Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkeforsamling ... - Ordbøgerne: P - precipitous ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1137 Kirkeforsamling
Ord, som ikke findes undei
den romersk-katolske kirke herskede i Norge, udgjorde
dette en provins af den katolske kirkestat, og kirken
styredes da i det væsentlige uafhængig af staten. Ved recessen
af 1536 ophævedes det katolske episkopat, og kirken blev
indordnet under statsmyndighederne, idet kongen overtog
omsorgen for de religiøse anliggender og istedetfor de
kat. biskoper beskikkede evang. superintendenter. Kirken
blev altsaa en statskirke, og dette forhold opretholdtes
ved Norges grundlov af 1814. Den norske kirke er en
udpræget statskirke; ifølge grundlovens § 2 er den
evang.-lutherske religion statens offentlige religion, og kongen
anordner ifølge § 16 al offentlig kirke- og gudstjeneste,
alle møder og forsamlinger om religionssager og paaser,
at religionens lærere følger de dem foreskrevne normer.
Kongen udnævner kirkens tjenere (presterne) og
autoriserer religionslærebøger o. s. v. Forøvrigt er den
kirkelige lovgivning i stortingets hænder. Ved dissenterlovene
(s. d.) og ved den nye lov om embedsmænds
trosbekjen-delse (af 21 juli 1894) er dog det ældre stramme baand
mellem kirke og stat blevet noget ændret.
Kirkeforsamling (koncilium). Da vanskelige
lære-spørsmaal dukkede op i kirken, maatte dennes
repræsentanter mødes for at drøfte dem. Oldkirkens
provinsial-synoder har endnu kun lokal karakter, men da
keisermagten med Konstantin greb ind i kirken, samledes efter
keiserens ordre økumeniske konciler, hvis afgjørelser
var bindende for den samlede kirke. K. i oldkirken :
325 Nicæa, 381 Konstantinopel, 431 Efesus, 451
Kalce-don, 553 Konstantinopel, 680 — 81 Konstantinopel, 787
Nicæa. Da pavestolen blev bærer af centralisationstanken,
sammenkalder paven k, Saaledes lateransynoderne 1123,
1139, 1179, 1215, synoderne i Lyon 1245, 1274, i Vienne
1311—12. Reformkoncilerne i Kostnitz 1414—18 og
Basel 1431—39 søger at hævde k.s overhøihed over paven,
men pavestolen anerkjendte ikke dette princip. 1545 — 63
reviderede kirken sin lære paa k. i Trident. 1870—71
anerkjendte Vatikanerkoncilet pavens ufeilbarhed, hvorved
k. nedsattes fra et besluttende til et raadgivende organ.
Kirkefoss, vandfald (8.0 m.) i Rauma, Grytten herred,
Romsdals amt. K. repræsenterer nu (1910) 220 eff. hk.
Kirkefred kaldtes i middelalderen den særlige
beskyttelse, der var sikret kirken, dens mænd og territorium,
og ifølge hvilken krænkelser af nævnte fred straffedes
langt strengere end andre fredsbrud.
Kirkefædre kaldes saadanne kirkelige skribenter fra
oldtid og middelalder, der udmerker sig ved 1. alder,
2. ren lære, hvorved f. eks. Origenes er udelukket, 3.
helligt liv og 4. kirkelig anerkjendelse. I den
traditionstro katolske kirke spiller «fædrenes» vidnesbyrd en stor
rolle. Den herhenhørende litteraturvidenskab kaldes
patristik (se Kirkelærer). [Litt.: «Vidnesbyrd fra
kirkefædrene» I—XVIII (Kra. 1880—94).]
Kirkegaard. I oldtiden var begravelsespladsene
udenfor byerne; kun særlig hædrede personer begravedes i
byen. De kristne begravede sine hædersmænd i kirken,
hvad der blev saa almindelig, at der i 4 aarh, maatte
raades bod derpaa ved en begravelsesplads i kirkens
umiddelbare nærhed; den saakaldte kristne k. indviedes
under kirkelige ceremonier, ogsaa hos protestanterne;
der er i nutiden en vis spænding mellem den kirkelige
og den borgerlige betragtning af k.
-Kirkeinventar 1138
K, maa søges under C. precipitous-preconception
Kirkegangskone, en kirkelig skik, der bestaar i, at
en hustru ved den første kirkegang efter en barnefødsel
modtages ved kirkedøren med kirkens velsignelse; ofte
nævnes hun ogsaa fra prækestolen. Den katolske k.
lægger 3 Mos. 12 til grund. I den evangeliske k.
fremhæves taknemmelighedsmotivet.
Kirkegods er den traditionelle benævnelse paa de
faste eiendomme, som ned igjennem tiderne har tilligget
kirkelige institutioner. Ved reformationens indførelse
(1536) blev bispegodset inddraget under kronen, medens
det alm. kirke- og prestebordsgods bestemtes fremdeles
at skulle tilligge kirkerne og prestebordene (s.d.).
Grundloven (§106) bestemte, at tsaavel kjøbesummer som
indtægter af det geistligheden beneficerede gods skal blot
anvendes til geistlighedens bedste og oplysningens fremme». Ifølge
lov om det beneficerede gods af 20 aug. 1821 tilfalder disse
kapitaler «oplysningsvæsenets fond» (s.d.). Om den retslige
opfatning af k.s stilling førtes der fra 1897 i flere aar en
vidensk. strid mellem A.Taranger og Ebbe Hertzberg (s. d.).
Kirkehavn, udhavn med post, telegraf og
dampskibs-anløb paa vestsiden af Hitterøen, s.v. for Flekkefjord,
Hitterø herred. Lister og Mandal amt. Paa stedet bor
der 255 mennesker, væsentlig fiskere og sjøfolk, i 50 huse.
Stedet er sæde for Hitterø sparebank.
Kirkehistorie er den videnskab, som behandler
kristenlivets og de kirkelige institutioners historie. K.
omfatter missionens, lærens og livets, forfatningens og
gudstjenestens historie. K. falder naturlig i tre afdelinger:
oldkirken, middelalderen og den nyere tid fra
reformationen. Historieskrivningen i oldkirken er repræsenteret
af Eusebius, Sokrates og Sozomenos. I middelalderen,
da kirkens stilling medførte, at k. og profanhistorien var
sammenslynget, opfattedes k.s opgave ikke universelt,
men der udarbeidedes talrige kirke- og klosterkrøniker.
Efter reformationen stillede Flacius i de magdeburgske
centurier k. den opgave ved hjælp af fortiden at vise
reformationens ret. — Fra katolsk side behandledes k.
ca. 1600 af Raronius. I den lutherske kirke gjenoplivedes
k. ved Galixt (d. 1656) og Seckendorf (d. 1692), Et mere
psykologisk anlæg faar k. i Arnolds «Upartisk kirke- og
kjetterhistorie» (1699). I 18 aarh. maa nævnes Mosheim,
«den moderne k.s fader », og Walch, der udgav Luthers
skrifter. — I 19 aarh. tog k. et mægtigt opsving; man
søgte fordomsfrit at trænge ind i svundne tiders liv og
tænkesæt. Tûbingerskolen (F. G. Baur) blev, med al
sin ensidighed, banebrydende for studiet af oldkirken;
Harnack og Zahn m. fl. har ført dette studium videre.
Norges k. behandledes i 18 aarh. af E. Pontoppidan, i
19 aarh. af R. Keyser, Tønder Nissen, A. Ghr. Bac g, A.
Brandrud og H. G. Heggtveit m. fl.
Kirkeindvielse er en ældgammel kirkeskik. I den
katolske kirke indvier biskopen kirken til kultus- og
offersted, ogsaa de hellige ting indvies, klokker døbes o. s.v.
Hos protestanterne indvies kirken til menighedens
samlingssted om ord og sakramenter. — I den katolske
kirke feires en kirkes indvielsesdag med en aarsfest.
Kirkeinventar, indbefatter alle de gjenstande, som
udgjør en kirkelig bygnings udstyr, saavel den faste
indredning med alter, døbefont, prækestol, stolestader
o. 1., som de ved gudstjenesten benyttede kirkelige kar,
messeklæder o. s. v.
precipitous précipitueux
® (tver)brat, steil; (e) ogs.
hovedkulds; hastig, ubesindig.
préciput (D m, (jur.) forlods
part. par p. forlods.
précis (f), precise @ nøiagtlg,
punktlig, præcis, bestemt; (f) ogs.
kort og klar, fyndig, tydelig; ® m,
hovedindhold; kortfattet
fremstilstilling, omrids.
precisely©, précisément®
præcist; just; netop, akkurat.
préciser (f) præcisere; angive
bestemt, nøiagtig.
precisian @ pedant,
pertentligper; puritaner.
precision précision (î) f,
nøiagtighed, præcision; (Î) ogs.
bestemthed, tydelighed.
précité ® oven anført, nævnt.
preclude @ udelukke, afskjære.
preclusion @ udelukkelse;
af-skjæring.
preclusive (e) udelukkende;
forebyggende.
précoce precocious @
tidlig udviklet, moden, fremmelig,
précocité ® f, precocity (e)
tidlig modenhed, udvikling;
fremmelighed.
precognition @ forudgaaende
kundskab, foruderkj endelse; (skotsk)
forundersøgelse, forhør.
precognosce @ eksaminere
foreløbig, sondere.
précompter ® regne, trække
(noget) fra paa forhaand.
preconceive @ forud opfatte,
forestille sig.
preconception @ forudfattet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
