Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkesanger ... - Ordbøgerne: P - predetermine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1143
Kirketonearter—Kiromanti
1144
predisponent-pre-existencc ord, som ikke findes ui
Kirketonearter er de i den gamle kirkemusik
anvendte tonerækker, der er forskjellige fra nutidens. De
stammer fra de gammelgræske oktavrækker. Det ældste
kristne system (det ambrosianske) havde kun fire rækker,
som betegnedes med tilsvarende tal. Fra det 10 aarh.
fik k. navne, som imidlertid ved en misforstaaelse ikke
kom til at svare til de gammelgræske k. De var følgende:
1. dorisk (D E F G a h c d), 2. hypodorisk (A H G D
EF Ha), 3. frygisk (E F G a h c d e), 4. hypofrygisk
(HGDEFGahl 5. lydisk (F G a h c d e f), 6.
hypo-lydisk (GDEFGahc), 7. mixolydisk (G A h c d e
f g), 8. hyp o mixolydisk (D E F G a h c d). Af disse
kaldes 1, 3, 5 og 7 autentiske og 2, 4, 6 og 8 piagale, idet
de er fremkommet ved forskyvning af den tilsvarende
autentiske og med hoved- el. slutningstonen i midten
som fjerde tone. 1 og 8 er derfor ikke identiske. Vor
G-dur og A-moll manglede. De kom først til i det 16
aarh. som. 9. jonisk og 11. æolisk, med tilsvarende
piagale 10. hypoj onisk (G A H c d e f g) og 12.
hypo-æ o 1 i s k (e f g a h c’ d’ e’). Der blev saaledes i det hele
12, alle i sit væsen diatoniske. Ved udviklingen af det
kromatiske element forsvandt alle undtagen 9 og 11.
Kirketugt. Medens den evangeliske kirke forkastede
det pavelige ban (excommunicatio major) som en
borgerlig straf, opretholdt den en rent kirkelig tugtelse
overfor uværdige medlemmer, hvem kirken har ret til
at udelukke fra nadveren og fadderværdigheden
(excommunicatio minor). I den ældste lutherske kirke blev
angrende syndere ved offentlig absolution gjenoptaget i
menigheden. Medens sekterne holder skarp k., er k. og
folkekirke vanskelig forenelige. I hvert fald maa k.
baseres paa menighedsbevidstheden.
Kirketyveri. Tyveri i kirke af de til brug ved
gudstjenesten eller anden religiøs handling bestemte
gjen-stande samt i kirke eller gravsted fra dødt legeme
straffedes tidligere som grovt tyveri, men indgaar nu under
de alm tyveriregler.
Kirkevaag, se Kirkwall.
Kirkeverge. For enhver sognekirke beskikker dens
overtilsyn (stiftsdirektionen) en k., som efter sogne- eller
kommunestyrets bestemmelse enten ansættes som
bestillingsmand eller vælges for fire aar som ombudsmand.
I byer med flere kirker kan for disse antages samme k.
Kirkeøen, 26 km.^ stor ø i Hvaler herred,
Smaa-lenenes amt, syd for Fredrikstad. Øen er sterkt
smaa-kuperet. Skogklædte lave aaser (Botnerveten er 65 m.)
veksler med smaa græsklædte bakker og sletter.
Bebyggelsen er jevnt spredt over hele øen; ved Skjærhalden
(med havneanlæg) i syd og Bøllingshavn i vest er dog
bebyggelsen tættere. lait bor der 1427 mennesker paa øen.
Kirkintilloch [kdkintiln’k], by i Mellem Skotland,
grevskabet Dumbarton, ved Forth-Glyde-kanalen ; 10 502
indb. (1901). K. har kulgruber, stenbrud, væverier,
metalog kemisk industri.
Kirkkilisse, by i Tyrkiet, vilajet Adrianopel; 16 000
indb., for det meste bulgarere. K. dyrker vin og driver
handel med smør og ost.
Kirkwall [kdkwål], by paa øen Pomona, en af
Orkn-øerne; 3660 indb. (1901). K. har en berømt katedral (se
næste art.), samt ruiner af et gammelt biskoppeligt palads;
livlig kysthandel og fiskeri. Til havnen hørte 1903 34
ider K, maa søgei
sjøskibe paa 2025 tons og 401 fiskerbaade. I 1903 anløb
2664 skibe paa tilsammen 243 691 tons havnen.
Kirkwall-katedralen/7ca/fM7åZ-7,viet den hellige
orknø-jarl Magnus, blev paabegyndt 1137 i udpræget
normanniskromansk stil af Ragnvald jarl, hvis far Kol Kolssøn førte
overledelsen ved byggearbeidet. Opførelsen fortsattes
senere i overgangsstil til gotik, kirken udvidedes i
gotisk stil og fuldførtes først henimod
reformations-tiden. K. bestaar af overhvælvet, treskibet kor og
langskib, enskibet tverskib med aabent sperreloft,
central-taarn over krydset; koret har fem pillepar, taarnet bæres
af to, og skibet har syv pillepar. Grundplanen viser for
større deles vedkommende lighed med Trondhjems
domkirkes. Materialet er natursten, dels graa lerskifer, dels
rød sandsten. K. er det mægtigste mindesmerke fra
nordmændenes herredømme over Orknøerne og næst
Trondhjemskatedralen det betydeligste norske bygverk
bevaret fra middelalderen. [Litt.: L. Dietrichson og
J. Meyer, «Monumenta Orcadica» (Kra. 1906).]
Kirmän. 1. Provins i Persien, i den sydøstlige del
af landet, grænser til Afghanistan og Belutsjistan i øst
og det Arabiske hav i syd. K. er et tørt land, i n.ø en
flad ørken, i vest og syd derimod opfyldt af fjeldkjeder,
som løber parallelt med kysten. Endnu er landet lidet
kjendt, og folketallet, som angives til mill, er meget
usikkert. — 2. Hovedstad i provinsen K., ligger i de
vestlige fjelde, 1853 m. o h. paa en frugtbar slette; skal
have 60 000 indb., kurder, armeniere, tadsjiker, hinduer,
jøder etc. Stor handel, fabrikation af uldsjaler.
Kirmansjah, by i Persien, Kurdistan, ved den store
vei Teheran-Bagdad; 1710 m. o. h., 30 000—40 000 indb.
Havde før store vaabenfabriker, anlagt af europæere,
teppefabrikation, karavanseraier etc., men byen er nu
gaaet meget tilbage.
Kirn, by i Preussen, regjeringsdistrikt Koblenz, ved
Nahl, 30 km. v.s v. for Kreuznach; 190 m. o. h., 6588
indb. (1905). K. har evangelisk og katolsk kirke,
synagoge, garveri, tekstil- og læderindustri (aarlig omsætning
14 mill, kr.), ølbryggeri, stenbrud og agatsliberi. I nærh.
er ruiner af slottet Kirburg, bygget 966, med vinhaver.
Kiromantï (af græ. X^^p, haand, og juavxeia, spaadom,
orakelsvar), kunsten eller «videnskaben» om ved hjælp
af haandens linjer og form at kunne anstille en
fuldstændig diagnose af vedkommende menneskes fysiske og
psykiske tilstand i fortid, nutid og fremtid. K.,
videnskaben om mikrokosmos (den lille verden, d. e.
mennesket), saavel som dens tvillingvidenskab astrologien,
videnskaben om makrokosmos (den store verden,
universet), har været dyrket fra umindelige tider af og har
fundet sine tilhængere blandt de mest fremragende mænd
i de gamle oldtidssamfand, i Indien, Kina,
Gammel-Ægypten, Persien, Arabien, Jødeland, saavel som i
Grækenland og Rom. Aristoteles, Platon, Anaxagoras,
Plinius og keiser Augustus var saaledes begeistrede
dyrkere af denne kunst. Og gjennem de gamle
kulturfolks hellige skrifter finder man en udbredt tro paa,
at i menneskets haand er dets karakter og skjæbne
afmerket. Endog i vor egen bibel finder vi tydelige
spor af denne tro, kfr. bl. a. Jobs bog 37, 7. Med
oldtiden var k.s rolle væsentlig udspillet. Dog doceredes
den ved de lærde skoler opigjennem hele middelalderen,
predisponent @
(præ)dispo-nerende, modtageliggjørende.
predispose ©, prédisposer
(f) gjøre modtagelig.
predisposition (e),
prédisposition modtageliggjørelse;
modtagelighed (for), anlæg (til).
predominance
prédominance ® f, fremherskende
indflydelse, overmagt, overvegt.
predominant
prédominant (f) overveiende,
fremherskende.
predominate prédominer
(f) være fremherskende, have
over-haand; @ ogs. have overhaand over.
predy @ klar(t), til batalje,
pre-eminence
prééminence (f) f, forrang, fortrin,
pre-eminent (e), prééminent
® fremragende, fortrinlig; høiest,
størst.
pre-emption préemption
® f, forkjøb(sret).
preen @ nuppejern ; pudse
(fjærene sine; fugl).
pre-engage (e) forpligte, binde
paa forhaand.
pre-engagement (e) tidligere
forpligtelse, løfte.
pre-establish préétablir
(f) fastsætte (bestemme, anordne,
indrette) paa forhaand.
pre-establishment (e)
for-haands fastsættelse, indretning,
(an)ordning.
pre-exist prééxister (?)
være til, bestaa, finde sted før (end),
i forveien.
pre-existence (§, préexi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
