Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirchhoff ... - Ordbøgerne: P - précautionné ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
preceptory—precipitation
1135 Kirkeaar—Kirkeforfatning
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
retslig organiserede k. («den synlige k.») og den
aande-lige menighed («den usynlige k.») og kun om den sidste
hævder, at der «udenfor k. ikke er nogen frelse». K. er
«de troendes forsamling, hvor Guds ord forkyndes rent
og sakramenterne forvaltes ret», og dens enhed beror
ikke paa forfatningens og gudstjenestens, men paa
evan-gelieforkyndelsens enhed (jfr. Âugsburgske bekjendelse,
art. 7). — I retslig henseende overfor staten kan k.
fremtræde som k.-stat, fri-k. eller som stats-k. (lands-k.,
folke-k., s. d.). — 2. Hvad k.-bygningerne angaar,
foreskriver det nye testamente intet om deres anlæg, og
de første kristne kjendte dem ikke. De ældste
gjen-staaende k. er bygget i basilika-stil, derpaa følger de
romanske og gotiske k.-bygninger, og fremdeles har
renaissancen samt de nyere stilarter ogsaa afpræget sig
i k.-bygningen. I Norge er at nævne stavkirkestilen.
I nyere tid har der været ført livlige forhandlinger om
en egen protestantisk kirkestil, uden at det endnu har
ført til nævneværdige resultater. — Med hensyn til
k.-husenes retslige stilling se Kirkegods.
Kirkeaar er den ordnede række af aarlig
tilbagevendende kirkelige søn- og festdage med deres bestemte
tekster. K. grupperer sig om høitiderne jul, paaske, pinse.
Foran julen gaar advent, foran paasken fasten, efter
pinse trinitatis-søndagene, k.s festløse halvdel. Julen er
fast (25 dec.), paaske (og pinse) retter sig efter første
fuldmaane efter vaarjevndøgn. K.s nytaar er fra gammel
tid første søndag i advent. K. har udviklet sig af jødernes
hellige aar. Den lutherske kirke tog teksterne i arv fra
den katolske, den reformerte k. stiller sig frit dertil.
[Litt: W. Rothe, «Det danske k.» (1878).]
Kirkebakke. Offentlige eller private kundgjørelser,
bestemt for almenheden, blev i tidligere tid i stor
udstrækning bekjendtgjort (læst eller lyst) fra k.
Ting-lysningsvæsenet, udgivelse af «Lovtidende» og af
«Kund-gjørelsestidende» m. v. har indskrænket, men ingenlunde
afskaffet brugen heraf. (Jfr. Aubert, «De norske
retskilder», I, side 272.)
Kirkeblok kaldes en ved kirkens indgangsdør anbragt
pengebøsse, fastgjort til en træblok, stolpe el. L, til
indsamling af bidrag til kirkens vedligehold eller til
sognets fattige (fattig blok).
Kirkebog (ministerialbog) er den embedsprotokol,
som føres af sognepresten, særskilt for hvert sogn. Den
føres efter et ved kgl. resol. af 13 juli 1877 fastsat skema
og har følgende afdelinger: 1. levende fødte, 2. dødfødte,
3. konfirmerede, 5. i egteskab indtraadte, 5. døde, 6.
indflyttede, 7. udflyttede, 8. indmeldte i statskirken, 9. ud«
meldte af statskirken og 10. et for hele prestegjeldet
fælles dagregister over sogneprestens geistlige
embedsforretninger. Hvor der er residerende kapellan, fører
ogsaa han et saadant dagregister. Prest eller forstander
for ordnet dissentermenighed fører en protokol, fastsat
ved kgl. resol. af 19 feb. 1892. [Litt.: O. Olafsen,
«Kirkebøgerne i den norske kirke» (Kra. 1905).]
Kirkebø, herred i Nordre Bergenhus amt i den ytre
del af SogneQorden, 667.0 km.^ med 1707 indb.; 2.69
pr. km.^ Herredet, der svarer til K. sogn af Lavik
prestegjeld, er ved den brede, veirhaarde Sognefjord delt
i et parti nord for fjorden og et syd for samme. Fra
Sognefjorden skjærer mod nord Vadeimsfjorden og
1136
Høiangsfjorden og mod syd Fuglsetfjorden ind. Terrænet
er paa begge sider af Sognefjorden opspaltet ved en
række mindre dalfører i forskjellige retninger og
over-saaet af en mængde (ialt 290) vande (areal ferskvand
ialt 33.1 km.^). Af fjeldene naar Runderabben i syd paa
grænsen mod Søndre Bergenhus amt 1277 m. og
Skar-fjeld i nord 1340 m. Fra bunden af Vadeimsfjorden
fører et dalføre mod nord, hvorigjennem hovedvei over
til Søndfjord og Nordfjord. Af arealet opgives 7.2 km.^
at være aker og eng, 57 km.^ skog (heraf er 10 km.^
furuskog), resten er udmark, snaufleld, myr og vand.
Den vigtigste næringsvei er jordbrug. Fjeldbeiterne er
tildels meget gode, og hjemmehavnegangene er
tilstrækkelige. Ved Vadeim anlagdes i 1907 en større
elektrokemisk fabrik med en aktiekapital paa 300 000 kr.
Udbyttet af fiskerierne var i 1907 7290 kr., hvoraf 4250 kr.
falder paa laks og sjøørret. Inden herredet er en
aktieprivatbank og en brandassuranceforening. Der er gjort
en del oldfund, hvoriblandt et fra stenalderen og et fra
broncealderen. Antagen formue 1908 1 254 700 kr.,
indtægt 222 760 kr.
Kirkebøg færøisk sogn (240 indb.) og bygd sydligst
paa Strømø; den murede sognekirke er øernes eneste
bevarede middelalderlige kirke. Bygden, øernes gamle
bispesæde, har ogsaa murene af en ufuldendt domkirke
fra omkr. 1300.
Kirkedag kaldes i den protestantiske kirke en
forsamling af geistlige og kristne lægfolk, der som øverste
led i en kirkeforfatning tænkes at skulle repræsentere
kirkens interesser overfor staten. Den tyske evangeliske
k. var et frivilligt landskirkemøde, der 1848—72 holdtes
af alle evangeliske fraktioner.
Kirkedepartementet (officielt kirke- og
undervisnings-departementet) er under navn af «første departement»
oprettet ved kgl. resol. af 30 nov. 1814 («for kirkesager
og undervisningsvæsen»). Dets forretningskreds har i
det store og hele taget været uforandret. Det bestaar
(1910) af to afdelinger: 1. Kirkeafdelingen med
følgende seks kontorer: kontoret for kirke og geistlighed,
prestegaardskontoret, første fondskontor (bl. a.
oplysnings-væsenets fond, jordafgiftsfondet, fisketiendefondet), andet
fondskontor (bl. a. fondenes bogholderi), kontoret for
fattigvæsenet og offentlige stiftelser, revisionskontoret for
offentlige stiftelser. 2. Undervisningsafdelingen:
første skolekontor (bl. a. folkeskolen, lærerskoler,
abnormskoler, folkebiblioteker) og andet skolekontor (bl. a.
universitetet, høiere almenskoler).
Kirkeforfatning. Idet kirken organiseres retslig,
kan den ikke undgaa at træde i forhold til staten. Dette
forhold kan principielt være et overordnings-, et
sideordnings- el. et underordningsforhold. I første fald
fremkommer kirkestaten (teokratiet), hvilket er det
romerskkatolske ideal. I andet fald frikirken eller en «fri kirke i
en fri stat», hvad der især er virkeliggjort paa reformert
grund. I sidste fald statskirke, hvortil de lutherske kirker
har heldet, eller cæsaropapismen», som nærmest er
virkeliggjort i den græsk-ortodokse kirke. Men mellem disse
alternativer kan der i virkeligheden gives forskjellige
formidlinger. Om forholdet mellem kirke og stat er der
paa protestantisk grund opstillet tre forskjellige teorier,
episkopal-, territorial- og kollegialsystemet (s. d.). Medens
preceptory © tempelgaard,
tilhørende tempelridderne,
preceptoress @ lærerinde,
precession @ g^aen forud;
(astron.) præcession.
prêche ® f, (protestantisk)
præken; protestantismen,
prêcher (f) præke; forkynde;
prise, anbefale; (q) formane, se
p. præke for sig selv.
prêcheur® m,moralprædikant,
préchî! prêcha! ® visvas!
précieux (î), precious @
kostbar, værdifuld; kostelig, dyrebar,
ædel; ® ogs. affekteret, skruet,
søgt; sirlig stil; ® m, skjønaand;
affekteret menneske; skrue;
affek-terethed.
préciosité (f) f, affekterethed ;
sirlig stil.
precipice (e), précipice (f) m,
afgrund, styrtning, stup.
précipitamment
precipitately @ i en fart, hovedkulds;
overilet, forhastet.
precipitancy © ilfærdighed,
overilelse.
precipitant ©, précipitant
® m, bundfældingsmiddel.
precipitate précipiter ®
styrte (hovedkulds); skynde sig med,
frem-, paaskynde; bundfælde; ©
forhaste sig; bundfældes = se p.
© (adj) hovedkulds; ubesindig,
ilfærdig; overilet; (kem.) nedslag,
bundfald,
precipitation @,
précipitation (D f, bundfælding, nedslag;
(hast)verk, fart ; forhastelse ; ©
nedstyrten, fald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
