Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kemenate ... - Ordbøgerne: P - porte-montres ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1073
Kemenate
Ord, som ikke findes undi
Kemenate kaldtes i middelalderske borganlæg et med
ildsted (kamin) forsynet beboelsesrum, oftest soverummet;
k. kan ogsaa betegne en egen bygning i borgen bestemt
til familiens, særlig kvindernes opholdssted.
Kemi er en naturvidenskab, der omhandler
grund-stoffenes og disses forbindelsers egenskaber,
dannelses-maader, spaltninger, omsætning med hinanden o. s. v.
De gamle joniske naturfilosofer fra ca. 600 f. Kr. antog,
at alt var dannet af et grundstof (element). I
modsætning hertil skulde der efter Empedokles (f. omkr. 400)
være fire grundstoffe: ild, luft, vand og jord. Ved
passende sammenblanding af disse fire stoffe opstod da de
forskjellige egenskabsnuancer hos de stoffe, der var
dannet af dem. Aristoteles (384—322) udformede teorien
om disse fire egenskabsbestemmende elementer paa en
egen og aandrig maade. Han antog eksistensen af et
eneste fælles urstof som det egentlige materielle; dette
urstof kunde optræde som bærer af to af følgende fire
egenskaber: kulde, varme, tørhed (fasthed) og fugtighed
(flydenhed), hvilket, idet kulde og varme eller tørhed og
fugtighed selvfølgelig ikke samtidig kan tænkes hos
urstoffet, giver ialt fire kombinationer, som svarede til
de fire elementer. Ild er varm og tør, luft er varm og
tflydende», vand er koldt og flydende, og jord er kold og
tør. Derfor giver ilden jord (sod), naar en flamme
af-kjøles, og derfor giver vandet luft (damp), naar det
opvarmes, og omvendt luften vand (dug), naar den afkjøles.
Herefter kan altsaa stoffene omdannes til hinanden, den
samme tanke, som ligger til grund for guldmageriet
(alkemien). Sin betydning har alkemien havt derved,
at den ansporede til eksperimentelle arbeider, der vel
aldrig førte til maalet, at danne guld, men bragte rigt
iagttagelsesmateriale tilveie. Dette førte atter til, at nye
anskuelser om stoffenes sammensætning efterhaanden
gjorde den aristoteliske filosofi rangen stridig. Omkring
aar 1500 hævdede saaledes Basilius Valentinus og
Paracelsus, at metallerne bestod af kviksølv, svovl, og salt;
det første gav dem glans, svovlet gav dem farve og saltet
gav dem evnen til at danne salte. Til disse elementer,
som i metallerne antoges at være tilstede i en egen, ren
tilstand, føiedes siden vand og jord. Samtidig optog k.
andre opgaver end de alkemistiske, og med Paracelsus
som stifter udvikledes saaledes den saakaldte iatro-k.,
hvis opgave er at fremskaffe lægemidler, og hvis
betydning især har været, at den drog dygtige læger ind blandt
dyrkerne af k. De mellem kemikerne raadende
anskuelser var dog stadig af en meget vilkaarlig natur, indtil
den berømte englænder Robert Boyle fremsatte kravet
om, at de stoffe, man antog var elementer og udgjorde
bestanddele af mere sammensatte stoffe, maatte kunne
dannes af disse; forudsætningen for, at dette krav kan
fyldestgjøres, er, at elementerne er uforanderlige, og Boyle
mente, at stoffene var dannet af smaa, uforanderlige
smaadele, som forenede sig med hinanden til stoffe med
nye egenskaber, en synsmaade, der har væsentlige
ligheder med den nu gjældende. Væsensforskjellen mellem
Boyles synsmaade og de tidligere fremsatte ligger dels
i, at han ikke godkjender elementforvandlinger, og dels
deri, at han ikke fører egenskaberne hos stoffene tilbage
til nogle upaaviselige bestanddele som bærere. Disse
kloge og naturvidenskabelige synsmaader blev dog ikke
Kemi
K, maa sø
1074
porte montres—porter
herskende. Afløseren af de naturfilosofiske systemer blev
den saakaldte flogistonteor i (Stahl 1660—1734). Denne
forklarede den vigtigste af alle kemiske processer,
forbrændingen, ved at antage, at alle stoffe, der kan brænde,
det være sig metaller eller andre stoffe, indeholder som
bestanddel et særlig «brændbart stof», der kaldtes
flogi-ston (det brændbare), og forbrændingen skulde da bestaa
i, at der gik flogiston bort. Metaloksyderne, der var
dannet af metallerne ved forbrænding, altsaa idet disse
afgav flogiston, kunde atter gaa over til metallerne ved
ophedning med kul, idet de da optog dettes flogiston,
og efter teorien var saaledes metaloksyderne (i den tid
saakaldte «metalkalke») elementer eller i et hvert fald
mindre sammensat end de flogistonholdige metaller.
Denne teori, der beherskede k. i den største del af det
18 aarh., kunde gjennemføres konsekvent for en mængde
vigtige reaktioner, naar man ikke tog hensyn til, at
metaller ved forbrænding tiltager i vegt. 1777 viste
imidlertid Lavoisier flogistonteoriens uholdbarhed ved et
eksperiment; han ophedede kviksølv i et afsperret
luftrum. Herved dannedes «rød kviksølvkalk», og samtidig
formindskedes luftmængden. Ved høiere temperatur
omdannedes kviksølvkalken atter til kviksølv, og herved
afgaves netop saa meget luft, som der oprindelig var
optaget. Heraf var det klart, at det mindre sammensatte
var metallet, det mere sammensatte metalkalken eller,
som den endnu kaldes, metaloksydet; thi den optagne og
atter afgivne gasart var surstof, som kort forinden var
opdaget af Scheele og af Priestley. Paa lignende maade
gjennemførte Lavoisier den nye opfatning paa en mængde
andre fænomener og indledede derved den epoke, hvori
k. endnu befinder sig, og som bl. a. er karakteriseret
ved en sterk hensyntagen til de kvantitative forhold,
der negligeredes af flogistikerne. De følgende aar bragte
en mængde undersøgelser^ der dels bekræftede
Lavoi-siers lære, og som, især gjennem Proust’s arbeider (s. d ),
førte til den meget vigtige erkjendelse, at samme stof
altid har samme sammensætning, d. e. indeholder de
samme elementer i samme procentmængde. Hvis de
samme elementer danner flere forbindelser med
hinanden, indeholder disse derimod i regelen
bestanddelene i andre mængdeforhold. Med et lykkeligt blik saa
Dalton, at disse forskjellige mængder, hvori samme
element indgaar i forskjellige stoffe, staar i et simpelt forhold
til hinanden, naar mængderne regnes ud ikke i procent,
men i forhold til samme mængde af en anden indgaaende
bestanddel, f. eks. vandstof. Denne regelmæssighed
forklarede Dalton ved at antage, at der eksisterer et vist
antal elementer, og at disse bestaar af atomer, der for
samme element er ens i alle henseender, bl. a. ogsaa
med hensyn til vegt. Atomerne er udelelige; kun hele
antal atomer kan derfor forene sig med hinanden, og
derved opstaar de forskjellige stoffe. Dalton blev
saaledes skaberen af den første videnskabelig begrundede
atomteori (se nærmere under A t o m). Den første
halvdel af 19 aarh. er i en væsentlig grad præget af
atomteoriens udvikling. Gjennem arbeider af Berzelius og
Avogadro (1811), Dulong og Petit (1819), Laurent (1846)
og Gannizzaro (1858) naaede man til klare definitioner
for atom og for foreningen af disse, molekyl, og til
metoder til bestemmelse af atomers og molekylers rela-
porte-montres ® m,
udhængs-skab med ure.
porte-mouchettes (D m, bret
til lysesaks.
porte-mousqueton (f) m,
ka-rabin(hake).
porte-musique ® m,
notemappe; notestol.
portend © varsle (om), spaa.
portentous (e) (ilde)varslende
uhyre, vidunderlig.
porte-outil ® m, verktøis
futteral.
porte-parapluie(s) ® m, pa
raplystativ.
porte-parole (f) m, ordfører
porte-photographies (Î) m
(fotografi)album.
porte-pincettes ® m,
ildtangs-stativ.
porte-pluæe (?) m, penneskaft,
porte-pot ®m, blomsterstativ,
porte-queue (gm, slæbholder,
porter — (t) Porter(bier) m (n)
- (e) stout, porter — (?) porter m.
porter (e) portner, dørvogter ;
bud; drager, bærer; porter; slags
tyndtøl.
porter ® bære; taale; bringe;
flytte, føre; drive; holde; give,
skaffe; udbringe (en skaal); føre
(ordet); indeholde; lyde paa;
for-maa (en til); stemme paa; fælde
(dom); bibringe (slag); udstede (lov);
(i spil) have paa haanden ; (intr.)
bære (is); ramme, træffe; række;
seile, styre; (sur) hvile paa ; gjælde,
gaa ud paa; (à la tête) gaa U1 ho-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
