Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøb og salg ... - Ordbøgerne: P - pressefrihed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1173
Kjøb-Kjød
1174
Ord, som ikke findes
pressefrihed—Presskohle
Af samlinger nævnes Universitetsbiblioteket (ca. 325 000
bind), Nationalmuseet med høist værdifuld arkæologisk
og etnografisk afdeling, Thorvaldsens museum,
Kunstmuseet, Kunstindustrimuseet, Ny Carlsberg glyptotek.
Foruden det Kgl. teater med fin og gammel scenisk
tradition findes fire større teatre og flere mindre; af
for-lystelsesanstalter nævnes det i sin tid berømte Tivoli.
Af monumenter har K. et betydeligt antal; merkes kan
Fredrik V’s rytterstatue paa Amalienborg plads og
Absalonstatuen paa Høibroplads. — K. er endepunkt for
Sjællands jernbaner. Under b3^gning er en forsænket
boulevardbane gjennem byen. — K. er Danmarks eneste
fæstning og orlogshavn samt hovedgarnisonsby. De
nuværende fæstningsanlæg til landsiden skal nedlægges
1922, medens sjøbefæstningen bibeholdes. Striden om
K.s befæstninger har spillet en fremtrædende rolle i
Danmarks nyeste politiske historie. — K. har en af
Nord-Europas bedste og mest besøgte havne (dybde
9 m.). 1908 indgik 16484 skibe paa 1821030 tons.
Hovedmængden af Danmarks indførsel og transithandel
falder paa K. Der indføres bl. a. korn og mais og
udføres flesk og kjød, smør, jern- og staalvarer. Store
rederier, saaledes det Forenede damskibsselskab og
Østasiatiske kompani, har i de senere aar med held knyttet
nye forbindelser. — Ca. en femtedel af befolkningen i
K. og Frederiksberg levede 1906 af industri og haandverk.
Af mere bekjendte virksomheder nævnes Carlsberg
bryggerier, Burmeister og Wains maskin- og skibsbyggeri,
den Kgl. porcellænsfabrik. — K. styres af en overpræsident,
fire borgermestre og en borgerrepræsentation paa 42
medlemmer. Budgettet 1910—11 viser en indtægt paa
29 mill, kr., en udgift paa 33 mill., aktiver 196 mill.,
passiver 149 mill. — K.s omegn er kjendt for sin skjønhed.
Strandveien langs Sundet mod nord udvikler sig mere
og mere til en mange km. lang villaby, og trafiken til
de smukke punkter i Dyrehaven o. s. v. er meget betydelig.
— K. grænser til K.s amt, Danmarks mindste, men
folkerigeste amt: 1173 km.^ med 197 832 indb., hvoraf
dog 100 698 i tre byer (Frederiksberg, Roskilde, Kjøge).
(Jfr. planche og kart.) [Litt.: O. Nielsen, «K.s
diplomatarium» (1877—87, 10 bd.); samme forf., «K.s historie og
beskrivelse» (1877—92, 6 bd.); C.Bruun, «K.» (1887—
91, 3 bd.).]
Kjøb og salg er afhændelse af en formuesgjenstand
mod vederlag i penge eller lignende let omsættelige ting
(jfr. Bytte). Gjenstand for kj. o. s. (i handelskjøb
almindelig kaldt «vare») er med nogle faa undtagelser
enhver allerede eksisterende eller fremtidig formuesret,
og det er i og for sig ikke til hinder for handelens
gyldighed, at gjenstanden i øieblikket tilhører en tredjemand.
Den kan være individuelt eller generisk bestemt (en
bestemt ting eller en vis mængde af en vis art). For
kjøbekontrakten er som regel ingen bestemt form
foreskrevet, dog at salget, hvor en person eller
myndighed i kraft af særskilt ret (f. eks. panteret, eksekution)
med bindende virkning kan sælge en andens ting, i regelen
skal foregaa ved tvangsauktion. Sælgerens
forpligtelse vil i sine hovedtræk gaa ud paa at levere det
aftalte paa bestemt tid og sted, kjøberens paa at
betale den aftalte kjøbesum. For tredjemand vil en
kjøbekontrakt, som ikke er fuldbyrdet, som regel kun
have retslig virkning, naar han er vidende om den.
Gjenstandens undergang i tiden mellem kontraktens
oprettelse og leveringen vil i regelen gaa ud over sælgeren.
Misligholdelse fra en af parternes side vil kunne
medføre erstatningspligt. — Navnlig ved handelskjøb har
der, væsentlig gjennem sedvane, udviklet sig en række
af regler om, hvad der i mangel af aftale skal ansees
som gjældende, saaledes om leveringstid, betalingstid,
kjøberens pligt til ved modtagelsen at undersøge varen
og i tilfælde betimelig at gjøre indsigelse (reklamation),
erstatningspligt i tilfælde af misligholdelse o. s. v., hvilke
nu er lovfæstet i lov om kjøb af 24 mai 1907, nr. 2.
[Litt.: «Fr. Hagerup, «Om kjøb og salg (Kra. 1884);
L. M. B. Aubert, «Obligationsrettens specielle del». I,
s. 38—128.]
Kjøbstad er en bymæssig kommune, som er tillagt de
rettigheder, som omfattes af den saakaldte k.s-ret (jfr.
By). I norsk sprogbrug benyttes k. nu væsentlig som
modsætning til ladested (s. d.). I Norge var
middelalderens k. meget smaa. Den ældste handelsplads, vi
kjender, var Skiringssal i nærheden af Larvik,
nærmest et handelsstevne. Det afløstes i det 9 aarh. af
Tunsberg. Nidaros blev anlagt 997. Sarpsborg 1016,
Oslo omkring 1050, Bergen omkring 1075. De tiltog, da
fiskehandelen efterhaanden voksede. Bergen blev endog
en af Nordens mest befærdede havne. Nidaros fik
betydning navnlig som geistlig hovedstad og valfartssted.
Den paabegyndte fremgang for Norges k. fortsatte ikke.
Fra det 14 aarh. af tabte de sin egenhandel, idet det
lykkedes hanseaterne at tilrive sig hele
handelsomsætningen til og fra udlandet. Endnu da trælastudførselen
kom op i 15 aarh. og længe udover, formidledes denne
ved fremmede, især hollandske fartøier. Ikke desto
mindre gav trælasthandelen stødet til, at et selvstændigt
norsk forretningsliv kom op, og med dets vekst gik ogsaa
k. frem. Navnlig var anden halvdel af 17 aarh. i
økonomisk henseende en nydannelsens tid. Spirerne blev da lagt
til, hvad der senere bragte frodigt liv. De oldenborgske
konger interesserede sig levende for k.s udvikling, og
efterhaanden fik de en hel række rettigheder. Endnu
sterkere blev imidlertid k.s selvstyre udviklet efter
adskillelsen fra Danmark, og «formandskabsloven» af 1837
satte i saa henseende kronen paa verket. I ly af denne
epokegjørende lov har Norges k. i det 19 aarh. havt en
sterk økonomisk og social vekst. Norge har (1910) 40 k.
Kjød er i daglig tale det slagtede dyrs muskler (s. d.)
med vedhængende fedt, bindevæv, aarer, nerver etc.,
saaledes som det gaar i handelen til menneskeføde. I
indskrænket betydning betegner k. kun selve musklerne,
som bestaar af tverstribede, mangekjernede muskelceller
(muskeltraade) ; bundter af muskelceller sammenholdes
ved fint bindevæv til «trevler» (smig. kogt spædkalv-k.).
Mængden af de enkelte bestanddele i det for
vedhængende fedt nøiagtig renskaarne k. svinger betydelig efter
dyreart, alder, foderstand etc. ; analyserne giver derfor
vanskelig sammenlignbare tal; efterfølgende værdier er
saaledes kun grove middeltal: Vand 70—78 pet., mest
hos magre og unge dyr, mindst hos ældre og fede;
kvælstof holdige stoffe 18—24 pet., bestaaende væsentlig af
eggehvide (myosin, muskulin, myoglobulin og den i vand
uopløselige «muskelstroma»), men desuden af en række
pressefrihed — (t)
Pressfreiheit f — © liberty of tlie press
— ® liberté (f) de la presse.
presse] @ kontaktknap paa en
Welig ledningstraad.
presse-lettres (?) m,
brevpresse.
pressemand — ® Journalist
m — (e) pressmann — (f)
journaliste m.
pressen (t) presse, trykke, perse,
presser (e) presser osv.;
tryk-valse.
presser ® presse; trykke;
perse; pressere.
presserende — ® dringend,
pressant, eilig - @ urgent - ®
pressant, urgent.
presseur (f) m, presser.
Pressglanz (t) m, appretur.
pressier ® m, (typ.) trykker,
pressieren (^ skynde paa,
pressere, pressiert sein have
hastverk.
pressing — (t) Pressen n,
Pressung f — (e) pressing, forcing;
extorsion; black mail — (f)
pression f, serrement; (af druer)
pres-surage m ; (til krigstjeneste) presse
f; (figur-) gaufrage m.
pressing @ presserende;
overhængende (fare); paatrængende ;
indstændig; pres(sing); overtalelser,
pressing-iron (e) persejern.
pression (g f, pres, tryk ; tvang,
pressirostres @ pi,
smal-nebbede, brokfugle.
pressis ® m, kjødsaft.
Presskohle ® f, briket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
