Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kikerert ... - Ordbøgerne: P - poterie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1101 Kikerert—Kikkert
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1102
1169, blev ødelagt 1240 af tatarerne, i 1320 erobret af
litauerne og var 1569—1654 polsk.
Kikerert (bot.), se Gicer.
Kikkert el. teleskop er et optisk instrument,
hvormed fjerne gjenstande sees under forstørret synsvinkel.
Ved at se gjennem en kikkert opnaaes det samme for
synet, som ved at den betragtede gjenstand rykkes
nærmere mod øiet. Det forhold, hvori synsvinkelen forstørres
eller gjenstanden synes rykket nærmere øiet, kaldes k.s
forstørrelse. En k. bestaar af to optiske systemer
forenet ved et rør, det som øiet kikker i, kaldes okular,
det andet, som modtager lyset, objektiv. Man skiller
mellem dioptrisk k. eller refraktor, hvor objektivet
er et linsesystem, og katoptrisk k. eller reflektor,
hvor objektivet er et krumt
speil. Okularet er altid et
linsesystem. Da en k. altid
bruges til betragtning af
fjerne gjenstande, kan de
indfaldende straaleknipper
betragtes som bestaaende af
indbyrdes parallele
straa-ler. I objektivet gjøres
disse parallelstraaler
konvergerende, i okularet atter
parallele, saa øiet i k. ser
gjenstanden som Qernt
beliggende. Men okularet er
et sterkere system (kortere
brændvidde), saa knippets
vinkel mod k.s akse
forstørres, og deri ligger
grunden til forstørrelsen. —
De første k. blev lavet af
den hollandske brillemager
Johann Lippershey, som
søgte patent 1608. Galilei
(s. d.), som hørte rygtet
om opfindelsen,
konstruerede aaret efter selv en
k. Objektivet er i alle k.
et positivt system
(samle-system, konveks linse,
konkavt speil), okularet kan
være positivt eller negativt
(spredelinse). I første
tilfælde bliver k.s længde
meget nær lig summen af
systemernes brændvidder,
i sidste tilfælde lig differensen (Galileis k.). Til de sidste
hører teater-k. Forstørrelsen er lig forholdet mellem
objektivets og okularets brændvidder. Teoretisk kan man med et
givet objektiv erholde saa stor forstørrelse man vil ved at
vælge tilstrækkelig sterkt okular. Men det lader sig ikke
gjøre af hensyn til lysstyrken, som bliver desto mindre,
jo større forstørrelsen er. Udenfor okularet passerer hele
lysmængden en liden cirkel, okularringen, som kan sees
paa et hvidt papir, naar objektivet belyses. Denne ring
bør være omtrent af øiepupillens størrelse, altsaa diameter
ca. 2 mm. Da nu forstørrelsen er lig forholdet mellem
objektivets og okularringens diametre, finder man normal-
Astronomisk kikkert.
poterie—potron-jaquet
forstørrelsen ved et givet objektiv ved at dividere
objektivets i mm. udtrykte diameter med 2. Kan man
nøie sig med liden lysstyrke, kan forstørrelsen drives
videre. Lysets bøining (s. d.) sætter dog grænse for den
brugbare forstørrelse. Over denne grænse, som netop
er lig objektivets i mm. udtrykte diameter, er forstørrelsen
«død», d. e. den forhøier ikke billedets tydelighed. —
I Galileis k. er billedet opret, i den astronomiske
omvendt. Billedet kan i den sidste gjøres opret ved at
føie ind en tredje linse (linsesystem) mellem objektiv og
okular (terrestrisk k.). I de moderne prisme-k. (1893,
se Abbe, Ernst) gjøres billedet opret ved hjælp af
retvinklede glasprismer. Naar lyset reflekteres fra de to
flader, det første prisme, vendes billedet om, men lyset
gaar nu i modsat
retning; ved det
andet prisme kastes
lyset atter frem
mod okularet. Ved
dette arrangement
kan tillige lysets
vei forlænges, saa
k.-røret kan
forkortes. Man kan
ogsaa ved passende
anordning af
prismerne rykke de
to objektiver i en
dobbelt-k.
(trieder-binokle) længere
fra hverandre end øinenes afstand og opnaar
derved en stereoskopisk virkning, som forhøier billedets
relief. I k.s første tid voldte farvespredningen store
vanskeligheder, og man vendte sig derfor til speil-k.,
hvis objektiv er fuldkommen farvefrit. I det 17 og 18
aarh. byggedes næsten udelukkende saadanne til
stjerneiagttagelse, enkelte meget store ogsaa i det 19 aarh.,
Dobbelt prismekikkert.
Reliefkikkert.
saaledes Lord Rosses kjæmpereflektor (1840—45) med
objektivspeil paa 183 cm.s diameter og 16 m.s
brændvidde. I vore dage konkurrerer de paany med
refraktorerne paa grund af sine fortrin ved stjernefotografering.
Først ved opfindelsen af det akromatiske (s. d.) objektiv,
begyndte refraktorerne at vinde terræn og gjorde navnlig
mægtige fremstød i begyndelsen af det 19 aarh. ved
Fraunhofers (s. d.) geniale objektivkonstruktioner, senere
fortsat af en række fremragende optikere. Verdens største
refraktor (1910) findes i Yerkes-observatoriet i Wisconsin,
leveret 1897 af A. G. Clark, med objektiv paa 19 m.s
brændvidde og 102 cm.s diameter.
poterie (Î) f,
pottemagerverk-sted, -arbeide; lervarer, stentøi.
poterne ® f, udfaldsport,
potet - (t) Kartoffel f — ©
potato — (f) pomme (f) de terre.
pot-h an ger (g) kjedel-,
grydekrog, skjerding.
pother @ travelhed, jag, kav;
opstyr, tumult; kave, mase.
pot-herb © kjøkkenurt.
pot-hole @ jette-, troldgryde,
pot-hooks (and hangers) ©
pi, kragetær.
pot-house © ølhus,
pot-hunter © «grydejæger», en
som skyder paa alt mulig vildt,
uanseet jagtregler ; sølvtyv;
snylte-gjest.
potiche (f) f, kinesisk (japansk)
porcellænsvase.
potier ® m, pottemager, p.
d’étain tinstøber.
potin (f) m, tambak; (by)snak,
sladder; spetakkel, skandale,
potiner ® snakke, prate,
potineur (F) m, sladdersøster,
-kjærring; (adj) sladderagtig.
potion © & (g f, lægedrik,
medicin, mikstur.
potiron ® m, græskar.
pot-lid © grydelaag.
pot-luck (e): take p. tage til
takke med hvad huset kan byde.
pot-metal ©grydemalm;
legering af kobber og bly.
pot-plant © potteplante,
potpourri — (t) Potpourri n —
© & (?) pot-pourri m.
potron-jaquet, -minet ® m,
dagbrækning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
