Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjerulf ... - Ordbøgerne: P - presbytie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1167
present—préservateur ord, som ikke findes un
amerika og Alger. Navnet timotei skriver sig fra
Timothy Hansen, som i 1765 overførte arten som
foder-græs fra Nordamerika til England.
Kjip, et i elv anvendt selvfangende kegleformet
fiskeredskab af sammenbundne stænger, hvori lægges ris, som
fisken (ørret) skjuler sig i.
Kjos, Jon, el. Kvammen (d. 1826), telemarkisk
spillemand, Myllargutens lærer. Skal efter traditionen
have komponeret den vakre slaat «Kvamshallingen».
Kjosfoss, vandfald (225 m.) i Flaamselven, Aurland,
Sogn. Fossen, der ligger nær Myrdal station ved
Bergens-banen, indkjøbtes af staten under jernbaneanlægget og
udbyggedes til brug ved maskinboringen af
Gravhals-tunnelen. Opgives for tiden (1910) at repræsentere 950
eff. hk.
Kjukkelfossen, vandfald i Kjukkelelven, bielv til
Namsen, Grong herred, Nordre Trondhjems amt, opgives
for tiden (1910) at repræsentere 600 eff. hk.
Kjutahia (Kutaia), by i Lilleasien, vilajet
Chodavendi-kiar, 944 m. o. h., 150 km. s.ø. for Brussa ved en
sidelinje til den anatoliskejernbane; 27 000 indb. Stor handel,
livlig industri (fajance). Fredsslutningen 1833 mellem
Mehemed Ali og Porten. Kossuth var interneret her i
1850 og 1851.
Kjæks (eng. cakes), et til længere opbevaring bagt
haardt brød; fremstilles af de samme bestanddele som
biskuiter (s. d.), men bages i modsætning til disse kun
én gang. De største og mest bekjendte fabriker findes
i England, men gode varer leveres ogsaa i andre lande,
bl. a. i Norge.
Kjælke, en let haandslæde af træ. Meierne er efter
k.s forskjellige bestemmelse af træ (ski-k.) eller af jern.
Til brug ved den yndede vintersport k.-akning (jfr. Ake
kjælkebakke) anvendes i regelen en speciel lang og
let type (den saak. fisker-k.). Navnet skriver sig fra
den tid, denne k. anvendtes ved fiske paa isen. Til
udstyret hørte en kurv, der benyttedes som sæde, medens
fiskeren drev k. frem (piggede) paa isen ved hjælp af
pigger (korte stokke forsynet med jernpigger). Efter k.s
længde og lighed med den opr. fisker-k. tales der om
helfisker og halvfisker. Styringen foregaar oftest
ved stang, hos os sjelden ved automatiske styreindretninger.
Kjællingtand (bot.), dansk navn paa tiriltunge.
Kjæmlinger, se Kamgarn.
Kjæmpe (planiago), siegt af kjæmpefamilien,
bestaa-ende af urter med bladene i roset ved grunden af
stængelen og uanselige smaa blomster i tæt aks eller hoved.
Der findes 200 arter, hvoraf fire i Norge. Alm. som
ugræs er groblad el. ve i bred (p. major), i Amerika,
hvor planten skal være indkommet med europæerne,
kaldt «de hvides fodspor» ; meget udbredt paa
strandkanterne er s t r a n d-k. (pi, maritima) ; d u n-k. (p. media)
har rødlignende lubne blomsteraks med behagelig duft.
Kjæmpe, stor og sterk mand, helst tapper stridsmand,
jevnlig brugt om helte i sagn fra oldtiden. Ordet er i
gammelnorsk tid laant fra angelsaksisk cempa. K. bruges
i norske folkesagn stundom næsten ensbetydende med
jutul (s. d.) og har i dansk sprog ganske fortrængt det
gamle jette.
Kjæmpedovendyr (megatheridæ), uddød
pattedyrgruppe af gumlernes orden. De var store og meget
Kjip—Kjæmpeskildpadder
116S
r K, maa søges under C.
plumpt byggede dyr, hvis størrelse i alm. varierede mellem
tapirens og elefantens. De minder i mange henseender
om de nulevende dovendyr, fornemmelig i bygningen af
hovedskallen, tændernes antal og delvis deres
beskaffenhed, om end magatheriernes tænder var relativt kraftigere
og mere egnet til at tygge forholdsvis haardere planter
end de nulevende dovendyrs tænder. I andre henseender
var de forskjellige fra dovendyrene, navnlig derved, at
for- og baglemmer var overordentlig plumpt bygget og
omtrent lige lange. De havde ogsaa en lang og kraftig
støttehale, og huden har indeholdt eiendommelige
benkorn, som har
gjort den tyk
og vortet.
Forlemmerne har
havt 3 og
baglemmerne 1-2
hakelignende
klør, som
ligesom hos
dovendyrene var
krummet
indad og kun
bevægelige i
denneretning.
De var
derfor som de
nulevende
dovendyr ikke
istand til at
staa eller
præstere eg. gang; men de mindre arter har klatret omkring
i trærne og de større i fjeldene og har sandsynligvis
næret sig af de saftige og bløde planter, som voksede
paa træstammer og klipper. De var udbredt fra de
sydlige dele af Sydamerika til Nordamerikas sydlige dele.
Deres levninger findes eksempelvis i Sydamerikas
pampaslag og i kalkhulerne i Brasilien.
Kjæmpekaktus (bot.), se G er eu s.
Kjæmpekradseren, se Echinorhynchus.
Kjæmpekrebs, se Edderkoplignende dyr.
Kjæmpesalamander tilhører fiskepaddernes familie.
Har som hele familien cryptobrancliiata ingen ydre
gjeller. Baade gjeller og gjelleaabning forsvinder helt
hos voksne dyr. I udseende minder de meget om en
almindelig salamander. Den mest kjendte art er k.,
cryptobranchus japonicus. Den er oventil smudsigt
graa-brun, under noget lysere. Bliver over 1 m. lang, lever
i fjeldbække og kratersjøer i Japan. Kjødet er meget
anseet som føde. En lignende art forekommer i Vest-Kina.
Kjæmpeskildpadder, en gruppe meget store
hudskildpadder, som i tidligere jordperioder havde stor
udbredelse og forekom eksempelvis i Sydeuropa. Der findes
nu nogle faa nærstaaende arter, som er begrænset til
visse vidt adskilte øgrupper i det Indiske hav og
Stillehavet, nemlig Aldabraøerne udenfor Madagaskar,
Seychellerøerne samt Galopagosøerne. I historisk tid har
de ogsaa eksisteret i mængde paa Mauritius og Rodrigues,
men er her udrj^ddet. Den mest bekjendte er den sorte
k. fra Galopagosøerne, som Darwin har beskrevet i «Voyage
of the Beagle». De fandtes dengang i mængde overalt
Skelet af kjæmpedoveiidyr (mijlodon rohustus).
præsens; foræring, gave, present;
(i) ogs. (mil.) anlæg.
present présenter (f)
(over)række, overlevere ; indgive,
indlevere ; fremstille ; forestille,
præsentere; foreslaa, indstille (en
til et embede); @ ogs. fremlægge
(til paakjendelse), paaklage;
forære ; (^ spec, frembære ; fremsætte;
frembyde; bære (barn til daaben).
presentable©, présentable
® præsentabel.
présentateur (î) m, proponent,
presentation ©,
présentation ® f, overrækning; indlevering;
indstilling, forslag(sret); forestilling,
præsentation ; © ogs. fosterstilling;
kollegialt stipendium ; (F) ogs. frem-,
opvisning.
presentee © indstillet.
présentement (?) nu, for
øie-blikket; straks.
presenter @ indstiller; giver;
fordanser (ved maskespil).
presentient (e) forudfølende.
presentiment @ forudfølelse,
anelse.
presently (g straks; snart
(efter).
presentment (g) fremstilling,
forestilling; billede, kontrafei;
(storjurys) anklage(skrift), paaklage,
preservable (e) holdbar,
préservateur
preserva-tory (e) bevarende, beskyttende,
sikrende = préservatif (F),
preservative @ ogs.
sikrings-middel, præservativ = (remède)
préservatif (f) m,
preservative
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
