Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjelderfossen ... - Ordbøgerne: P - preneur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1157
Kjelderfossen—Kjellén
1158
Ord, som ikke findes
preneur—preordain
konstruktioner, der ofte anbringes paa jernbjelker. —
Temperaturen i en god k. holder sig jevn baade sommer og
vinter, og disse rum egner sig derfor særlig til opbevaring
af ting, der ikke taaler varme eller kulde, saasom vin,
frugt og husholdningsvarer. Særlig trænger de store
ølbryggerier udstrakte k.-anlæg til lagring. Da vinduerne
ved en k. oftest kommer under det omgivende terræn,
anbringes gjerne foran disse et aabent rum, <(area»,
hvorved lys og luft faar tilgang. Under disse
omstændigheder kan en god k. ogsaa benyttes til beboelse; dog vil
i regelen k.-rum i byerne være forbudt til saadant brug.
Kjelderfossen, vandfald (10 m.) i Fyreselven, kort
før den forener sig med Nisserelven, Nissedal herred,
Bratsberg amt. K. opgives for tiden (1910) at
repræsentere 400 hk., der ved udbygning kan bringes op i 1900.
KJeldermelk, en melk, der er opbevaret sommeren
over, har her i landet spillet en uhyre stor rolle i
befolkningens ernæring, men gaar nu mere og mere af brug,
efterat meierierne er oprettet. Dens udgangspunkt var
tætte (s. d.). Denne smurtes om vaaren, før buskapen
dreves til sæters, ud over bund og sider af vel
briske-laagede træbutter, afpasset i størrelse efter familiens
behov, fra 1—2 tønder. Enkelte brugte 8—10 tønder.
Den pattevarme melk fra kjørne kogtes sammen med en
tredjedel vand, kjøledes til legemsvarme og heldtes paa
tættetønden, dette gjordes hver dag, til tønden var fuld.
Der rørtes stadig om, indtil melken blev helt tæt og sur.
Buttene tildækkedes med tynde lagener for fluer og
kunde holde sig frisk et helt aar. Spistes til sold og
grød, om høsten gjerne blandet med sød melk, da
syre-graden var høi. Da tætten som kefir og yogurth er
antibiotisk (fiendtlig) ligeoverfor forraadnelsessoppe, har
denne melk havt en stor betydning for vort folks
sundhed og arbeidsdygtighed. Den anvendes nu kun i enkelte
dalfører (Østerdalen). Kun paa enkelte steder anvendtes
almindelig surmelk, ikke tætte.
Kjelderost er en speciel gammelost, der kan, i helt
vellykkede former, antage lighed med camenbertost og
vacherin. Den fremstilledes af sur melk silet i
melkeringer, hvoraf fløden afskummedes. Melken blandedes med
en tredjedel sød melk, varmedes op til 50—60° G.,
ostemassen udtoges, hængtes i poser til tørring og pressedes i
former, tørredes og nedlagdes i halm i butter paa et koldt
sted (ostekister). Den modnedes udenfra. Den er nu neppe
mere at finde. Størrelsen var som store gammeloste.
Kjeldersnegl (Umax variegatus), en indtil 10 cm.
lang nøgen lungesnegl, som væsentlig lever i kjeldere
o. 1., sjeldnere i brønde eller fugtige haver, og nærer
sig af menneskenes fødevarer, hvorved de ved
masseoptræden kan gjøre betydelig skade. Er fra sit hjem i
Middelhavslandene udbredt til den største del af jorden
gjennem forsendelse af frugt og grønsager. I Europa er
den nu mod nord trængt op til visse dele af Danmark.
Kjelderveksel (proformaveksel), veksel med en eller
flere fingerede underskrifter af personer, som slet ikke
eksisterer, for derved at give vekselen en tilsyneladende
større soliditet og derved lettere faa den diskonteret.
Kjeldsen, Johan (1841—1909), n. ishavsfarer. Gjorde
1856 sin første ishavstur, gik saa i langfart, deltog 1871
i den østerrigske Payer-Weyprecht’ske ishavsekspedition
og besøgte herunder Novaja Semlja, som han atter be-
søgte 1872. Drev i de følgende aar fangst ved
Spitsbergen og her og ellers i Ishavet virksomhed som
kjendt-mand og islods for talrige ekspeditioner. K, var tilslut
fører for Wellmann-ekspeditionens transportskib. Han
kjendte som ingen anden af selvsyn alle tilgjængelige
egne af Ishavet, og hans store erfaring i herhenhørende
geografiske og sjømandsmæssige spørsmaal var
videnskaben til uvurdelig nytte.
Kjeldslegten (hæmatopus), siegt af vadefugle. Nebbet
ret og langt, længere end tarsen. Tærne brede, kantet
med hud; mellemtaaen kortere end tarsen, til det første
led forenet med ydertaaen, bagtaaen mangler. Første
vingpenne længst. Overveiende havfugle. Hos os
kjelden (h. ostralegiis),
der er sort paa
hovedet, halsen,
ryggens forreste del og
vingerne, hvid paa
brystet, maven,
bagryggen og
overgumpen. Stjerten er hvid
med sort spids.
Nebbet og benene røde.
Længen 415 mm.
Ungen er paa
ryggen, skuldrene og
vingerne brunsort
med rustbrune
fjær-kanter; nebbets ydre
del er sort, benene
rødgraa. Kjelden hækker alm. langs hele Norges kyst
og er overalt en afholdt fugl. Den lever hovedsagelig
af smaadyr fra fjæren. I en fordybning i gruset lægger
den sine gulgraa, af askegraat og brunsort flekkede eg
(længde ca. 54, tykkelse 38 mm.). Trækfugl.
Kjellberg, Johannes Frithj of (1836—85), sv.
billedhugger, elev af Molin, akademiprofessor og kgl.
hof billedhugger; har foruden portrætbuster og større
dekorative relieffer modelleret den store Linné-statue i
Stockholm.
Kjellberg, Knut (1867—), sv. læge og
folkeoplysnings-mand; tog den medicinske doktorgrad 1901, blev 1902
formand i Folkbildningsförbundet, hvor han nedlagde
meget arbeide som organisator og forelæser. Har bl. a.
virket for afholdssagen under fremhæven af
alkoholmisbrugets sammenhæng med mangelfuld oplysning og
manglende kulturinteresser. Siden 1905 sterkt social-radikal
rigsdagsmand for Stockholm. Blev 1908 dr. A. Nyströms
efterfølger som direktør for Stockholms arbeiderinstitut.
Kjellén, Johan Ru dolf (1864—), sv. historiker og
politiker; blev doktor paa en afhandling «Studier rörande
ministeransvarligheten» (1890) og docent i statsvidenskab
ved Göteborgs høiskole (1891), 1901 professor. Under
Unionskonflikten gjorde K. sterk front mod de norske
krav. 1893—94 udgav han «Unionen, sådan den
skapa-des og sådan den blifvit», der efterfulgtes af en række
kraftige artikler i høirepressen. 1899 agiterede han sterkt
mod flagsagen, og i det svenske stemmeretsspørsmaal
stillede han sig afgjort paa høires yderste fløi. 1905
medlem af andet kammer. Blandt K.s arbeider kan
nævnes «Om Eriksgatan» (1889), «Riksrättsinstitutets
preneur ® m, fanger; æder,
drikker; erobrer; kjøber, kunde;
leie(tage)r ; forpagter.
prénom (?) m, prenomen ©
fornavn.
prenomination (e) nævnelse
(ret til at nævnes) først,
prénommé (f) førnævnte,
prénotion ® f, forkundskab;
flygtigt begreb, kjendskab.
prent: paa p. — (t) gedruckt
— (g) in print - (g en lettres
moulées; imprimé; dans un livre.
prentice @ læregut, lærling;
skibsgut; sætte i lære.
prenticeship (e) lære.
preoccupancy (e) ret til at
tage i besiddelse fremfor enhver
anden.
preoccupation @ tidligere
tagen i besiddelse, besættelse;
for-haands imødegaaelse, foregriben af
indvendinger.
préoccupation ® f, forud
fattet mening, fordom; (d’esprit)
tankefuldhed; (ens) stadige tanke,
hele higen.
préoccuper preoccupy (e)
optage, beskjæftige, sysselsætte (ens
tanker); (f) spec, indvirke paa, paa-
virke; (forud) indtage; ® ogs. tage
i besiddelse først, besætte paa
for-haand.
préopinant (g m, foregaaende
taler.
préopiner (f) tale før en.
preoption (e) valg, ret til at
vælge først, fortrinsret.
preordain préordonner
Kjeld (hæmatopus ostralegusj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
