Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirchhoff ... - Ordbøgerne: P - précautionné ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1133
Ord, som ikke findes und(
universitetslærere i geografi ved Preussens universiteter.
Det blev hans opgave i fremtrædende grad at bidrage
til geografiens fremme som skole- og universitetsfag i
Tyskland. Hans «Schulgeographie» af 1882 har brudt
nye baner i dette fags behandling ikke alene i Tyskland,
men ogsaa i andre lande. K.s videnskabelige
arbeidsmark var «die Länderkunde» (den specielle geografi).
Han har været en ledende kraft i arbeidet for den
geografiske udforskning og skildring af det Tyske rige.
Kirchhoff, Gustav Robert (1824—87), t. fysiker,
1850 professor i Breslau, 1854 i Heidelberg, 1874 ved
Berlins universitet. K. var matematisk fysiker. Han
har givet lovene for den elektriske strøms fordeling i
forgrenede ledere og behandlet problemet om elektriske
strømme i ledere, som ikke er cylindriske; endvidere
behandlet mekanisk varmeteori, varmeledning m. m. Mest
berømt er hans arbeide med spektralanalysen, som han
sammen med Bunsen opdagede. Grundlæggende for
denne er den berømte lov, at stoffenes udstraalingsevne
og indsugningsevne for samme art straaler er
proportionale, hvilken lov skyldes K.
Kirchhoff, Johann Wilhelm Adolf (1826—1908),
t. klassisk filolog, f. i Berlin, professor i klassisk filologi
ved Berlins universitet; besørgede værdifulde udgaver af
græske forfattere, særlig af Euripides og Aischylos; en
række epigrafiske arbeider (baade fra Italien og
Grækenland); et litterærhistorisk verk, «Die komposition der
Odyssee», hvori han har søgt at skille Odysseen i dens
efter hans mening oprindelige bestanddele.
Kirchhörde, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Arnsberg; 12 286 indb. (1905). K. har to evangeliske og katolsk
kirke, kulgruber og blikvalseverk.
Kirchmann, Julius Hermann von (1802—84), t.
jurist og filosof; paa grund af et foredrag over
to-barnsystemet maatte han 1867 fratræde som præsident for
appelretten i Ratibor. Talrige skrifter: «Philosophie des
Wissens», I (Berlin 1864); «Ästhetik auf realistischer
Grundlage» (Berlin 1868, to bd.); «Katechismus der
Philosophie» (4 opl. Leipzig 1897); o. s. v.
Kirchner, Theodor (1823—1903), t. komponist,
virkede afvekslende paa flere forskjellige steder,^ senest i
Hamburg. Han regnes med sine lyriske pianostykker
for en mester i de smaa former, endnu mere forfinet
end Schumann selv, men ikke saa frisk og fantasifuld.
Kirgïsere (kas ake r)
er betegnelsen for to
be-slegtede tyrkiske folk i
Gentral-Asien. De eg. k.,
karakirgiserne, d. e. de
sorte k., at kinesere og
kalmukker kaldet
buru-ter (s. d.), bor i de
bjergegne , der begrænser
Central-Asien mod øst;
omkr. 40 000 i tal; det
andetfolk, kasakirgiserne,
bor i et lignende antal
spredt over stepperne i
vest derfor over til Amur
Darja og mod nord til
ind i Sibirien. K.s sprog
Kirchhoff—Kirke 1134
K, maa søges under C. précautionné-préceptorat
hører til de tyrkiske; antropologisk staar de mongolerne
nær. De er hovedsagelig rytternomader med hjorder af
kameler, heste, gjeter og fedthalede faar; deres filttelt
er reist over stel af træribber, der let lader sig slaa
sammen og føres paa lastdyrryg. Lidt akerbrug drives,
men stepperne kræver oftest kunstig vanding for at give
godt udbytte; jagten, der drives tilhest, er nærmest
tidsfordriv. Af religion er de muhammedanere.
Kirgïsersteppen, i det vestlige Asien, ligger mellem
elven Ural i vest og Dsungariet i øst, mellem det
Kaspiske hav, Aralsjøen og elvene Sir Darja og Tsju i syd
og Tobol og Irtisj i nord, tilsammen omtr. 1 840 000
km.^ med (i 1907) 2 856 000 indb. Siden 1899 danner
K. generalguv» Stepperne, som omfatter prov. Uralsk,
Turgai, Akmolinsk og Semipalatinsk med centralstyrelse
i Omsk. Det vældige land er bakket af overflade. Det
er meget tørt, og mange af elvene forsvinder i sandet
eller munder ud i saltsjøer, hvoraf en mængde, delvis
meget store, ligger spredt udover. Klimaet udmerker sig ved
streng vinter og hed sommer. Indbyggerne bestaar mest
af kirgiser (s. d.\ men der findes ogsaa tatarer, kosakker
og russere; russiske bønder har opdyrket en stor del af
sletten i nord, og de begynderogsaa at trænge ind i det indre.
Kirin, by i Mandsjuriet, 200 km. syd for Gharbin,
ved elven Sungari og en sidegren af den store
sibirisk-mandsjuriske jernbane; 90 000 indb. I omegnen dyrkes
tobak i stor udstrækning. K. er hovedstad i provinsen
K., som er omtr. 260 000 km.^ med 6 mill. indb.
KXr^hy-KenéaX [kSkhi-kend9l], d. s. s. Kendal (s. d.).
Kirkcaldy [kdkå’di], by paa østkysten af Skotland,
grevskabet Fife, ved Firth of Forth; 34 079 indb. (1901).
K. har høiskole, betydelig lin-, linoleum- og
voksdugs-industri, stenbrud og kulgruber (udførte 1905 for 13.4
mill. kr.). I 1903 anløb 3385 skibe paa tils. 1548106
tons byen, og der udførtés varer for 25 mill. kr. og
indførtes for 5.5 mill. kr.
Kirkcudbright [kdkûbri], by i det s.v. Skotland, ved
mundingen af Dee; 3309 indb. (1901). K. har gymnasium
og ruiner af et slot, udfører kvæg og poteter.
Kirke (lat. Circe), efter græske sagn, især bevaret i
Homers «Od^^ssee», en troldkvinde, datter af solguden
Helios og en havgudinde. Hendes palads paa øen Aiaia,
fjernt i havet, skildres i «Odysseen»: nymfer tjener hende,
naturen lyder hende, under herlige sange væver hun
skjønne klæder paa sin vævestol. Da Odysseus’ mænd
kommer til hendes palads, lokker hun deres begjær og
forvandler dem straks efter foragte|ig til svin. Da
derimod Odysseus, vernet med Hermes’ trylleurt, modig
træder hende imøde, underkaster hun sig hans vilje og
yder ham gjestmild bolig, til Odysseus efter et aar i fryd
og glæde selv længes hjem; hun giver ham da gode raad
for den videre reise. Senere digte nævnte Telegonos som
søn af Odysseus og K.
Kirke (af det græske kyriaké, sc. oikos, Herrens hus)
betegner dels de kristnes forsamling (menigheden), dels
forsamlingshuset. 1. I første henseende er k. baade et
religiøst begreb, den ene hellige almindelige k., «Kristi
legeme» (Efes- og Kol.-brevet\ og et retsligt begreb, det
organiserede k.-samfund. Efter romersk-katolsk opfatning
falder k. i retslig betydning sammen med k. i religiøs
betydning, medens protestantismen skjelner mellem den
Karakirgiser.
précautîonné (f) forsigtig,
varsom.
précautionner®: se p. tage
sine forholdsregler; sikre, vogte
sig.
precede précéder ® gaa
foran (forud for); anføre (optog);
rangere foran, have (for)rangen
(for); indlede, preceding
sentence @ forsætning.
précédemment ® i det
fore-gaaende, ovenfor; tidligere, før.
precedence, precedency @
forrang; prioritet; fortrin. the
Table of Precedency
rangforordningen (ved hove).
precedent précédent ®
fore-, forudgaaende, tidligere,
precedent précédent ®
m, tidligere tilfælde (af samme
art), præcedens.
precedent book @ (juridisk)
formularbog.
precedented (e^, ikke uden
sidestykke, hævdet (ved praksis).
préceinte (f) f, (j^jøudtr.)
barkholt.
precentor © forsanger;
kantor; (skotsk) kirkesanger.
precept précepte ® m,
forskrift, bud, lære.
précepteur ® m, preceptor
(e) (hus)lærer, hovmester.
preceptive © foreskrivende,
bydende ; belærende.
preceptoral (D hovmester-;
hovmestererende.
préceptorat (f) m,
(hus)lærer-plads.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
