Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kh. ... - Ordbøgerne: P - Postamt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1089
Kh.—Kiberg
1090
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
Postamt—poste restante
Kh., se ogsaa Gh. og K. samt i enkelte tilfælde H.
Khaibarpasset, pas over fjeldene, som skiller
Afghanistan fra den britisk-indiske provins Punjab, fører fra
Kabuldalen over til Indien. Er sterkt befæstet paa begge
sider grænsen.
Khair-Eddin Barbarossa, se Barbarossa.
Khaîrpur, indisk tributærstat i prov. Sind, 15 670
km.2 med 199 313 indb. (1901). Er i vest en frugtbar
slette, vandet ved kanaler fra Indus, men er ellers ørken.
Hovedstaden K. har over 6000 indb.
Khaki (persisk, «jordfarvet»), en med marken nær
sammenfaldende farve, oftest graabrun, der tidlig anvendtes
til uniformer i den engelske armé. Efter Boerkrigen og
endmere den rus.-jap. krig er der reist stadig sterkere
krav paa ved uniformeringen at gjøre tropperne mindst
mulig synlige. I de fleste arméer indføres derfor nu en
saadan «taktisk» farve for feltuniformen, hos os er den
fjeldgraat.
Khan, se Kan.
Khandesh (Gandeish), distrikt i præsidentskabet
Bombay, Indien, ligger nordøst for byen Bombay, er omtr.
25 700 km.^ og har 1 427 000 indb. (1901), mest mahratter.
Landet er fyldt af lave fjelde og er i det hele taget meget
frugtbart. Vigtigste by Dhulia.
Khanpur, by i Indien, Nordvestprovinsen, ved Ganges,
70 km. s.v. for Lucknow, 197 170 indb. (1901). Stor handel,
berømt produktion af guld-, sølv- og læderarbeider. Stort
militærverksted, mindesmerker for de af Nana Sahib i
1857 myrdede britiske fanger. Hovedstad i distriktet
K., som er 6140 km.^ og har omtr. 1 200 000 indb.
Kha^rbin, se G har bin.
Khartum, se Kart um.
Khäsifjeldene, i Indien, prov. Assam, syd for
Brahmaputra, høieste top Mt. Shillong, 1963 m. S.v.-monsunen
afgiver paa disse fjelde sin fugtighed, og paa deres
sydside har man den største kjendte nedbør paa jorden
(Gherra Punji over 12 000 mm.). Stor skog overalt, megen
avl af ris, mais, ananas, betelnødder og te. Kul og jern.
Khereddin pasha (1820—90), tyrk. statsmand i Tunis;
opr. tscherkesser, senere slave i Tunis, blev 1846 adjutant
hos beyen Achmed, var 1852—55 sendebud i Paris og
1873—77 førsteminister, reformerede forvaltning og
rets-pleie og knyttede ved firman af 23 okt. 1871 Tunis nøie
til Tyrkiet under sultanens overhøihed. 1878 kaldtes
K. til Tyrkiet og var storvezir dec. 1878—juli 1879, men
gik af under sin forgjæves kamp mod korruptionen.
Khilkov, se Ghilkov.
Khiva, se G hi va.
Khmer, et af de gamle hovedfolk i Bagindien, maaske
hindu; bor i Kambodsja og det sydlige Siam. Man
tilskriver dem forskjellige teglstensbygninger fra 6—15 aarh.
(se O n g k o r), buddhistiske templer, paladser, taarne
(nu ruiner) o. s. v.
Khnopff, Fernand (1858—), belg. maler,
billedhugger og forfatter. Hans arbeider viser paavirkning af
Moreau, Garrière, Burne-Jones; han er en typisk
repræsentant for den mystisk-symbolske moderetning inden
den moderne malerkunst og minder en del om sin
landsmand Bops. Ogsaa gode realistiske billeder fra hans
pensel, digte og kunstvidenskabelige essays fra hans pen.
Khokan, se Ko kan.
Khond, dravidisk folk i Indien, bor i Orissa i
Bengalen, vest for Mahanadis munding. Har nu blandet sig
meget med de lavere hindukaster.
Khotan, se G hotan.
Khowaresmien el. Ghoarizm, navn paa Ghiva.
Khuen-Hédervâry, Karl, greve (1849—), ung.
statsmand; var 1883—1903 ban (s.d.) i Kroatien og Slavonien,
tilhørte Tiszas liberale parti og var 1903 to gange
konseilspræsident, 1904—05 medlem af Tiszas kabinet. Efter
Wekerles fald dannede han jan. 1910 en ny regjering og
opnaaede ved valget i mai et stort flertal i kammeret.
Kiachta, by i Sibirien, 770 m. o. h., 150 km. syd for
Baikalsjøens vestre del, lige ved den kinesiske grænse
og bare nogen hundrede skridt fra den kinesiske by
Maimatsjin, danner en slags forstad til byen (og
fæstningen) Troitskosavsk, 4 km. længer borte; omtr.5000indb.
Var før det eneste russisk-kinesiske grænsehandelssted,
over hvilken den berømte karavanete kom til Europa;
men handelen er nu gaaet meget tilbage, efterat de
kinesiske havne er aabnet, og den sibiriske bane er fuldført.
Kiamil pasha (1825—), tyrk. statsmand; varen række
aar i tyrkisk statstjeneste og avancerede til pasha, indtil
hans konstitutionelle synsmaader bragte ham i unaade.
Ved forfatningsomveltningen juli 1908 blev K. storvezir
(6 aug.) for et tildels ungtyrkisk ministerium. K.
indledede med stor kraft og energi det ungtyrkiske
reformarbeide, fik heldig dæmpet de makedoniske uroligheder
og løst stridsspørsmaalet med Østerrig-Ungarn, men
kunde ikke samarbeide med ungtyrkerne, der beskyldte
ham for at nære absolutistiske planer; fik 13 feb. 1909
et eklatant mistillidsvotum i parlamentet og afløstes
14 feb. af sin indenrigsminister Hilmi pasha (s. d.).
Kiang (kin.), elv.
Kiangsi, provins i det sydlige Kina, syd for
Jangtse-kiang, omkr. 180 000 km.^ med 20—25 mill. Indb. Ligger
omkring Kankiang, som munder i den store Pojangsjø.
Meget frugtbart bakkeland, som leverer store mængder
korn, bomuld, silke, indigo, te, sukker etc. Hovedstad
er Nantsjang ved Kankiang, med kat. og prot. mission.
Kiangsu, provins i det østlige Kina, ude ved
Gulehavet, nord og syd for mundingen af Jangtsekiang, omkr.
100000 km.^ med 14—18 mill. indb. Et lavt, myrlændt
land, fuldt af sjøer, elveløb og kanaler (Keiserkanalen);
ofte store oversvømmelser, som gjør megen skade. Stor
avl af korn, bomuld, te, silke etc. Hovedstaden er
Nanking. Livlig handel, flere havne aabnet for
fremmed-handelen, deriblandt Nanking og Sjanghai.
Kiautsjau, landstrækning paa sydsiden af
Sjantung-halvøen i Kina, «forpagtet» af Tyskland paa 99 aar. K.
ligger omkring den store K.-bugt og har et fladeindhold
af omkr. 500 km.^ med omkr. 33 000 indb., deraf 3860
hvide (1908). Udenom ligger en «neutral» landstrækning
paa 50 km.s bredde og af et fladeindhold paa omkr.
6500 km.2 med et folketal anslaaet til 1200 000. Den
vigtigste by i K. er Tsingtau, som er forbundet med
Sjantungs hovedstad Tsinan ved en 450 km. lang
jernbane. — Den ydre anledning til erhvervelsen af K. var,
at to tyske missionærer blev dræbt der i 1897; i 1898
blev saa K. forpagtet.
Kiberg, Ytre og Indre, to nær hinanden liggende
fiskevær i Vardø herred, straks syd for Vardø by, Fin-
Fussgestell n - © pedestal — ®
piédestal m.
Postamt ® n, posthus;
postmesterembede ; postdirektion.
postanvisning — (t)
Postanweisung f — (e) post-office order,
money order — (|) mandat-poste
m.
postboy @ postilion,
postbud — ® Postbote, Brief-
träger m — (e) postman,
letter-carrier — (?) facteur m.
post-captain (e) fregatkaptein.
post-card © brevkort.
post-chaise©ekstrapost,-skyds.
postdampskib — ®
Postdampfschiff n — © mail steamer — (f)
paquebot; vapeur-poste m.
postdate ©, postdater ©
efterdatere.
postdiluvian @ efter
syndfloden.
postei — (t) Pastete f - ©
patty, tart, pie, pasty — ® pâté m.
posteibager — (£)
Pastetenbäcker m — © pastry-cook - ®
pâtissier m.
Posten ® m, post, plads,
skildvagt; embede, stilling; post, sum.
post-entry © senei-e angivelse ;
senere indførsel,
poster © skydshest; plakat,
postere — (t) postieren — ©
station, place, post — (f) poster;
établir.
poste restante — ®
postlagernd - © (to be left at the)
post office, to be left till called for
— ® poste restante.
35 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
