Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kildekritik ... - Ordbøgerne: P - poucettes ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1105
Kîldekrîtîk—Kilimandsjaro
1106
Ord, som ikke findes un
begge dele. Kilden var kraftigst til visse tider, helst
St. Hans-aften. Den, som blev helbredet, maatte ofre
til kilden, enten kaste penge i den eller lægge efter sig
klæder ved den. [Litt.: Bang, «Norges hellige kilder efter
reformationen» (Kra. videnskabsselskabs forhandl. 1885).]
Kildekritik, den metodiske prøvelse af de historiske
kildeskrifters oprindelse, indbyrdes forhold og værd ; er
fra 19 aarh. blevet det første grundlag for al historisk
forskning (jfr. Historie).
Kildemos (bot.), se Fontinalis.
Kildeskriftkommissionen (kommissionen til udgivelse
af kildeskrifter til Norges historie) kaldes siden 1886
styret for det i 1857 oprettede kildeskriftfond, hvis midler
bevilges af staten og indtil 1886 forvaltedes af den
fungerende rigsarkivar. K. har besørget udgivet en række
vigtige kilder til Norges historie, deriblandt «Norske
rigs-registranter» I—XII, «Norges indskrifter med de ældre
(og yngre) runer», « Norske herredagsdombøger>, « Historiske
samlinger» (de to sidstnævnte er (1910) under udgivelse),
«Irske tekster» ved A. Bugge m. m. Paa k.s foranstaltning
er en række vigtige manuskripter i udenlandske, særlig
danske og svenske arkiver og biblioteker, blevet afskrevet.
De opbevares for tiden paa Universitetsbiblioteket.
Kile, spidsvinklet prisme af træ eller metal, anvendes
til spaltning eller til nøiagtig indstilling af instrumenter
o. 1. K. benyttes ogsaa til løsbar forbindelse af to
maskindele, som tversgaaende k. og som langsgaaende k.
Sidstnævnte anordnes i tilsvarende spor i de dele, som skal
forbindes, f. eks. et remhjul paa en aksel.
Kilebenet, se Menneskets anatomi.
Kilenot, et selvfangende bundet fiskeredskab, som i
Norge fanger omtrent tre gange saa meget laks som alle
ider K, maa søges under C.
poucettes—pouilles
ab landgarnet, forgarnet, beiegarnet.
he fornoten, svingen.
cd, ed storekilene, storkalvene.
hi,ji smaakilene, smaakalvene.
f g storstangen, kl smaastangen.
e tungen, q stavøiret.
d storegluggen, i smaagluggen.
m snyten, hyta, forenden.
Chi jede storrummet.
h k m Ij i h fiskerummet.
n snytkaggen, liytekaggen, hovedkaggen
o krokkaggen, svingkaggen.
p tungebaandskaggen, forgarnskaggen,
landkaggen.
ep tungebaandet, snoren, barmen.
^
Kilenot.
andre slags redskaber tilsammen. Fisken fanges efter
samme princip som i en ruse; men k.s vægge hænger lodret
i vandet, og indgangsaabningen er følgelig en lodret
spalte, ikke rund, bunden er omtrent horisontal, og
oventil er redskabet aabent samt holdes udspilet ved
hjælp af to stænger. Dybden er i almindelighed 5.5 à
7.5 m. En k. har i alm. to rum, men paa strømhaarde
steder bruges stundom de saakaldte «halve» k., der
kun har ét rum og én stang. K. anvendes næsten
udelukkende i sjøen, fortrinsvis paa den ytre kyst^ men
ogsaa i fjorde, som fører ind til lakselve, findes talrige k.
K., der først blev opfundet i Skotland, er hos os et
forholdsvis nyt redskab, idet laksefisket i sjøen væsentlig
foregik i de saakaldte laksevarp (s. d.). Endnu i 1850
var det samlede antal k. i Norge vistnok langtfra 100, men
fra 1860-aarene steg det voldsomt og var i 1900 naaet til
over 7500, i 1903 endog til ca. 8800. Senere er antallet
igjen aftaget noget. Det store antal k. og disses
betydelige fangstevne har nødvendiggjort en lang ugentlig
fredningstid for laksefiske, fortiden (1910) tre døgn, for
at forebygge altfor stor opfiskning, før laksen naar sine
gydepladse i elvene.
Kileskrift, se Babylonien, bd. I, sp. 619 flg.
Kilia, by i det sydvestlige Rusland, Bessarabien, ved
Kilea, Donaus østligste mundingsarm; 11 703 indb. (1897).
K. har livlig handel og fiskeri.
Kilian, en bekjendt, talrig kunstnerfamilie af
kobberstikkere i Augsburg i 17—18 aarh. Stamfaderen
Bar-tholomæus K. den ældre var guldsmed, hans sønner
Lucas K. (1579—1637) og Wolfgang K. (1581—1662)
var fremragende kobberstikkere, uddannedes i Italien og
stak særlig italienske mestere. Af W. K.s sønner,
Bar-tholomæus K. den yngre (1630—96) og Philipp K.
(1628—93), var den førstnævnte mest berømt, særlig for
sine udmerkede kraftfulde portræter. Slegtens sidste
fremtrædende repræsentant, Philipp Andreas K. (1714
— 59), stak 130 bibelske fremstillinger af de store mestere
til en billedbibel.
Kilia^sme, den paa Johannes’ aabenbaring kap. 20
støttede lære om det jordiske messiasrige, som Kristus
skal oprette ved sin gjenkomst. Forud gaar en tid fuld
af ulykker og ondskab, men saa bindes djævelen i 1000
aar; de fromme opstaar og hersker sammen med Kristus.
Denne lære hævdes nu især af irvingianer og mormoner.
Kili’kien var i oldtiden navn paa det sydøstligste
landskab i Lilleasien mellem Pamfylien, Lykaonien,
Kappadokien og Syrien, svarende til nuværende vilajet
Adana (s. d.). Indbyggerne var semiter, stod oprindelig
under assyrerne, men blev siden selvstændige; Alexander
den store erobrede landet, der senere gik over til Syrien,
men som oftest var faktisk uafhængigt. Beboerne var
berygtede for sjørøveri; for at gjøre ende paa dette
foretog romerne 102 f. Kr. et tog til K. og omdannede aar
63 efter Pompeius’ seier over Mithradates landet til
romersk provins.
Kilimandsjaro («den onde aands bjerg»), Afrikas
høieste fjeld, ligger under ca. 3° s. br. i Massailand paa
grænsen mellem tysk og britisk Øst-Afrika, saavidt
indenfor tysk omraade. K. hæver sig op fra den ensformige
steppe som et vældigt vulkanmassiv (80 km. langt, 60
km. bredt) med to nu uvirksomme vulkankegler, Kibo
stortaa; tomme, mettre les p.s
give sig.
poucettes (f) f pi, tommeskruer,
pouch (g) taske, væske; pung,
pose (hos fugle); kro; hagehud;
(med.) kapsel, blære, sæk; stikke
i lommen; gjemme (paa); svelge
(om fugl).
pouchong (e) pouchong, slags
sort te.
poucier (?) m, flngerhætte;
trykker (paa dørklinke),
pouding (f) m, pudding,
poudre (?) f, støv; pulver;
pudder; krudt.
poudre-coton (?) m,
skydebomuld.
poudrer (?) pudre,
poudrerie (g f, krudfJabrik,
-mølle, -verk.
poudrette (ê) & (?) f, præpareret
privetgjødning, pudret,
poudreux (?) (til)støvet.
poudrier (?) m, sandhus;
krudtfabrikant.
poudrière (^ f, krudthorn.
poudroyer (?) støve; skinne i
støvet (om sol),
poue (?) bum!
pouf (?) bums! pladask! (adj)
sprød, skjør; ro, puf (slags sofa),
faire (un) p. slaa en plade;
fordufte uden at betale.
pOuiFement (?) m, skoggerlatter.
poufFer ® : p. (de rire) (give
sig til at) sk^gerle.
pouiller (g luse, lyske; skjelde
ud.
pouilles (?) f pl, skjeldsord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
