Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kielland ... - Ordbøgerne: P - potable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
poteau-frontière—potentiate
1099
Kierulf
om ikke findes undt
Grundtvigs sterke fremhævelse af den objektive kirketro
stod K. ganske kold. — Efter udgivelsen af disse skrifter
tænkte K. at søge prestekald i en ensom egn. Men da
hændte en begivenhed, som, ringe i sig selv, blev af stor
betydning for ham. Vittighedsbladet «Korsaren» gjorde
hans person og forfatterskab til gjenstand for karikerende
angreb, og K.s nervøse temperament led frygtelig ved
saaledes at udleveres til latteren. Han følte dette som
sit martyrium, og fra nu af bliver martyriet, lidelsen
hans ene, store tanke. Saaledes i «Opbyggelige taler i
forskjellig aand» (1847), «Kærlighedens gerninger» (1847),
«Kristelige taler» (1848), «Sygdommen til døden» (1848),
«Indøvelse i kristendom» (1851). Fra «Korsaren» vender
han sig mod dagspressen i almindelighed, mod «mængden»,
mod «kristenheden». Saaledes føres K. fra stille
inderlighed ud i den heftige kamp, hvormed hans
livsgjerning afsluttedes. Kampen tog K.s sidste kræfter.
11 nov. 1855 døde han paa Frederiks hospital i Kbh.
K. var en af verdenslitteraturens mest fremragende
repræsentanter for den religiøse individualisme. Hans
indflydelse har direkte og indirekte paavirket flere af vor
litteraturs ypperste mænd. [Litt.: «Samlede værker» I—XHI
ved Drachmann, Heiberg, Lange; «S. K.s efterladte papirer»
ved Barfoed og Gotsched I—VIII (1872—81), ved P. A.
Heiberg og V. Kühr, I (Kbh. 1909); «K.-ske papirer»,
forlovelsen, ved R. Meyer (Kbh. 1904); F. Petersen, «S. K.s
kristendomsforkyndelse» (1877); Høffding, «S. K. som
filosof» (Kbh. 1892); G. Brandes, «S. K.» (Kbh. 1877);
P. A. Rosenberg, «S. K.» (Kbh. 1898); O. P. Monrad», «S. K.,
sein Leben und seine Werke» (Jena 1909).]
Kierulf, Christian Thorvald (1823—74), n. læge.
Deltog i 1849 som frivillig læge i den dansk-tyske krig.
Fra 1857 ekspeditionschef for det norske
medicinalvæsen. Han var en sjelden indsigtsfuld og klog samt
taktfuld mand, som har havt megen indflydelse paa
sundhedsloven af 1860, loven af 1860 om de personlige
apotekerprivilegier, loven om husdyrenes sygdomme af
1866 o. a.
Kierulf, Otto Richard (1825—97), n. officer og
statsminister. Gjennemgik den militære høiskole og blev
derefter specialist i artilleriteknik og 1851—60 lærer heri ved
høiskolen, 1860 oberstløitnant og felttøimester, medlem
af Kra. formandskab 1857—64 og af repræsentantskabet
1865—71, i hvilket aar han blev norsk statsminister i
Stockholm under en særlig vanskelig politisk situation.
Da han ikke gik af sammen med O. J. Broch og N. G. Irgens
1872, blev han efterhaanden drevet over en i yderliggaaende
konservatisme, som traadte i et stedse mere tilspidset
modsætningsforhold til stortingsflertallet under Johan
Sverdrups ledelse. Kampen endte med rigsretten 1883—84,
ved hvilken K. gav afkald paa forsvar og dømtes til at
have sit embede forbrudt, hvorefter han blev udnævnt til
oberst og felttøimester i artilleribrigaden. 1890
general-felttøimester og chef for artilleriet, 1895 generalløitnant.
Tocf afsked fra 1 jan. 1897.
Kierulf, se ogsaa Kjerulf.
Kieseri^t, monoklint krystalliserende saltmineral, som
bestaar af vandholdigt magnesiumsulfat (MgS04 + HgO).
K. er farveløst, graat eller gulagtigt med haardhed — 3.
Findes flere steder i saltleierne, f. eks. ved Stassfurt, og
anvendes til fremstilling af bittersalt og andre salte.
-Kijev 1100
[• K, maa søges under C.
Kiesewetter, Rafael Georg (1773—1850), østerr.
musikhistoriker, adlet under navn af Edler von
Wiesenbrunn. Han skrev en række betydelige verker om
musiken i Nederlandene, oldtiden, middelalderen, Arabien,
om Guido af Arezzo m. v., og var i det hele en høit
an-seet forsker. Indehavde flere høie embedsstillinger. Sin rige
partitursamling testamenterede han til Wiens universitet.
Kiev, se Kijev.
Kighoste (tussis convulsiva, pertussis), en smitsom
katarrhalsk betændelse i strube- og luftrørsslimhinden.
Angriber oftest barn under 7—8 aar, men ogsaa ældre
barn og voksne. Efterlader immunitet, ialfald i en lang
række aar. Karakteristisk er de voldsomme,
krampagtige hosteanfald, fra tid til anden afbrudt af en pibende
indaanding («kigen»), som skyldes krampe i
stemme-baandene. Hosteanfald kan optræde fra 3—4 til 20—50
gange i døgnet. Sygdommen er ofte i begyndelsen
ledsaget af feber, som siden ophører, og patienterne kan
da udenfor anfaldene befinde sig noksaa vel. Kan vare
1—2—4 maaneder eller længere. Er sjelden farlig for
kraftige barn, men kan blive farlig for svagelige barn,
især ved de ofte forekommende komplikationer (bronkit,
lungebetændelse). — Noget specifikt middel, som virkelig
forkorter sygdommen, kjendes ikke; voldsomme
hosteanfald søges hindret ved hostestillende midler som
atropin-og morfinpræparater, ipecacuanha o. s. v.
Kihlman, Alfred Osv^aId (1858—), finsk botaniker,
blev 1896 professor i botanik ved universitetet i
Helsingfors. Hans vigtigste arbeider er af plantegeografisk,
biologisk og fænologisk art. Eksempelvis kan nævnes
hans interessante afhandling «Pflanzenbiologische Studien
aus russisch Lapland» (1890), hvori er samlet
iagttagelser fra hans mange reiser i det nordlige Rusland.
Har i det senere trukket sig tilbage til sine finske
jord-eiendomme og antaget navnet K a i r a m o.
Kijev. 1. Guv. i Rusland, ved Dnjepr, 51 000 km.^
4148 900 indb. (1905). K. grænser i nord til guv. Minsk,
i øst til Poltava og Tsjernigov, i syd til Podolien og
Gherson og i vest til Volhynien og Podolien. Det er i
alm. fladt med en del skog i vest og stepper i syd.
Klimaet er mildt, middeltemperaturen er -f 7.1 og
nedbørsmængden beløber sig til 568.5 mm. Jordbunden er
frugtbar, der er 57 pet. aker, 16 pet. eng og 20 pet. skog.
Indbyggerne driver akerbrug, frugtavl, kvægavl,
bergverksdrift og industri især i brændevinsbrænderi og
sukkerfabrikation. K. deles i 12 kredse. — 2. Hovedstad
i guv., ved Dnjepr, 200 m. o. h.; 319 000 indb. (1902).
K. bestaar af den del, Podol, der ligger ved Dnjepr, og
den 100 m. høiereliggende Altkijev og Petsjersk, har
mange kirker og synagoger, et kloster, Kijevo-Petsjerskaja
Lavra, der er bygget 1050, og dybt under dette det
saa-kaldte hulekloster, hvor en mængde helgener er begravet,
og som aarligen besøges af 200 000 pilgrimme, keiserligt
slot, tre teatre, universitet (1903: 2455 studerende) med
smukke samlinger og institut, polyteknikum, 16 skoler,
to fagskoler, to muséer og mange lærde selskaber. K. er
centrum for den russiske sukkerindustri, har
maskinfabriker og driver livlig handel med korn,
manufaktur-og kolonialvarer. K. er sædet for en metropolit, en
generalguvernør og flere konsuler. I nærheden ligger
fæstningen K. — K. var Lilleruslands hovedstad indtil
poteau-frontière (g m,
grænsepæl.
poteau-guide ® m, veiviser,
veipæl.
potee @ brunrød okker,
potée d) f, kande, mugge, krukke
fuld. une p. (d’enfants) haug
med unger.
poteen (e) (irsk) whisky,
potelé (f) lubben, rund.
potelet ® m, liden pæl.
potence (e) krykkekors (i
heral-diken).
potence ® f, (skraa)stolpe ;
karuselstolpe ; lygte-, skiltarm ;
maalestok; krykke; galge, en p.
i ret vinkel.
potency @ kraft, magt;
indflydelse.
potens (mat.) — ® Potenz f
-(g power — (f) puissance f.
potensere — (t) potenzieren —
(g) raise, intensify, maximize ; (mat.)
involve — (f) exalter, rehausser.
potent (§ sterk, kraftig ; mægtig ;
indflydelsesrig.
potentat — ® Potentat m
-(e) potentate — (f) potentat m.
potential (gram.) — (£) poten-
tial — © potential — (f) potentiel.
potential (g mulig;
middelbart (skjult) virkende ; udtrykkende
mulighed.
potentiality © mulighed ;
middelbarhed.
potentiel ® (med.) langsom(t
virkende), particule (f) p.le
be-tingelseskonjunkUon.
potentiate © potensere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
