- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1121-1122

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kinabark ... - Ordbøgerne: P - Prahm ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1121

Kinabark-Kinck

Ord, som ikke findes under K, maa sø£

1111 1121

Prahm—praktisere

W. Goucheron-Aamot (1893—98); Tscheng-Ki-Tong m. fl.,
«K.s folk och civilisation», ved G. Renholm (Sthm. 1900);

E. von Hesse-Wartegg, «Ost Asien i våra dagar», oversat
af E. Lundquist (Sthm. 1904); von Brandt, «33 Jahre in
Ostasien» (Leipzig 1901, 3 bd.); Little, «The far East»
(Oxford 1905); Mrs. Sarah Conger, «Letters from China»
(1909); LT. Headland, «Court life in China» (1909);

F. Heigl, «Die Religion und Kultur Chinas» (Berlin 1900);
Chavannes, «Les mémoires historiques de Se-Ma-T’sien»
(Paris 1895—1901, 4 bd.); Parker, «China, her history,
diplomacy and commerce» f London 1901); Brinkley, « China,
its history, arts and literaturo (Boston 1902—04, 4 bd.).]

Kinabark (cortexchinœ), barken afforskj.kinatrær(s.d.).
Ved indhøstningen af barken aftages den først i stykker af
bestemte længder, og disse gaar i handelen som en vare
for sig, drogistbark i modsætning til al den øvrige bark,
deriblandt ogsaa rodbark, der kaldes fabrikbark, benyttes
i kininfabrikerne. Drogistbarken forekommer i større
eller mindre rør, udvendig rødbrune, rynkede paa langs
og paa tvers, oftest med paasiddende lavarter; paa
indersiden gul- til rødbrun med fine længdestriber. I bruddet
fint splintret af temmelig korte og tykke, tilspidsede
seigbastceller ; smager bittert og sammensnerpende. Fra
Sydamerika førtes den første k. til Europa i midten af
17 aarh., og urskogene i Peru og Bolivia var i mange
aar det eneste produktionssted for k. 1852 anlagde
hollænderne de første plantager paa Java, syv aar senere
fulgte englænderne efter med kulturer i Nilgiribjergene
paa vestsiden af Forindien, og nu er saa godt som hele
produktionen af k. overgaaet til plantagerne. Efter kininets
opdagelse 1820 fik man bestemt vurderingsgrundlag, og
nu sælges al k. paa de store auktioner i Amsterdam og
London pr. unit, d. e. en fællesenhed, som er prisen paa
0.5 kg. med et indhold af 1 pet. svovlsurt kinin.
Samtidig med at drogen saaledes forbedredes gjennem
dyrkningen, sank prisen for k. og kinin; udførselen fra Java
til Europa var 1909 7 745 000 kg. med en middelunit af
3.06 holl. cents. K. indeholder en mængde stoffe, først
og fremst de saakaldte kina-alkaloider (s. d.): kinin,
cinchonin, kinoidin etc., bundet til kinagarvesyre, som
let omdannes til kinarødt; desuden findes chinovasyre,
chinovin, stivelse, oksalsur kalk o. fl. Saavel den samlede
alkaloidmængde som det indbyrdes forhold er svingende
med voksested, klima, træets alder og mange andre forhold.
Totalmængden af alkaloider kan gaa op til 17 pet., men
er i regelen ikke over 8—10 pet.; ligeledes veksler
kininmængden, og da alkaloiderne særlig betinger barkens
virkning, fastsætter flere farmakopøer visse minima; den
norske forlanger saaledes mindst 4 pet. kinaalkaloider.
Kinaalkaloider er kun fundet i én plante udenfor siegten
cinchona, nemlig hos ladenbergia (d.e. remijia) pedunculata,
hvis bark gaar under navn af china cuprea, fordi farven
ligner anløbet kobbers; den er dog let kjendelig fra egte k.

Kinadekokt (decoctum chinæ) tilberedes ved kogning
af kinabark med vand. — Sur k. (c?, c. acidum), barken
er udkogt med syreholdigt vand. — K. med senega
(d. c. cum senega), under kogningen tilsættes senegarod.

Kinadraaber (tinctura chinæ), spirituøst udtræk af
kinabark; sammensatte k. (t, c. composita), til hvis
fremstilling der tillige er brugt gentianarod og
pommerans-skaller.

Kinagræs (boehmeria nivea) (bot.), en 10—12 m. høi
urt af neslefamilien, hjemmehørende i Øst-Asien, men
dyrket i Indien, Nordamerika o. a. st. Plantens
basttrevler er meget seige og forarbeides til taugverk etc.,
ligesom spindstoffet ramie ogsaa faaes af denne plante.
Forøvrigt er at merke ved plantens anatomiske bygning,
at dens bastceller er større end hos nogen anden kjendt
plante; de er nemlig indtil m. lange.

Kinamissionen (det Norsk-lutherske
kinamissionsfor-bund), med fællesstyre i Bergen, optog virksomhed i Kina
1891. Først havde den Hankou, senere Lao-ho-k’eo ved
Hanelven som udgangspunkt. Under urolighederne (1900),
fremkaldt af bokserne, forlod alle missionærer, undtagen
Masoni, landet og var hjemme i Norge en tid. Omtrent
samtidig indtraadte der hjemme en krise, idet en mere
kirkelig retning, der ønskede ordination for
missionærerne ved den norske kirke og forbindelsen med denne,
blev overvundet af en mere frisindet retning, der satte
igjennem ordinationen ved haandspaalæggelse af
fælles-styret i forbindelse med flere forandringer i ritualet (daab).
Inden bestyrelsen i Bergen opstod splittelse. Tre
bestyrelsesmedlemmer traadte ud, missionsskoleforstander Leere
opsagde sin post, og fire af forbundets dygtigste
missionærer (Arnetvedt, Gotteberg, Hertzberg og dr. Jørg. Nilssen)
gik over i det Norske missionsselskabs tjeneste, da det
i 1901 begyndte mission i Kina. Forbundet har for
tiden (1910) 9 stationer med 13 udstationer, i provinserne
Hupeh og Honan; det har ialt 16 mandlige og 6
kvindelige europæiske missionærer, en evangelistskole, en
kostskole, fire dagskoler og en pigeskole.
Fremmedfiendtlig-hederne i Honan vaaren 1910 for haardt frem med de
norske missionsstationer. Antallet af kristne var 31
dec. 1909 470. Aarsindtægt 177 074 kr., hvoraf anvendt
til emisærvirksomhed i hjemmet 65 657 kr., medens alene
60 437 kr. er sendt til missionsfeltet. Organ «Kineseren»,
udkommer to gange maanedlig. Forbundets formand
cand. theol. Johs. Brandtzæg. Missionsskole (bestyrer
cand. theol. J. Brandtzæg) paa Framnes, Søndre Bergenhus.

Kina-Stræde (China Strait), stræde mellem Ny-Guineas
sydøstspids og nogle smaa øer. Det blev opdaget af
Moresby 1873.

Kina-Sølv, engelsk benævnelse paa nysølv, som er
forsølvet ad galvanisk vei. Anvendes til servicer,
lysestager etc.

Kinatrær (bot.) kaldes forskjellige arter af den til de
kransbladede hørende siegt cinchona. K., som i
blomsterstand og bladverk minder noget om syrener, hører
hjemme i Andesbjergene, men dyrkes i mængde især
paa Java, Ceylon og i Forindien for barkens skyld,
«kinabark» (s. d.).

Kincardine [Mnkåddin],j2iY\er af, se Elgin.

Kincardineshire [kiijka9din-si9], grevskab i det
østlige Skotland, mellem The Grampians og Nordsjøen;
1005 km.2 med 40 923 indb. (1901), som mest driver
fiskeri. Hovedstaden er Stonehaven.

Kinck, Hans Ernst (1866—), n. digter, f. i Øksfjord
i Loppen prestegjeld, Finmarken. Hans fader forflyttedes
1872 til Sætersdal. Fire aar senere fik K. sit hjem i
Strandebarm i Hardanger. Til indtryk fra disse egne og fra
Italien, hvis natur og folkeliv han som moden mand har
levet sig ind i, kan det meste og det værdifuldeste i hans

Prahm (t) m, pram.
prale - ® preien, anrufen —
© hail - (?) héler.

prai(n)îng — (t) Freien,
Anrufen n " @ hailing - (f)
héle-ment m.

prairial ® eng- ; m, engmaaned

prairie @ & (D f, prærie;
(naturlig) eng.

praise © ros, (lov og) pris;
rose; berømme, prise, love.

praiseworthy (§ rosværdig,
prisværdig.

Präjudiz ® n (f), præjudikat,
foregaaende dorn ; ulempe,
indgreb. ohne P. uden følge for
fremtiden.

prakke (noget paa en) — 0
eim. etw. aufdringen — (e) put,

inflict (shove) a thing upon one —
(?) endosser qc à q, enger q de qc.

praksis — ® Praxis f — (e)
practice — (?) pratique ;
(kundekreds) clientèle f.

Praktik ® f, praksis; (pl) rænker,
praktikabel (t) praktikabel,
gjørlig, udførlig.

Praktikant ® m, praktiserende
læge; volontær.

praktikus — (î) Praktiker,
Praktikus m — (Q practical fellow,
practitioner — (?) homme pratique;
(un vieux) routinier m.

praktisere - ® praktizieren

— ® practise; shuffle, spirit (away);
(p.nde læge) a medical practitioner

— ® pratiquer, exercer; (bort)
escamoter, faire disparaître, (ind)
glisser, faire entrer (adroitement);

36 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IV.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0619.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free