Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kemenate ... - Ordbøgerne: P - porte-montres ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1075
porterage-Portion Ord, som ikke findes un«
ti ve vegt. (Se nærmere herom under Atom, Molekyl.)
— Bestemmelsen af stoffenes sammensætning, d. e. arten
og antallet af atomer i stoffenes molekyler, har vist sig
at være en af k.s nyttigste opgaver; i den kem.
litteraturs ydre har denne forskning sat sit præg i de kem.
formler, der angiver arten og antallet af atomer i det
molekyl, formelen gjælder for. Formelen skrives med et
eiendommeligt, af Berzelius indført og af alle kemikere
benyttet tegnsprog, hvori hvert atom har sit
bogstavtegn (se A t o m). I formelen for et molekyl sammenstilles
nu disse bogstavtegn, og ved en liden indeks eller
eksponent angives antallet af hver art atomer i molekylet.
H2O eller H^O er saaledes udtr^^k for et molekyl vand
og siger, idet H er vandstoffets atomtegn og O surstoffets,
at et vandmolekyl indeholder 2 vandstofatomer og 1
surstofatom. Den kemiske ligning er et ved
atomtegnene dannet udtryk for en kemisk proces
(d.e.grund-stoffene og de kemiske forbindelsers omsætninger med
hinanden). Ligningen -f O^ =2H^0 udtrykker
saaledes, at 2 molekyler vandstof (Hg er et vandstofmolekyl)
og 1 molekyl surstof (Og er et surstofmolekyl) med
hinanden kau danne 2 molekyler vand (2H2O). I visse
tilfælde foregaar omdannelsen ikke fuldstændig, saaledes
at med det her valgte eksempel ikke alt vandstof og
alt surstof bliver til vand, skjønt de er tilstede i de
rette mængdeforhold; dette er ved vandstof og surstof
tilfældet ved høi temperatur. Man har da en reciprok
proces, og dens ligning skrives da 2H2 + Og 2H2O,
hvilket skal udtrykke, at den modsatte proces ogsaa kan
finde sted, idet omdannelsen foregaar fra venstre mod
høire eller omvendt, indtil en bestemt «ligevegt> mellem
vandstof, surstof og vand er opnaaet. — Formler som
de her anførte kaldes empiriske formler og angiver arten
og mængden af atomer i de molekyler, formlerne gjælder.
Imidlertid har man ikke kunnet nøies med disse formler,
men har maattet danne sig formler, der skal udtrykke
atomernes indbyrdes forbindelse i molekylerne. I 1823
fandt nemlig Liebig, at to forskjellige stoffe, knaldsyre
og cyansyre, b gge maatte antages at have den empiriske
formel HCNO, og siden har man fundet mange andre
tilfælde, hvor forskjellige stoffe har samme empiriske
formel. Dette fænomen kaldes isomer i og tvinger k.
til overveielser over maaden, hvorpaa atomerne er ordnet
i molekylerne. Den foreløbige afslutning paa denne
forskning er valenslæren, som giver regler for, i
hvilke antal de forskjellige atomer kan «binde» hinanden
eller træde istedet for hinanden (se Valens). Paa
grundlag af denne valenslære har man udviklet
strukturformler el. konstitutionsformler, der skal gjøre
rede for atomernes ordning i molekyler. Imidlertid har
det vist sig, at end ikke saadanne strukturformler kan
forklare alle de isomerier, som er iagttaget, medens de
paa den anden side aabner en formel mulighed for en
række isomerier, hvis praktiske eksistens synes
modbevist. Man er derfor, paa foranledning af van’t Hoff
og le Bel (1874), gaaet over til at udvikle
konstitutionsformler, hvori der tages hensyn til, at atomerne maa
antages beliggende ikke i et plan, men i rummet, og
det har da vist sig, at saadanne stereokemiske formler
(se Stereokemi) frembyder det samme antal formelle
isomerimuligheder, som eksperimentelt iagttages. — I
Kemi-elven—Kemisk industri
1076
visse tilfælde har det vist sig, at et stof ikke synes at
have én enkelt formel, men optræder med egenskaber,
der tyder paa forskjellige konstitutionsformler. Man
kalder dette endnu sterkt debatterede forhold tautomeri.
— K. deles i forskjellige grene, først og fremst i ren k.
og anvendt k., af hvilke den første tilsigter
udforskning af naturen og dens love uden hensyn til
resultaternes umiddelbare praktiske anvendelighed og
økonomiske nytte, medens den anvendte k. især tilstræber
praktiske anvendelser af den rene k.s resultater. Den
rene k. omfatttr uorganisk k., organisk k., fysikalsk k.
og tildels analytisk k. Den uorganiske el. anorganiske
k. omfatter udforskningen og beskrivelsen af
grund-stoffene og deres forbindelsers egenskaber, dannelser,
omsætninger o, s. v., idet den dog for kulstoffets
vedkommende begrænses til de aller simpleste
kulstofforbindelser, som kun medtages af hensyn til deres
analogier med forbindelser af andre grundstoffe.
Kulstofforbindelsernes k. er nemlig den organiske k. Den saak.
fysikalske k., der har sit navn af, at den ofte bruger
rent fysiske metoder til kemiske undersøgelser, tilsigter
i høiere grad end k.s andre grene at udforske love med
udstrakt gyldighed; den danner derfor et bindeled
mellem k.s forskjellige grene og ogsaa mellem k. og
fysik. En særlig stilling indtager den analytiske
k. Den udforsker de metoder, hvorved stoffe kan
paavises (kvalitativ analyse), og hvorved deres mængde
kan bestemmes (kvantitativ analyse), og den er et
uundværligt hjælpemiddel for alle andre grene af k. Den
anvendte k. omfatter den eg. tekniske k., der
omhandler og udvikler de kemiske fabrikationsmetoder.
Landbrugs- el. a g r i k u 11 u r-k. er k.s anvendelse paa
landbrugstekniske opgaver; den har derfor paa mange
punkter berøring med den fysiologiske k., der
omfatter studiet af de kemiske processer, som foregaar i
de levende organismer. Foto-k. behandler lysets kem.
virkninger; den har hidtil væsentlig været en teknisk
disciplin (fotografi), men synes i vore dage at komme
under videnskabelig kultur. [Litt.: T. Hiortdahl,
«Fremstilling af kemiens historie» (3 bd., 1906—08); samme
forfatter, «Kortfattet lærebog i kemi». I. Anorganisk k.
(5 udg. 1893). II. Organisk k. (4 udg. 1889); W. Ostwald,
«I kemiens forgårdar», oversat af A. Hollender (2 bd.,
Sthm. 1904—05). Større haandbøger: Gmelin, «Handbuch
der anorganischen Chemie» (1905 ff.); Beilstein,
«Handbuch der organischen Chemie» (1892 ff.). Jfr. Bolton,
«Bibliography of chemistry» (Washington 1893 ff.).]
Kemi-elven, Finlands største elv, udspringer paa
Maanselkä (landryggen), gjennemstrømmer Uleåborgs Ian,
Kemi sogn og munder ud i Bottenviken ved den lille
by Kemi. Har stort sagbrug og stort marked.
Kemîgrafï kaldte Carl Angerer i Wien den af ham i
1870 opf. forbedring af zinkhøietsningen (se Au to ty pi).
Kemikalier, en fællesbetegnelse for saadanne stoffe
og kem. præparater, som benyttes ved kem. arbeider.
Kemiske forbindelser, se Atom.
Kemiske formler, se Formel (kem.).
Kemisk laboratorium, se Laboratorium.
Kemisk industri er fabrikvirksomhed, som betjener
sig af kemiske processer ved fremstillingen af sine
produkter. Hertil hører forædlingen af de fleste mineralske
vedet; (sur les nerfs) angribe
nerverne. se p. à bestemme sig til ;
hengive sig til; kaste sig ind i.
se p. befinde sig; optræde som.
se p. candidat stille sig (til valg),
porterage (i) bærepenge,
porte-respect (|) m,
(forsvars)-vaaben ; hæderstegn ; beskytter ;
anstandsdame.
porte-savon ® m, saapekop.
porte-selle (f) m, sadelbuk.
porte-serviettes (f) m,
haand-klædeholder, -stativ.
porte-tapisserie (f)
m,portière-stang.
porte-torpilles (f) m,
torpedo-baad.
porteur (f) m, bærer; bybud,
sjauer; overbringer; (ihænde)haver;
sadelhest.
porte-vent ® m, vindrør (i
orgel).
porte-verge (f) m, kirketjener,
porte-voix ® m, talerør;
i’o-per.
port-folio(e) mappe; portefølje,
port-hole (e) (skibs-, styk)port.
portico © buegang,
portier ® m, portner, dørvogter,
portier.
portière — (t) Portiere f — (e)
curtain, portière — (f) portière f.
portière (f) f, dør, vindu (i
vogn); portière; (adj) drægtig,
jument p. stodhoppe.
portillon ® m, laake.
Portion ® f, portion © & (?)
f, (an)del, part ; portion (mad),
ration; @ spec, arvedel,-part;
medgift; @ ogs. uddele; udstyre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
