Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kegle ... - Ordbøgerne: P - porc ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1061 Kegle-
Ord, som ikke findes i
afbrudt, og da Didot ansaa udgifterne for store til
at kunne fuldende arbeidet, nøiede han sig med at
indpasse Fourniers system efter metermaalet og beregnede
et punkt til V27 cm. og skrifthøiden til 24 mm. Dette
udjevningssystem er det, som til vore dage har gaaet
under navn af «Didots» eller det «franske system>. Det
Fournier’ske system blev derved fortrængt, men fandt
senere udbredelse i Belgien og delvis i Holland. — I
Tyskland fremkom den første antydning til k.s størrelse
i Gessners haandbog af 1740, hvor det hed, at «saa lang
som f. eks. en f eller f er, saa stor maa ogsaa den skrifts
k. være, hvorpaa bogstavet støbes». I 1827 foreslog den
tyske skriftstøber Benjamin Krebs et konkordanssystem,
hvorefter én «konkordans» skulde være lig fire cicero.
Efter dette opstod der i Tyskland talrige k.-systemer
(bussystemer), men da de alle manglede en sikker basis,
blev der et stort virvar, hvilket end yderligere forøgedes
ved de af den franske skriftstøber Derriey opfundne
fantasiindfatninger, som tyskerne støbte paa fransk k.
(den saakaldte «fantasi-k.»). Da bogtrykkernes klager
over k.-systemet tiltog, traadte fem af de største
Berlinerskriftstøberier sammen i mai 1878 og besluttede at indføre
en bestemt basis for k. og gav samtidig fabrikanten
af messinglinjer, Hermann Berthold, i opdrag at
forfærdige et fællesmaal efter metersystemet. Efter dette
fastsloges, at 2660 typografiske punkter var lig én meter.
Paa grundlag heraf blev der saa forfærdiget et
maale-instrument paa 133 nonpareille = 798 punkter=300 mm.,
hvilket grundmaal i mai 1879 blev udleveret til
samtlige tyske skriftstøberier paa én gang. Didots høide, 62.70
punkter, antoges (se Bogtrykkerkunst, bd. I, sp. 1145).
Kegle er et legeme, som begrænses af en k.-flade (s. d.)
(sidefladen) og en plan flade (grundfladen).
Perpendikulæren fra toppunktet paa grundfladen kaldes k.s
høide. Naar grundfladen er en cirkel, kaldes k. en
cirkulær k., og
falder da høiden og
aksen sammen,
kaldes den ret (fig. 2),
ellers skjæv (fig. 1).
K.s rumfang er en
tredjedel af
grundfladens areal gange
høiden Qi), altsaa for
en cirkulær k. J^r^/z,
naar r er
grundfladens radius. Et
plan parallelt med grundfladen deler k. i en topkegle
og en ret afkortet k. (fig. 2). Dens rumfang er
iTih(R^^Rr^r-), hvorR= OA, r = oa.
Kegleflade. Naar en ret linje dreier sig om et af
sine punkter, idet den støtter sig til en kurve
(styrelinjen, direktricen), gjennemløber den en k. Den
rette linje kaldes den beskrivende linjeel.
genera-tricen, det faste punkt toppunktet. Naar
styrelinjen er en cirkel, kaldes k. cirkulær, og linjen fra
toppunktet til cirkelens centrum kaldes aksen. Naar
aksen staar lodret paa styrecirkelens plan, er k. en
omdreinings-k., da den beskrives af en vinkels ene ben,
naar vinkelen dreier sig om det andet. Enhver fuldstændig
k. bestaar af to dele, en paa hver side af toppunktet.
Keglespil 1062
ider K, maa søges under C. porc-porous
Keglesnegle (conus),siegt af forgjellesnegle(se Snegle).
De kegleformede skaller har lang og smal munding og ofte
vakre tegninger og farver. Lever i tropiske have, særlig
paa koralrev og i klipperevner, nærer sig af rov ved
hjælp af sine dolkformede gifttænder. Medens særlig
smukke og sjeldne former tidligere af samlere kunde
opnaa en pris af tusener af kroner, betales de nu neppe
med mere end et par hundrede kroner.
Keglesnit er fællesnavn for de snitkurver, som
fremkommer, naar en (ret eller skjæv) cirkulær kegleflade (s. d.)
overskjæres af et plan. F’igurerne viser, hvorledes de
forskjellige k. fremkommer ved skjæring af en ret
kegleflade. 1. Naar snitplanet danner en større vinkel med
aksen end den beskrivende linje (fig. 1), vil planet kun
skjære keglefladens ene del, og det fremkomne snit er
da en ellipse (s. d.). Et specielt tilfælde heraf er det,
at planet staar lodret paa aksen; snittet er da en cirkel.
\\
/ ^^^
/ r
Fig. 1.
Fig. 2.
Fig. 3.
2. Naar de vinkler, som snitplanet og den beskrivende
linje danner med aksen, er lige store (fig. 2), vil planet
ligeledes kun skjære keglefladens ene del; snitkurven er da
en parabel (s. d.). 3. Naar derimod snitplanet danner
en mindre vinkel med aksen end den beskrivende linje
(fig. 3), vil planet skjære begge dele af keglefladen;
skjæringskurven er da en hyperbel (s. d.). — Naar
planet lægges gjennem keglefladens toppunkt, faar man
de saakaldte udartede (degenererede) k. I tilfælde
1 svinder snittet ind til et punkt, en udartet ellipse;
i tilfælde 2 vil planet berøre keglefladen langs en ret
linje, en udartet parabel; i tilfælde 3 kommer snittet til
at bestaa af to hinanden skjærende rette linjer, en
udartet hyperbel. — K. er af grundlæggende betydning i
matematiken. Allerede af oldtidens græske matematikere
(bl. a. Menaichmos, Archimedes, Apollonios) blev k.s-læren
høit udviklet. Apollonios (d. vel 200 f. Kr.) gav i sine
otte bøger om k. en saa fuldstændig og systematisk
fremstilling, at nyere tider har havt faa væsentlige ting at
tilføie. — Newton beviste, at himmellegemer, som
paavirkes af en centralkraft, der følger gravitationsloven,
maa bevæge sig i baner, som har form af k.
Keglespil, spil, hvorved en kugle i ca. 18 m.s afstand
trilles mod opstillede trækegler for at velte dem
overende. Keglerne, i regelen 9, opstilles i et kvadrat med
hjørne mod de spillende; den midterste kegle kaldes
kongen. Fra spilleren til keglerne gaar der paa
keglebanerne en planhøvlet, aldeles vandret ekeplanke. For-
pore (f) m, svin(ekjød).
porcelaine (f) f, porcellæns
snegl ; porcellæn(sgjenstand).
porcelainier
porcellaneous porcellæns-; (f) m,
porcel-lænsarbeider, -fabrikant, -handler.
porcellæn — (t) Porzellan n —
© china, porcelain — ®
porcelaine f.
porcellænsfabrik — (t) Por-
zellanfabrik f — ©
ciiina-manufactory - (f) fabrique (f) de
porcelaine.
porc-épîc (D m, pindsvin,
porch©, porche®m, portai,
vestibule, forhal; bislag, the P.
© stoicismen; stoikerne.
porcher ® m, svinegjæter;
gris.
porcherie ® f, svinesti.
porcine © & ® svine-,
porcupine © pindsvin.
pore — ® Pore f — © & ®
pore f.
pore © pore; stirre. p. on
hænge over (bøgerne),
poreux ® porøs,
porfyr - ® Porphyr m — ©
porphyry — ® porphyre m.
pork © svinetjød, flesk.
porkling © gris.
pork-sau sage (Î) medisterpølse,
pornographe ® m, svinsk
forfatter, maler.
pornographie ® f,
pornography ©uanstændighed(i kunst);
slibrige malerier.
porosité ® f, porosity ©
porøs beskaffenhed,
porous © porøs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
