Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjæmpevise ... - Ordbøgerne: P - preservation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1169
Kjæmpevise-
Ord, som ikke findes
Kj æmpeskildpadde
paa Galopagos, saavel paa vandløse øer som paa de øer,
hvor der var kilder. I mangel af vand, som de liker
godt, klarer de sig med at fortære de saftige blade paa
de kaktusarter, som
ääÄ vokser paa de tørre
øer. De kan opnaa
en vældig størrelse,
og man har maalt k.
fra Galopagos, hvis
rygskjold har været
1.20 m. langt, og
som har veiet indtil
180 kg. De opnaar
en uhyre alder. I
Port Louis paa
Mauritius findes der en
skildpadde, som
oprindelig er ført did
fra Seychellerne. Den
var ved overførelsen
allerede et meget
stort og gammelt
dyr og har bevislig
levet endda 130 aar efter transporten.
Kjæmpevise, eg. en vise om en kjæmpe (s. d.), nu
oftest brugt om det ældre lag af folkevisedigtningen med
sterkt indre slegtskab med oldlitteraturen. I Danmark
blev k. i tiden fra 16—19 aarh. brugt som betegnelse for
folkevise overhovedet.
Kjær, Johan Albert Julius (1852—), n. filolog
og bibliotekar; cand. mag. 1875; siden 1876 med en kort
afbrydelse knyttet til Universitetsbiblioteket, hvor han
særlig har indlagt sig fortjeneste af den systematiske
katalog. K. har besørget en bearbeidelse af Munchs
«Norrøne gude- og heltesagn» (1880) og udgivet
forskjellige historiske lærebøger. I de senere aar har han
deltaget i udgivelsen af O. Ryghs «Norske gaardnavne».
Kjær, Nils (1870—), n. kritiker og forfatter, født i
Holmestrand; blev student 1890 og skrev i de nærmest
følgende aar sine første kritiske artikler og essays i
«Dagbladet» og
«Kring-sjaa». Et udvalg af disse
mindre arbeider
offentliggjordes i 1895, «Essays.
Fremmede forfattere».
Allerede i denne bog
viser K. sig som en
prosaist af ypperste rang,
Hans sprog er
gjennem-formet, elegant, af
udpræget skjønhedssøgende
karakter, hans stil
rytmisk moduleret,
pointeret, antitetisk, altid
overraskende og særegen i
ordvalg og stemning. Fra
slutningen af 1890-aarene
har K. for det meste
skrevet i «Verdens gang»;
hans bedste artikler er
samlet i de tre bind
preservation—présomption
I forbigaaende» (1903) og
-Kjærlighed 1170
r K, maa søges under G.
«:Bøger og billeder» (1898),
«Smaa epistler» (1908); størst værdi har her de lyrisk
fine og inderlige naturbilleder og reiseskildringer. I dem
udfoldede K, sin dybe og eiendommelige digteriske evne.
Helt fri og oprindelig aabenbarer denne sig saa i hans
dramaer. «Regnskabets dag» (1902) er en tragisk
digtning, der indtager en plads for sig selv i norsk litteratur,
stort tænkt som det er og gjennemført med ubarmhjertig
følgestrenghed. Dets dybeste stemning er dog vemodig
erkjendelsesglæde: kunstnerens halvt grusomme, halvt
medlidende lyst ved at se det uafvendelige fuldbyrdes.
Svagere i bygning og af ringere helhedsvirkning er
«Mimosas hjemkomst» (1907), det fængsler ikke
desto-mindre ved viddet og den blendende aandrighed i
replikerne. Begge stykker har været opført paa
Nationalteatret. K. besørgede 1898—99 en udgave af «Holbergs
komedier». Han er siden høsten 1909 «Aftenposten»s
teateranmelder. [Litt.: C. Nærup, «Illustreret norsk
litteraturhistorie »
Kjær er (navnlig) i det vestenfjeldske benævnelsen
paa en i stridtstrømmende eller fossende elv anbragt
faststaaende indretning til fiske af laks eller ørret, oftest
tømret, men stundom forarbeidet af andet materiale,
som jernstænger, jerntraad, træspiler o. s. v. Gjennem
en kile- eller kegleformet aabning kommer den
opad-søgende fisk ind i et rum, hvorfra den vanskelig kan
finde ud.
Kjærafisket, et bekjendt, gammelt, særskilt
matrikuleret laksefiskeri i Kj ærafossen i Numedalslaagen (nu
skyld 4 mark 23 øre). Var fordum meget rigt og
vistnok et af Norges bedste laksefiskerier, men er
efter-haanden gaaet sterkt tilbage.
Kjærbølling, Niels (1806—71), d. ornitolog og
folkeskolelærer. Kjendt og skattet i vide kredse er hans af
et atlas med kolorerede plancher ledsaget haandbog over
«Danmarks fugle» (ny udg. 1871). K. grundlagde 1859
Zoologisk have ved Kbh.
Kjæremaal. I straffeprocessen er en del afgjørelser
af de underordnede retter, væsentlig saadanne, som er
af mere foreløbig eller formel art, gjenstand for k., det
vil sige, at de kan endelig afgjøres af k.s-u d valget,
som bestaar af tre medlemmer af høiesteret. Domme
(jfr. Dom 2 og Anke) maa i alm. ind til afgjørelse af
høiesteret efter en foreløbig prøvelse af k.s-udvalget.
De nærmere regler indeholdes væsentlig i
straffeprocesloven af 1 juli 1887 kap. 29 (med tillægslove). Ogsaa i
civilprocessen er k.s-udvalget i visse sager tildelt en
nogenlunde tilsvarende virksomhed, saaledes hvor det
gjælder skifterettens afgjørelser vedkommende konkurs
og akkordforhandling (lov af 6 mai 1899 og 2 juni 1906)
og i sager angaaende umyndiggjørelse (lov af 28 nov. 1898).
Kjærlighed er i videre betydning det velbehag, man
føler ved forestillingen om en person, en ting eller en sag,
som tanken derfor hyppig vender tilbage til. Man er
overfor k.s gjenstand parat til at hjælpe, bringe ofre
og har trang til at vise sit sindelag, f. eks. gjennem
kj ærtegn, og adskilt fra den føler man længsel. K. til
et andet levende væsen er som regel forbundet med
trang til gjen-k. og tilbøielighed til skinsyge, naar en
anden foretrækkes. I snævrere betydning er k. det
samme som elskov, den erotiske følelse, der har kjøns-
(Fot. af Rude & Hilfling.)
Nils Kjær.
preservation (e),
préservation (D f, bevaring, sikring;
beskyttelse; opbevaring; nedlægning.
preserve préserver ®
bevare; beskytte; sikre; nedlægge,
præ-, konservere ; @ spec, frede
(vildt).
preserve @ noget som er
bevaret, is. syltet frugt; park,
dyrehave; (pi) syltetøi, hermetik.
preserve-jar © syltekrukke,
preserver (§ bevarer;
redningsmand, frelser; nedlægger;
bevarings-, sikringsmiddel.
preses © (skotsk) ordstyrer,
præsident.
presgjær — (t) Presshefe f —
(e) pressed barm (yeast), press-yeast,
German yeast — (f) levure (f)
pressée.
preside présider (f)
indtage forsædet, præsidere; forestaa.
présidence ® f, presidency
(e) forsæde, formandsplads;
præsidentskab.
president©, président® m,
formand, præsident, præses,
presidential©, présidentiel
(f) præsident-.
presidentship ©
formandsplads, præsidentskab.
présides ® m pl, bagno,
fæstning, slaveri (i Nordafrika),
présidial ® (m), landret(s-).
presidio ©fæstning; garnison;
vagt(hus); slaveri,
presignify © forud antyde, vise.
présomptif ® præsumptiv,
présomption ® f» antagelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
