Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kiviksmonumentet ... - Ordbøgerne: P - préluder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1155
om ikke findes i
premier-né—prendre
udførte ogsaa større rytterportræter af Karl Johan, Karl
XV og Napoleon III.
Kjede. En k. dannes af en række dele, k.-Ied, som
er saaledes forbundet, at der bliver en vis bevægelighed
mellem delene. Forbindelsen kan bevirkes ved, at
k.-leddene er formet som ringer og træd ind i hinanden,
eller de dannes af plader med udsnit træd i hinanden
og derefter sammenklaffet, saa der dannes hængsler, eller
leddene forbindes ved hængselbolte. Sidstnævnte kan
dannes af to sæt plader forbundet ved bolter (laske k.).
Ved kugle-k. kan leddene dannes af stave fortykket i
begge ender, som parvis omsluttes af gjennemhullede
kugler, der forbinder leddene. Til k.-leddene kan være
forbundet skovler eller bægere, naar k. skal benyttes
som transportør. — I dans betegner k. en figur, der
opstaar ved, at de dansende krydsvis passerer hverandre
og rækker hverandre afvekslende høire og venstre haand.
Kjedebrøk (mat.) kaldes en brøk, hvis tæller er et
helt tal, og hvis nævner er en sum af et helt tal og en
brøk, som atter kan have samme karakter o. s. v. K.
anvendes ved løsningen af ubestemte ligninger.
Uendelige k. anvendes til fremstilling af irrationale tal.
Kjedel er en beholder af metal, hvori kogning kan
foregaa. K. kan være aaben, i ikke afstængbar
forbindelse med den ydre luft, ofte forsynet med en
afløbstud (kaffe-k. o. 1.), eller lukket, saa dens indre kan
udsættes for høit damptryk, damp-k. (s. d.), cellulosekoge k.
o. 1. Sidstnævnte udføres ofte med stort rumindhold,
f. eks. 180 m.^ af sammenklinkede staalplader.
Kjedelinjen, en i matematikens historie berømt kurve.
En i begge ender ophængt fuldkommen bøielig ensartet
snor, som ikke strækkes, antager under tyngdens
paa-virkning form af k.
KJedepumpe har et antal stempler, som svarer til
det indvendige tversnit i et rør, hvorigjennem de
bevæges, idet stemplerne ved kjedeled er forbundet til en
endeløs kjede, som er lagt over et kjedehjul, som sættes
i omdreining ved haand- eller maskinkraft. Sænkes den
nedre rørende ned i vand, kan dette ved stemplernes
bevægelse pumpes op til rørets øvre ende, som er
forsynet med passende afløb. Stemplerne, som er af træ
eller støbejern, forsynes med en læderplade. Vandet kan
løftes 3—4 m. K. anvendes særlig til at fjerne vand fra
byggegruber samt til transport af seige vædsker.
Kjederegning kaldes en ved visse regnestykker
anvendt opskrivningsmaade, som har til hensigt at lette
regningen ved at gjøre den mekanisk. Før (i 18 aarh.
især) indtog den en fremtrædende plads i undervisningen,
men er nu forvist fra almenskolerne til handelsskolerne.
K. kan følges tilbage til inderne. Eks. : Hvor mange
kroner koster 5 m., naar 24 yards koster £ 18? (1 yard
= 0.914 m.; 1 kr. 18.20).
Svaret findes ved at dividere produktet
af de tal, som staar tilhøire for
stregen, med produktet af dem, som
staar tilvenstre.
Kjedesag (kir.) er sag i form af en kjede, hvis led
be-staar af smaa staalstykker. Hvert stykke er paa den ene
side besat med sagtænder (som kjeden paa en cykle).
Kjeip (sjøudtr.), indhuling rundt en blok, hvori
stroppen ligger (smig. G r ø p i n g ; se Blok). Ogsaa om
X kroner
0.914 m.
24 yards
£ 1
5 m.
1 yard
£ 18
kr. 18.20
Kjede—Kjedler 1156
ider K, maa søges under C.
andre hulheder. — Tollegangen paa baade benævntes
tidligere k.
Kjeipen, hyppig forekommende navn paa fjelde langs
Norges kyst. (Kjeip var den vest- og nordlandske
betegnelse paa tollegangen paa robaade.) Eksempelvis
nævnes: 1. K. (1360 m.) i den vestlige del af
Aalfot-bræen, paa grænsen mellem Daviken, Bremanger og Kinn
herreder, Nordre Bergenhus amt. — 2. K. paa sydsiden
af Norangsdalen, Hjørundfjord herred, Romsdals amt, —
3. Raankjeipen (1200 m.) paa sydsiden af Ofotfjorden,
Evenes herred. Nordlands amt.
Kjekke (sjøudtr.), fire ganske sagte, tomme for tomme,
f. eks. med tørn af tauget rundt en puller el. 1. for at
forsterke friktionen.
Kjeks, den mindste nordlandsbaad, alm. med 2\ 2 rum.
To par aarer.
Kjeksbrofoss, vandfald (5.2 m.) i Sjoa, straks før
den falder i Gudbrandsdalslaagen, opgives for tiden (1910)
at repræsentere 208 eff. hk.
Kjeld (d. 1150), d. helgen, kanoniseret 1188, var
provst ved Viborgs domkapitel; hans dyrkelse var særlig
knyttet til Viborg, i hvis domkirke et eget kapel var
viet helgenen.
Kjeldaas, Oscar (1875—), pakmester ved Kra.
postkontor, opfinder af et roterende stempel for stempling
af pakker. Stemplet, der er konstrueret med en
fjær-paavirket ekscenteranordning, som efter hver stempling
bringer stempelrullen i udgangsstilling, er indført i Norge,
England med flere lande. For Sverige, Danmark,
Tyskland etc., som registrerer pakkerne ved paaklistring af
nummeretiketter, har han konstrueret et roterende
num-meratørstempel, som efter hver stempling automatisk
fremkalder nyt nummer.
Kjeldaasfoss, vandfald (7 8 m.) i Flisa, Vaaler herred.
Hedemarkens amt. K. opgives for tiden (1910) at
repræsentere 234 eff. hk.
Kjeldahl, Johan Gustav Christoffer Thorsager
(1849—1900), bekjendt d. kemiker; ansattes 1876 som
bestyrer for Garlsberglaboratoriets kemiske afdeling. K.
har især arbeidet med enzymer og sukkerarter og vandt
et kjendt navn ved udarbeidelsen af en bekvem og
nøi-agtig metode til bestemmelse af kvælstof (1883) i
organiske stoffe.
Kjeldalsfoss, vandfald (3 m.) i
Ulefoss-Bandaks-kanalens vasdrag (elven der forbinder Flaavand med
Norsjø), Lunde herred, Bratsberg amt. K. opgives for
tiden (1910) at repræsentere 750 eff. hk., der ved
udbygning antages at ville komme op i 1230.
Kjelder, At lægge en bygning direkte paa
jordsmonnet eller kun lavt over dette er i regelen uheldigt,
koldt og fugtigt. Derfor anbringes under bygningen en
k., der er gravet mere eller mindre ned i jorden, ialfald
i frostfri dybde. Murene udføres somoftest af
graastens-mur, der bedst modstaar jordfugtigheden, eller i den
senere tid ogsaa i beton. Gulvet lægges i heller, fliser,
mursten eller beton. Ligger k. under grundvandet, maa
den omhyggelig isoleres med cement- eller asfaltlag. I
dybe kjeldere ved moderne bygninger isoleres ofte k. ved
helt vandtætte skikt med blyplader, drevne plankevægge
o. s. V. I alle tilfælde er grundens drænering nødvendig.
K. bliver ofte overhvælvet med murstenshvælv eller beton-
mierleutnant, Oberleutnant m —
(e) lieutenant — ® lieutenant m
(en premier).
premier-né ® (m), førstefødt.
premier-Paris ® m, leder (i
avis).
premise (e) forudskikke (den
bemerkning); bruge forud.
premises (e) pl, prémisses
(D f pl, præmisser; @ ogs. eien-
dom, det som overdrages ved
dokument; lokale, hus, bygning, sted.
premium (e) præmie;
lærepenge. be at a p. staa over pari
kurs.
premonish @ advare paa
for-haand.
premonitor @ advarer,
premonitory @ advarende,
varslende.
prémunir (f) beskytte, sikre,
verge, verne.
pren - ® Pfriem m — (e)
stiletto, eyleteer — ® poinçon m.
prenable ® indtagelig.
prenant (t modtagende;
gribende; begyndende.
prendre (f) tage; stivne, størkne;
fryse til; slaa rod; slaa an, lykkes;
virke. p. à tout være med paa
alt. p. à q. paakomme en. se
p. d’amitié fatte venskab (for),
se p. de querelle avec komme
i trætte med. se p. de vin
drikke sig fuld. se p. à qc
klamre sig til; blive hængende
ved; (med inf.) give sig til,
begynde. s’y p. bære sig ad. s’en
p. à q de qc give en skylden for,
tilskrive en noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
