay (e) papegøie; fugl (ved
skiveskydning).
popish (e) papistisk,
popjoying ^ fiskeri,
poplar (ej poppel, trembling
p. asp.
Popo ® m, bag(del).
popote ® f, (barnespr.) suppe,
poppel - (t) Pappel f - (e)
poplar — ® peuplier m.
poppet © støtte til
ophaler-bedding.
popple © hoppe op og ned
(som kork paa vand); gynge, danse,
poppy © valmue,
populace © & d) f,
(menneske)-mængde, hob, pobel.
populacerie ® f,
pøbelagtighed.
populacierd) pøbelagtig,pøbel".
populaire (f), popular @
folke(Iig)-; almindelig (udbredt),
gjængs; almenfattelig; folkekjær,
populær; nedladende, venlig, le
p. ® almuen, mængden.
popularisation (g f,
popularisering.
populariser popularize
© popularisere; gjøre populær,
popularitet — ® Popularität f
- (e) popularity - (f) popularité f.
populate © befolke,
population © & ® f,
befolkning; folkemængde.
populeux (?), populous ©
folkerig, tæt befolket.
poque(f)m, puk (spil); pukbret.
poracé^(g (med.) grønlig,
porbeagle © haabrand,
haa-mær, næsehai.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
