Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøb og salg ... - Ordbøgerne: P - pressefrihed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Presskopf- prestation
1175 Kjødekstrakt—Kjødkontrol
Ord, som ikke findes under K, maa søges undei
1176
«ekstraktivstoffe» : kreatin, xantin, kamin etc.; fedt 0.5—
flere pct. ; kvælstoffrie «ekstraktstoffe» : glykogén (0.1 —
3.7 pct.), inosit, sukker o. fl.; aske ca. 1 pct. Meget
fedt-rigt er visse fiskes k. : laks ca. 10 pct., aal ca. 30 pct.
Endelig indeholder musklerne (k.) forskjellige enzymer
(s. d.) som sukkerspaltende (glykolytisk), stivelsespaltende
(amylolytisk), eggehvidespaltende (proteolytisk), katalase,
oksydase etc. Kort efter døden bliver k fast (dødsstivhed)
ved koagulation af visse af dets eggehvidestoffe. Efter
én til flere dage bliver k. igjen blødere (mørt), dels paa
grund af en opløsning af den koagulerede eggehvide ved
melkesyre, dels og væsentlig ved et eller flere
eggehvide-opløsende enzymer; den ved disse fremkaldte proces
benævnes selvfordøielse, autolyse. Ved
forraadnelsesbakte-rier henfalder k. efterhvert til en række ildelugtende
stoffe. Andre bakterier fremkalder i k. meget giftige
stoffe (se Kjød forgiftning). — K.s farve skyldes
farve-stoffe af forskjellig tone hos de forskjellige dyrearter.
Høns har gulgraat k., kalve, især naar de er fodret
paa bare nysilet melk, lyst blegrødt, ligesaa fine svin.
Farven hos okse, ko, sau og unge gjeter er lys brun rød,
medens hesten har temmelig mørk brunrødt k. Det til
k. hørende fedt er forskjelligt af farve og beskaffenhed
efter dyreart, alder, kjøn og fodring: Hos svin, sau og
ældre kalve er fedtet rent hvidt; hos oksen er det lyst
gullig hvidt, især naar dyret er hensigtsmæssig fedet i
yngre alder; ældre dyr har mere gult fedt, sterkere gult
endnu blir det, naar dyret gaar paa havn. Hesten har
det guleste og blødeste fedt; gjeten har kun ubetydelig
fedt vedheftet k. (det samler sig væsentlig omkring
bugindvoldene).
Kjødekstrakt tilberedes ved inddampning af
kjød-saft, som erholdes ved udpresning af friskt oksekjød.
Den mest kjendte er Liebigs k., som fremstilles i
Sydamerika ved udtrækning af ophakket oksekjød med varmt
vand og ved paafølgende inddampning af vædsken, idet
de udskilte stoffe fjernes. K. virker stimulerende baade
ved sin lugt og smag og anvendes derfor hyppig og med
fordel i sygeernæringen, men kan med større ret
henføres til nydelses- end til næringsmidlerne, da
næringsværdien er liden.
Kjødelig, sanselig, materiel, i modsætning til
aande-lig; virkelig, blodsbeslegtet, f. eks. kjødelig broder,
modsat stedbroder.
Kjødflue (sarcophaga), en flueslegt med flere større
og mindre arter, let kjendelige ved sit forlængede, i
almindelighed trestribede rygskjold og flere skinnende,
rudeformige flekker paa bagkroppen. De er vivipare,
idet eggene klækkes ud i moderens legeme, saa at der
lægges levende larver istedetfor eg. Larverne lever i
forraadnende baade animalske og vegetabilske stoffe,
enkelte ogsaa snyltende i sommerfuglelarver. Hos os er
fundet omtr. et snes arter, hvoraf den almindeligste er
den gra a k. (s. carnarià), der er noksaa stor, 11 —
17 mm. lang. Man har villet henføre til denne art flere
forekomster af fluelarver i saar, øresvulster o. s. v. hos
mennesker og dyr, men disse larver hører vistnok til
andre flueslegter [sarcophila, lucitia).
Kjødfodermel (kjødmel) er tørret og pulveriseret kjød
eller rester af kjød, som anvendes til kreaturfoder. Det
er flere slags, f. eks. Liebigs k., som laves af kjødrester
fra kjødekstraktfabrikationen, og kad a ver m el, som
laves af kasseret kjød ved overophedning og anden
desinficerende behandling, og særlig anvendes til foder for
svin. Mest anvendt er dog hval kjødmel og
sildemel, især til fodring af kjør. Navnene paa disse
foder-stoffe betegner materialet, hvoraf de laves. Disse
foder-stoffe af dyrisk oprindelse udmerker sig ved sin store
eggehviderigdom og tildels ogsaa fedtrigdom samt ved
sin mangel paa kulhydrater. Hvalkjødmel indeholder
saaledes over 20 pct. fedt og over 50 pct. kvælstofholdige
stoffe. Naar dyrene er blevet tilvante disse fodermidler,
ædes de gjerne, og de har ingen særlig uheldig
indvirkning paa produkternes kvalitet, naar de kun bruges i
smaa mængder i en forøvrigt vel sammensat foderblanding.
Kjødforgiftning opstaar ved nydelsen af bedærvet
kjød. Denne bedærvelse kan dels bero paa, at kjødet
skriver sig fra et dyr, der har været sygt, inficeret med
en sygdomsvækkende bakterieart, som, naar kjødet nydes
uden at være tilstrækkelig kogt eller stegt, kommer
levende over i menneskets tarmkanal og der fremkalder
en infektion. — Eller kjødet kan, selv om dyret var
sundt, ved uhensigtsmæssig, urenslig behandling efter
slagtningen, f. eks. ved at ligge længe i varme rum og
ved at blive haandteret af syge eller «bacillebærende»
slagtere eller kokker, blive forurenset med
sygdoms-vækkende bakterier, som kan formere sig i kjødet og
inficere spiserens tarmkanal. — Endelig kan der i
saa-dant kjød, selv om det er omhyggelig kogt eller stegt
og saaledes ikke indeholder levende bakterier, være
dannet saa meget af giftige bakterie-stofvekselsprodukter
(toksiner, de gamle «ptomainer»), at disse, der ikke
tilintetgjøres ved kogning eller stegning, fremkalder
sygdom hos spiseren. — De ved k. virksomme bakteriearter
hører i de allerfleste tilfælde til coli-tyfus-bakteriernes
gruppe; men ogsaa andre bakteriearter (særlig
streptokokker) optræder som foranledigende k. Den saakaldte
«Gaustad-epidemi» i 1893, som har spillet en vis rolle
i den norske bakteriologiske forskning, skyldtes en
tyfusbacille-art (paratyfus B). — Følgerne af en k. er som
oftest en akut mave-tarmkatarrh (brækninger og diarrhoe),
der i regelen optræder 8—24 timer efter nydelsen af
den bedærvede mad og i svære tilfælde ledsages af
betydelig feber og alment ildebefindende.
Kjødkontrol bestaar i en undersøgelse ved offentlig
beskikket sagkyndig, normalt en dyrlæge, af slagtede
dyrs kjød, før det sælges til menneskeføde; ogsaa de
indvolde, som sælges i utilberedt stand, undersøges i
almindelighed, hvor der er indført k. Hensigten med
kontrollen er at sikre forbrugerne kjød af friske dyr og
videre at udelukke kjød, som er bedærvet ved for lang
opbevaring, tilsmudsning under transporten etc., ligesom
kjød af meget gamle, afmagrede eller af ganske nyfødte
dyr, der i tilfælde som uappetitligt ansees for utjenligt til
menneskeføde. Først og fremst gjælder det at hindre
overførelse af de dyresygdomme, som kan angribe
mennesket. De vigtigste af disse er: Tuberkulose, mindre
udbredt hos os end i de fleste andre lande; k. har her
en hovedopgave, selv om kanske faren for overførelse
af smitten ved kjød ikke netop er stor. Miltbrand,
ofte dødelig forløbende. Snive hos hesten, findes ikke
i vort land. Bændelorm overføres ved tinten (s. d.) i
Presskopf ® m, -sülze f,
persesylte.
pressman (e) trykker (mods.
sætter); presgjænger.
press-money (è) haandpenge
(til presset mandskab),
press-pack (el presse,
press-proof ® tredje (sidste)
korrektur.
Pressung ® f, presning.
pressurage @ udpresset (
per-set) druesaft; pressepenge.
pressurage ® m, presning,
persing.
pressure (e) tryk, pres; tag;
(elektr.) spænding.
pressurer ® presse, perse;
udsuge.
pressureur (?) m, presser,
perser.
pressure-gauge (è) trykmaaler.
pressure-pump @ trykpumpe,
presswork @ trykning,
prest - ® (ikkeprotestantisk)
Priester; (protestantisk) Prediger;
(sogne ) Pfarrer — (e) clergyman,
priest, (sogne ) pastor, parson,
rector, (til patronatkald) vicar, (i
SkoUand, dissenterp.) minister;
(fængsels , hof-, skibs-) chaplain -
® pasteur;(ikkeprotestantisk) prêtre;
(katolsk sognep.) curé.
prestance (î) f, (stateligt) ydre,
holdning.
prestant (Î) m, (mus.)
orgelpibe.
prestation @ (jur.) betaling,
udredning.
prestation (f) f, ydelse;
præstation ; (de serment) edsaflæggelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
