Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kethib ... - Ordbøgerne: P - possementarbeide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ellen Key.
1087 Key
post-postament Ord, som ikke findes un
Sverige og nabolandene, saavel som gjennem sine skrifter,
har hun proklameret sine radikale anskuelser i sociale,
etisk-religiøse og æstetiske spørsmaal; hun hævder «kravet
om den rent menneskelige individualitets frie udvikling
inden alle livsomraader». Litterære levnetsskildringer
har hun givet i «Ernst Ahlgren» (1889), «Anne Charlotte
Leffler» (1893) og «G. J. L.
Almquist,
Sverigesmoder-naste diktare» (1897). I
1890-aarene vakte
hendes foredrag om
kvinde-spørsmaalet stor opsigt;
i «Missbrukad
kvinno-kraft» og
«Kvinnopsyko-logi och kviunlig logik»
(1896) fremhævede hun,
at kvindeemancipationen
ikke maa glemme det for
kvindens natur
eiendommelige. I «Barnets
århun-drade» (1901) kritiserede
hun den alm. enten
forkjælende eller forkuende
opdragelse og fremsatte
sine pædagogiske
principer. Bogen er overs, paa
mange sprog (i Tyskland
udk. i 4 opl.). Andre af
hendes betydeligste
arbeider er samlet i «Tankebilder» (1898, ny udg. 1901) og
«Lifslinjer» (1903—06). Mindre skrifter er «Individualism
och socialism» (1895). «Bildning» (1897),
«Folkbildnings-arbetet» (1906), «Några tankar om skandinavismens
framtid » (1906) o. fl. [Litt.: J. Landquist, «E.K.» (Sthm. 1909).]
Key, Ernst Axel Henrik (1832—1901), sv. læge,
1862—97 professor i patologisk anatomi ved det
Karolin-ske institut, hvis dannelse som selvstændig lægeanstalt
han gav stødet til. Har bl. a. foretaget banebrydende
undersøgelser om bindevævets bygning (sammen med
Retzius). Tillige omfattende skolehygieniske undersøgelser
(som formand i den svenske skolekommission 1885).
Keyser, Jakob Rudolf (1803—64), n. historiker,
født i Kra., student 1820, opholdt sig 1825—27 med
stipendium paa Island for at studere oldsproget, blev 1828
docent, 1829 lektor i historie og statistik og 1837
professor i historie ved universitetet i Kra. Hans
forelæsninger, som særlig behandlede Norges og Nordens
ældre tid, var omhyggelig udarbeidet, færdige til trykken;
men K. selv offentliggjorde kun «Den norske kirkes
historie under katholicismen» (1856—58), som særlig for
unionstidens vedkommende ogsaa omfatter den politiske
historie. Hans «Norges historie» (ufuldendt) blev først
udgivet efter hans død ved O. R3’gh, som gav den en
kort fortsættelse fra 1340 til 1387. Rygh har ogsaa
udgivet K.s «Efterladte skrifter» (1865—67), tre
forelæsningsrækker over norske forhold i oldtiden og middelalderen.
— I modsætning til den samtidige danske opfatning af
sagatidens kultur som «nordisk» eller endog dansk
hævdede K. Norges selvstændige del i denne. Hans
bedømmelse af dronning Margreta og unionen var, ligeledes
i modsætning til de samtidige danske historikeres, i
K. G.
1088
Jakob Rudolf Keyse
det hele meget streng, om hans kritik end fremkom i
en maadeholden og forsigtig form. — I en afhandling,
«Om nordmændenes herkomst og folkeslegtskab» (1839),
søgte K. at begrunde en allerede tidligere fremkommen
teori om nordmændenes indvandring fra nord. Han
udviklede sproglig, at det norrøne sprog var opstaaet i Norge
og Sverige og derfra
flyttet til Danmark, og
sluttede herfra videre, at
nordmænd og svensker
i tidlig tid havde udbredt
sig som herskende folk
i Danmark over en tysk
eller gotisk undertvunget
befolkning, og at de
senere «daner» var
opstaaet ved en blanding
mellem disse lag. I sine
senere aar modificerede
K. dog sin teori noget,
paavirket af P. A. Munchs
afhandlinger. K. var med
at stifte Samfundet til det
norske folks sprog og
historie, til hvis «Samlinger»
han leverede bidrag.
Sammen med P. A. Munch
udgav han «Norges gamle
love» indtil 1387 (3 bd.,
1846—49), med Unger «Olafs saga hins helga» (1849)
m. m., og med Munch og Unger «Kongespeilet» (1848).
Endelig har han ogsaa fortjenesten af at have grundlagt
og ordnet universitetets samling af oldsager.
Keyser, Nicaise de (1813—87), belg. maler, prof.
og direktør for akademiet i Antvs^erpen, en fremtrædende
repræsentant for sit lands hist. malerskole og god
portrætkunstner. Malte ogsaa bibelske og genremæssige billeder.
Keyser, Thomasel. Theodoorde (1596(7)—1667),
holl. maler. Hans levnet er lidet kjendt, men hans
karakterfulde og fine portræter og skytterbilleder stiller
ham i forreste række blandt de hollandske
portrætkunstnere. Som hans hovedverk regnes «Amsterdams
borgermestere forsamlet i anledning af Maria af Medicis
ankomst 1638».
Keysøerne, se Caicosøerne.
Key West [kT west], liden befæstet koralø.
Floridastrædet, Nordamerika, hører til den 320 km. lange kjede
af Florida Keys. Hovedstaden, K. W., ligger paa
nordvestsiden af øen, behersker ved fortet Taylor indgangen
til den Mexikanske golf. Den er marine-, kabel- og
damp-skibsstation. Af industri drives især cigarfabrikation,
desuden fiskefangst og svampefiskeri. Okt. 1909
hjemsøgtes K. W. af en mægtig hvirvelstorm, der ødelagde
alle telegrafforbindelser og anrettede stor skade paa
bygningerne. Fire af byens kirker ødelagdes totalt, 75 større
og mindre skibe gik under, tildels med sine besætninger.
Skaden ansloges til 7 mill. kr.
Keyx, se Alkyone.
Kg., forkortelse for kilogram.
K. G. (eng.), Knight of the Garter, ridder af
Hosebaandsordenen.
pump — ® poteau m; (vand-)
pompe f,
post (stilling) - ® Posten m,
Amt n; (være paa p.) auf seiner
Hut sein — (e) post; (være paa p.)
(fig.) be on one’s guard, on the
alert; (om vagt) be on duty, stand
sentinel - ® (embede) charge f;
{stilling) poste, emploi; (mil.) poste
m; sentinelle f; (være paa sin p.)
ogs. être (se tenir) sur ses gardes.
post (punkt, gjælds ) - ® Posten,
Punkt m — (e) item, entry — (f)
article m (de compte); (beløb)
somme f; (punkt) point m.
Post ® f, post poste (i) f,
post(væsen, -befordring),
skyds-(skifte); (Ï) & (?) ogs. posthus; (t)
ogs. efterretning, budskab; post,
punkt, sum; (ej & ® m, stand-
plads, vagtpost; sUlling, embede;
@ ogs. stolpe; støtte, pille; reise
med skyds; ile, jage; opslaa
(plakat); anbringe (vagt); sende med
posten ; postere (i bogholderi);
forfremmes til fregatkaptein ; bringe
à jour; (f) ogs. vagt (stue;
mandskab); ankerplads.
postaabner — ®
Landpostmeister m — (e) country postmaster,
post-olfice keeper — (?) distributeur
(m) de lettres.
postaabneri - ®
Landpostamt n — @ country post-office —
® bureau (m) de distribution,
postage (ê) porto,
postal (e) & ® post-, p. card
(e), carte (f) p.e ® brevkort,
postament — (t) Postament,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
