Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kikerert ... - Ordbøgerne: P - poterie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1103
pot-sherd—pouce Ord, som ikke findes une
Kil, strandsted ved bunden af Kilsfjorden, Sannikedal
herred, Bratsberg amt; 408 mennesker i 78 huse.
Kil el. kei, fra tysk overført betegn, for hulprofilering.
Kilauëa, vulkan paa øen Hawaii (i Stillehavet), 1231
m. h. K. har et stort krater, som ikke ligger paa toppen
af en kegle. Vulkanudbruddene er meget rolige og
ledsages ikke af sten- og askeregn, derfor kan man uden
fare gaa lige til kraterranden. En del af krateret optages
af en flydende lavasjø, 3—400 m. i tversnit. Naar vinden
sætter lavaen i bevægelse, dannes af de mod stranden
slyngede lavamasser eiendommelige, stivnede stenspidser,
som kaldes Pélés haar.
Kildal, Birger (1849—), n. politiker og embedsmand.
Cand. jur. 1871, indtraadte 1872 i faderens forretning,
efter hans død (1882) som chef og afviklede den i
1890-aarene. 1884—88 medlem af Johan Sverdrups regjering,
hvorefter han gik tilbage til en mangesidig
forretningsvirksomhed ved siden af, at han blev sterkt benyttet i
det offentliges tjeneste,
fra 1892 som direktør i
Hovedbanen, 1893
medlem af Norges banks
repræsentantskab, 1891
—95 medlem af
toldlovkommissionen, fra 1893
formand i
civilproceslov-kommissionen, 1892—95
formand i den Norske
handelsstands
fællesforening. Fra 1895—98 var
han finansminister i den
Hagerup-Gram’ske
regjering, 1898—1902 formand
i komitéen for Norges
deltagelse i
verdensudstillingen i Paris. Samtidig
bestyrede han afviklingen
af statsraad Astrups store
dødsbo og kom
efter-haanden atter ind i en
række administrative hverv. For 1903—06 valgtes han
som tredje repræsentant for Kristiania paa stortinget,
men kom ikke længe til at blive her, da han 22 okt.
1903—11 mars 1905 var medlem af ministeriet
Hagerup-Ibsen, det meste af denne tid som finansminister. Mai
1906 amtmand i Romsdals amt.
Kildal, Peter Daniel Baade Wind (1816—81),
n. politiker. Cand. jur. 1839, 1848 høiesteretsadvokat
med efterhaanden meget betydelig praksis, deltog derhos
i bestyrelsen af forskjellige finansielle og industrielle
foretagender, bl. a. Storebrand og Idun, Nylands verksted,
Christiania bank og kreditkasse. 1851—72 medlem af
hovedstadens kommunestyre og 1851—81 af
statsrevi-sionen, hvis formand han var fra 1855. Stortingsmand
fra Kristiania 1857 og 1862—73, herunder præsident i
odelstinget 1863—69, i stortinget 1871—73. I politik
indtog han et uafhængigt liberalt standpunkt, hvorfor
hans vælgere svigtede ham, da Kristiania sterkere
markerede sit høirestandpunkt. 1869 blev han
hypotekbankdirektør. Blandt de mange store sager, han førte i
høiesteret, var aktoratet mod Markus Thrane 1855 og
Kil—Kildedyrkelse
1104
’Fol.nf L. Szacinski.)
Birger Kildal.
• K, maa søges under C.
defensoratet i sagen mod de efter «Poteteskrigen» (s. d.)
i Bergen 1868 tiltalte.
Kildal, Peter Wessel Wind (1814—82), n.
foregangsmand paa forretningslivets omraade, foreg.s broder.
K. grundlagde 1842 en liden butikhandel i Kristiania,
1851 en destillationsforretning, fra 1854 en hel række
industrielle foretagender, bl. a. fabriker for tilvirkning
af eddike, chokolade, mineralvande, sæbe, potetmel,
desuden olje-, kridt- og brisselmøller og et
bomulds-spinderi ; flere af disse var nye i landet. Desuden lagde
han sig i stor maalestok efter jord-, skog- og havebrug,
navnlig oparbeidede han fra 1850-aarene af paa Høienhal
ved Bryn en frugthave paa 1730 ar, og 1867 kjøbte han
den store eiendom Hoel paa Hedemarken, fra
1870-aarenes begyndelse udstrakte skogeiendomme. Firmaet
P. W. W. K. & CO. blev derved efterhaanden et af landets
største. Meget interesseret for handelsstandens udvikling
deltog han i første række ved oprettelsen af Kristiania
handelsgymnasium 1875, for hvilket han stiftede et legat.
Firmaet afvikledes i 1890-aarene af sønnen Birger K. (s. d.).
Kildare [ki’ldæd], grevskab i Irland, prov. Leinster,
ved Liffey; 1693 km.^ med 63 469 indb. (1901). K. er
fladt og frugtbart. Akerbrug og kvægavl er
hovednæringsveiene. Hovedstaden K., paa sletten ved Curragh
of K.; 1576 indb. (1901). K. har berømte hesteveddeløb.
Kilde kaldes en underjordisk vandaare, hvor den
træder ud i dagen. Den opstaar, idet overfladevandet,
efter at have trængt ned gjennem porøse jord- eller
fjeldlag, træffer paa et ugjennemtrængeligt lag, f. eks.
et lerlag, og herved tvinges ud til siden eller opad for
at søge sig vei ud i dagen. De fleste k. fører koldt vand,
men der findes ogsaa paa en række steder paa jorden
varme k., termer. Særlig kjendt for sine varme k. er
Island, Yellowstone nationalpark i de Forenede stater,
og Ny Seeland. Enkelte varme k. optræder som spring-k.
(se Geysir). Vandet i k. indeholder i alm. smaa mængder
af opløste salte, kulsur kalk, svovlsur kalk, klornatrium
o. s. V. Er der større mængder tilstede, bliver vandet
udrikkeligt, og vi faar mineral-k., som ofte anvendes til
medicinsk brug. De mest kjendte er: alkaliske (Vichy),
bitre [svovlsur magnesia og natron] (Sedlitz), salte [kogsalt]
(Wiesbaden), svovlholdige (Aachen), jernholdige (Karlsbad).
Kildedyrkelse, dyrkelse af opkommer, kilder eller
brønde som hellige og velsignelsebringende. K. er meget
udbredt hos de forskjelligste folkeslag og gaar langt
tilbage i tiden. I Norden omtales hellige kilder i de ældste
skrifter. I Upsala helligdom fandtes en kilde, hvori det
til offer bestemte menneske blev druknet, og som man
tog varsler af. Kilden var gjerne knyttet til guddomme
og templer. Ved kristendommens indførelse blev ikke
troen paa de hellige kilder udryddet, men den blev
omtj^det. Kilden knyttedes da til en eller anden helgen,
i Norge oftest til St. Olav. K. holdt sig ogsaa efter
reformationen, men blev da dels bekjæmpet, dels
ignoreret. Det værste stød fik k. ved den pietistiske bevægelse
henimod midten af 18 aarh. og ved Hauge-bevægelsen i
begyndelsen af 19 aarh.; nu er den ophørt. — Kilden
tænkes oftest opstaaet paa en underfuld maade, f. eks.
til at slukke en hellig mands tørst, og den blev siden
brugt som helsebod mod sygdomme. Nogle steder skulde
man bade sig i vandet, andre steder drikke af det eller
pot-sherd (e) potteskaar.
pot-stone @ grøtsten, lavezzo.
pottage @ kjødsuppe med
grønsager. a mess of p. (bibelsk) en
ret linser.
Pottasche ® f, potaske,
potte — ® Topf m — @ pot —
® pot m.
pottemager — ® Töpfer m —
@ potter — (?) potier m.
pottemagerarbeide — (î)
Töpferarbeit f, -gut n — (e) potter’s
work, pottery — (f) poterie f.
potteskaar — (t) (Topf)Scherbe
f - (e) potshare, -sherd — (f)
tesson; débris (m) de pot cassé,
potter © pottemager; pusle
(arbeide smaat og uden fremgang),
p.’s ore blyglans = pottern
ore.
pottery (e) lertøi; pottema
gei’-arbeide, -verksted.
Pottfisch, Pottwal(fisch) (î)
m, pothval, kaskelot.
pottle © kande (= 2.272 liter);
potte; bæger; (liden) kurv.
potulent (§) noget drukken;
drikkelig.
pot-valiant @ kjæk over
bægeret ; som har tildrukket sig mod.
pot-walloper @ myrmand;
(amerik.) kjøkkengut.
pot-walloping @ myrmands-.
potz ® ei!
pou (D m, lus.
pouacre ® svinsk; m, svin.
pouah! (f) fy! pyh! puh! hu!
poubelle (f) f, søppelkasse.
pouce (f) m, tommeUfinger, -tot);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
