Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kinabark ... - Ordbøgerne: P - Prahm ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1123
Ord, som ikke findes under K, rna
praktisk-Prallkraft
digtning føres tilbage. Efter at være blevet student 1884
læste han klassisk og nordisk filologi, blev cand. mag.
1890, virkede et par aar som lærer og fik 1892 accessit
for en afhandling om forholdet mellem eddakvadene og
folkeviserne. Samme aar udkom vestlandsbilledet
«Huldren», en skildring af en halvtomset hardangerguts liv
og skjæbne, og aaret efter udgav han den store fortælling
«Ungt folk», en social studie, der ligeledes henter sit
emne fra Hardanger. Begge disse bøger slutter sig nær
til den naturalistiske virkelighedsdigtning; det
eiendommeligste ved dem er
sprogets styrke og
rigdom og deres bedske vid.
Fuldt udviklet og som
en af vor litteraturs
eiendommeligste kunstnere
viser han sig i
«Flagger-musvinger. Eventyr
vestfra» (1895) og den
hermed nøie forbundne
samling «Fra hav til hei»
(1897). Disse bøger staar
som hans senere
folkelivsskildringer lige høit
ved sin dybe og
stem-ningsrige naturpoesi og
ved sit folkepsykologiske
skarpblik. De to
romaner «Sus» (1896) og
«Hugormen» (1898), der
giver et
sammenhængende kulturbillede fra
1880—90-aarene, skildrer med lige intens uvilje
foreteelser indenfor hovedstadens litterære kredse som den
opløsningstilstand, hvori den norske bondekultur er
kommet under indflydelse fra moderne industrialisme og
seminaristisk halvdannelse. I «Fru Anny Porse» (1900)
er handlingen henlagt til første halvdel af 19 aarh. ; med
bogens titelfigur, den fine og særegne fru Anny, er vel
K. naaet høiest som skildrer af kvindeligt følelsesliv.
1902 udkom «Doktor Gabriel Jahr», en kunstnerroman,
hvis skueplads er Kra. Med «Emigranter» (1904), den
rigeste, men ogsaa vanskeligst tilgjængelige af alle hans
romaner, vendte han igjen tilbage til Vestlandet. Emnet
er paany bondekulturens opløsning, sammenstødet mellem
gammelt og nyt og den deraf følgende stilløshed og
holdningsløshed. Her som i mange andre af sine
folkelivs-skildringer søger han at grave frem «egenskaber ved det
middelalderlige gemyt, slig som de kan træde en imøde
den dag idag i de norske bondebygder og leve jevnsides
med den klareste rationalisme». (Om denne roman se
forfatterens egne udtalelser i «Samtiden» 1906.) Hans seneste
roman «Presten» (1905), det klarest udformede af hans
større arbeider, aabenbarer under skildringen af en høit
dannet, æstetisk anlagt bymands sammenstød med dølerne,
et mere s^^mpatisk syn paa den norske bondeverden.
Jevnsides med disse omfangsrige verker har K. udgivet
en lang række samlinger af mindre arbeider: «Trækfugle
og andre» (1899), «Vaarnætter» (1901), «Naar kærlighed
dør» (1903), «Livsaanderne» (1906) og «Masker og
mennesker» (1909). Som novellist er K. en af vor litteraturs
Kind—Kinematograf
1124
(Fot. af Karl Anderson.)
Hans Ernst Kinck.
ypperste, hans eiendommelige, impressionstiske kunst er
her næsten overalt udviklet til mesterskab. K., som
tidligere kun havde offentliggjort et eneste skuespil, «Mellem
togene» (1898), der satiriserer over sedelighedspræk og
kvindesag, udgav 1906 et stort dramatisk digt «Agilulf
den vise». Stykket, der under bifald opførtes paa
Nationalteateret vaaren 1910, vakte baade begeistring og
forbitret modstand ved sin frie, lidenskabelig bevægede
versform, gjennem hvilken forfatteren havde aabnet nye
muligheder for versets kunst i Norge. En afg jørende seier
blev hans næste større arbeide «Driftekaren» (1908),
ligeledes et dramatisk digt. Om K.s kjærlighed til Italien
og om hans kjendskab til italiensk liv i fortid og nutid
vidner de to bøger «Italienere» (1904) og «Gammel jord»
(1907). [Litt.: Autobiografi i «Studenterne fra 1884».]
Kind, sidepartiet af ansigtet.
Kindben, se Menneskets anatomi.
Kindborg, Johan Ludvig (1861—1907), sv.
landskabsmaler ; har særlig hentet sine motiver fra Vermland
og Målarens omegn.
Kinèas, thessaler, ledsagede kong Pyrrhos af Epirus
paa hans krigstog og udførte forskjellige diplomatiske
hverv. Efter Pyrrhos’ seier over romerne ved elven
Siris blev K. sendt til Rom med tilbud om fred. Dette
blev mandig afvist, og K. vendte tilbage til Pyrrhos fuld
af begeistring over det romerske senats værdige
holdning. K. var epikuræer og discipel af Demosthenes.
Kinematisk, læren om den rene bevægelse uafhængig
af begrebet kraft, se Bevægelse. K. er grundlagt af
Monge og Garnot, fik sit navn af Ampère og er videre
udviklet af Charles, Poinsot, Résal, Reuleaux, Aronhold
og andre.
Kinematograf (græ. kinêma, bevægelse, grafein, skrive,
tegne), et apparat til fremføring af «levende billeder».
Kinematografi er alt, hvad der angaar tilveiebringelse
og fremstilling af levende billeder. Det princip, som
ligger til grund for k., har længe været kjendt; det er
saaledes anvendt i det gammelkjendte legetøi zoetropén
(s. d.). Den første fuldkomne fremstilling af levende
billeder ved k. skyldes Edison (ca. 1890). Til optagelse
af levende billeder bruges et fotografiapparat, indi
hvilket der findes en rulle gjennemsigtigt celluloidbaand
med en overordentlig lysfølsom hinde. Dette baand kan
ved en haandvev, der findes udenpaa apparatet, oprulles
saaledes, at stykke for stykke af det eksponeres med
overmaade korte tidsmellemrum. Man faar da, naar
baandet er behandlet i mørkekammer paa sedvanlig
fotografisk maade (se Fotografi), et billedbaand med
en mangfoldighed af (negative) billeder, der gjengiver
den fotograferede situation i alle dens facer. Ved hjælp
af dette fremstilles et tilsvarende baand med positive
billeder (se Fotografi). Saadanne billedbaand eller
films kan være omkr. 100 m. lange og indeholde ca. 50
billeder paa hver meter. Ved fremstillingen af levende
billeder føres billedbaandet gjennem et lysbilledapparat
(s. d.), der er forsynet med en særlig mekanisme, som
med meget korte, bestemte tidsmellemrum fører billede
efter billede paa plads foran lysaabningen, saaledes at
man faar en række hurtig paa hinanden følgende billeder
paa den hvide skjerm. Hvert enkelt billede skal staa
stille et øieblik, for at øiet kan faa tid til at opfatte
(p.nde læge) docteur médecin m.
praktisk — (t) praktisch — @
practical — (f) pratique.
Prälat (t) m, prælat.
pral(en), praleri — ®
Prahlerei, Aufschneiderei; Grossthuerei
f — (i) ostentation, parade, show;
bragging, boasting — (î) ostentation
f, étalage m, parade f.
prale — © prahlen, prunken,
sich brüsten — © make a show,
display (of a thing), vaunt; brag,
boast (of a thing) - ® se vanter ;
hâbler, blaguer ; (af, med) se vanter
de ; faire ostentation (parade,
étalage) de; étaler.
pralende — ® prahlerisch,
(farver) schreiend — (e) gaudv
(colours); bragging, vaunting,
ostentatious - vantard, fanfaron.
hâbleur, gascon, glorieux; (fcrver)
voyant, tranchant ; (prunkende)
fastueux, somptueux.
praler, pralhans - (t) Prahler,
Grosssprecher m — (t’i boaster,
braggart, braggadocio - ®
vantard, fanfaron, hâbleur, gascon m.
Präliminarien (t) pl,
foreløbige forhandlinger.
praline (g f, brændt mandel.
praliner (f) brænde (mandlen,
prall ® stram, spændt ; elastisk;
fyldig, rund.
Prall ® m, (tilbage)stød,
tilbagespring.
prallen (J) springe, fare, stødes
tilbage, prelie af; tørne (sammen),
prallig ® stram; elastisk;
fyl-uig; steil,
Prallkraft ® f, elasticitet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
