Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirschner ... - Ordbøgerne: P - preface ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1145
Kirschner
Ord, som ikke findes
endog helt ind i det 18 aarh. De mest kjendte kiromanter
i middelalderen er bl. a. Johann von Hagen (Ab Indagine),
som i 1522 skrev sin «Introductiones apotelesmaticæ
in chiromantiam, physiognomiam et astrologiam
naturalem», og Bartolomæus Gocles, som noget senere i 1538
skrev et kompendium over k., «Physiognomiæ et
chiro-mantiæ compendium». Tidligere, i 1475, var udkommet
«Die Kunst Giromanta» og «The cyromantia Aristotelis
cum figuris» (1490). Af franske verker fra den tid har
vi f. eks. «La Chiromantie ou science curieuse», som kom
ud i 1664 og «Ghiromantie universelle, représentée en
plusieurs centaines de figures» (1682) o. a. — I det 17
aarh. er Gocklenius og Prætorius de mest kjendte
kiromanter. — Mod slutten af det 18 aarh. blev dog k. lidt efter
lidt skudt for glug af universiteterne og de lærde skoler og
fristede nu kun en kummerlig tilværelse i de omstreifende
zigeuneres folketraditioner. — I vore dage har enkelte
forsøgt at friske op igjen de gamle kiromantiske
lærdomme. Advokat Desbarolles i Frankrige og grev de
Hamong («Gheiro>) i England fortjener her særlig at
nævnes. Af moderne literatur over dette emne
foreligger som det mest kjendte: «Gheiro», «The language of
the hand» (1901); Desbarolles, «La science de la main»;
Katharina St. Hill, «Grammar of palmistry» ; T. Larsen,
«Palmistry»; Madame de Thèbes, «La language de la
main» og mange andre.
Kirschner, Aloisia (Lola) (Ossip Schubin) (1854—),
t. forfatterinde; er især paavirket af Turgenjev; hendes
romaner skildrer østerrigske adelskredse: «Ehre» (1882).
Mest bekjendt er «Asbeïn» (1888), med fortsættelsen
«Boris Lensky» (1889), oversat til dansk. Flere af hendes
bøger er oversat til norsk.
Kirsebærbrændevin, i Tyskland almindelig kaldt
Kirschwasser, fremkommer ved gjæring og paafølgende
destillation af kirsebærsaft. Det er farveløst og svagt
blaasyreholdigt.
Kirsebærfuglslegten (coccothraustes), siegt af
finkefugle (s. d.). Nebbet meget stort og sterkt, næsten konisk;
overnebbet med
ind-bøiede kanter og et
lidet hak bag spidsen.
Tarsen er kortere end
mellemtaaen med klo.
Stjerten kort, lidt
ind-skaaret. Kirsebærfuglen (c. vulgaris);
hovedet og overgumpen
gulbrune, ryggen og
skuldrene mørkebrune,
nebroden og hagen
sorte, undersiden
aske-graa med rustbrun
an-strygning, vingerne sorte
med en aflang lys flek
paa dækfjærene.
Stjert-pennerne sorte, i
spidsen og indfanet hvide,
det mellemste par graabrune med rustbrun kant. Længde
173 mm. Hunnen mangler det sorte baand over nebroden
og har mere afdæmpede farver. Kirsebærfuglen har sit
hjem i Mellem-Europa og det sydlige Sibirien og er hos os
Kirsebærfuglen (coccothrauste,
vulgaris).
-Kirurgi 1146
r K, maa søges under C. preface-prefigure
en sjelden gjest, Den lever af haardskallede frø og ynder
særlig kirsebærfrø. For at naa ind til disse, plukker
den bærkjødet af og knækker stenene med sit sterke
neb. Da den er en stilfærdig og dvask fugl^ kan den
ofte anrette betydelig skade i kirsebærhaverne, før den
bliver bemerket. Trækfugl.
Kirsebærgummi er et slags gummi, der som en gul
til rødbrun seig masse sveder ud af kirsebærtrær eller
plomme-, mandel- og aprikostrær. Den er ikke
fuldstændig opløselig i vand; størst anvendelse har den faaet
ved farvetrykning af tøier.
Kirsebærtræ (prunus cerasus), d. sur-k., træ af
stenfrugtfamilien med hele, sagtakkede og glatte blade og
hvide langstilkede blomster, som sidder paa bladede
dverggrene. K. antages at stamme fra Lille-Asien, det
dyrkes nu i talrige former. Nær besiegtet er mor
el-træet (prunus avium), d. fugle-k., som kjendes fra k.
bl. a. paa de dobbelt sagtakkede, under haarede blade,
hvis stilk øverst har to tydelige kjertier. Dette træ er
vildtvoksende over hele Europa undtagen i de nordligste
egne, i Norge h. o. h. i det sydligste indtil Sogn. Dyrkes
som k. i mange former. Foruden bærene af de to arter,
som paa forskjellig maade benyttes i husholdningen,
anvendes den gulrøde, smukt tegnede ved af moreltræ til
dreier- og instrumentmagerarbeider. Af kjernerne presses
olje til bittermandelvand.
Kiruna [ki’rona], Sverige, grænd ved Kirunavara
malmberg, station ved jernbanen Luleå—Narvik, i
Lappland, Nordbottens län, mellem Kalixelven og Torneelven.
Ki runga, se Vi runga
Kirurgi betegner eg. den del af lægebehandlingen,
der udøves ved manipulationer af forskjellig slags,
saa-som operationer, anvendelse af bandager, forbindinger,
apparater o. s. v. Men begrebet omfatter ogsaa læren
om de sygdomsformer, som gjøres til gjenstand for
saa-dan behandling. — Om den kirurgiske lægekunst haves
beretninger fra de ældste historiske tider (Ægypten).
Medens k. til enkelte tider i oldtiden indtog et
forholdsvis høit standpunkt, forfaldt den i middelalderen til at
blive et haandverk, der udøvedes af barberere (badskjærere),
badere og omreisende mere eller mindre uvidende
operatører. Fra det 17 aarh. begyndte k. at udvikles i nogen
betydeligere grad. I midten af det 19 aarh. opdagedes
bedøvelse med æter (nafta) og kloroform, og i slutningen
af 1860-aarene fremkom englænderen Listers antiseptiske
saarbehandling, hvorved infektion af saar og saarfeber
kunde undgaaes ved bakteriedræbende midler. Disse to
opdagelser var af epokegjørende betydning og har
fremkaldt en fuldstændig forandring af k., hvis udvikling
siden har skredet frem med rivende fart og naaet en
tidligere uanet høide. Talrige sygdomme, som tidligere
kun behandledes medicinsk, er nu gjenstand for
kirurgisk behandling, og stadig drages flere og flere sygdomme
ind under k.s omraade. Smertefrihed og udelukkelse af
saarinfektion karakteriserer nutidens operative k. i
modsætning til fortidens. Metoden til undgaaelse af
saarinfektion under operation har fra den opr. antiseptiske
forandret sig til den aseptiske, d.v. s. alt, hvad der
kommer i berøring med saaret, saasom instrumenter, hænder,
operationsfelt, forbindstoffe o. s.v., gjøres sterilt
(bakteriefrit). Og til den sikre gjennemførelse af aseptiken stiller
stence (f) f, forudtilværelse,
præeksistens.
preface préface ® f,
fortale, forord, indledning; (e) ogs.
skrive et forord (til); sige noget til
indledning.
prefatory @ indledende,
prefect © præfekt,
préfectoral (?) præfekt(ur)-,
amts-.
prefectship, prefecture (e),
préfecture d) f, præfektur; ©
spec. amt(mandsembede, -bolig),
amtshovedstad ; (de police)
politimesterembede.
prefer (g), préférer (?)
foretrække; sætte over; ville hellere;
(e) ogs. forebringe, fremføre;
forfremme, befordre, p.red stock
(g) preference-aktier.
preferable ©, préférable ®
(til) at foretrække (for), bedre (end),
preference (e), préférence (g
f, (det at give) fortrin(et) ;
for-kjærlighed; @ spec, valg; ® (pi)
opmerksomheder, udmerkelser; @
(jur.) prioritet.
preferential © prioriteret ;
preference-.
preferment © forfremmelse,
befordring; kald.
préfet ® m, præfekt, amtmand,
p. de police politimester (i Paris),
préfète (?) f, amtmandinde.
préfiguration © forbillede,
prefigurative (e) forbilledlig,
prefigure © bebude, betegne
forbilledlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
