Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjødmeise ... - Ordbøgerne: P - preste ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1177
Kjødmeise—Kjøkkenhave
1178
om ikke fmdei
;øges under C.
preste—prestesse
kjød af svin eller kvæg. Trikinen i svinekjød. En række
andre sygdomme især hos kvæget, og navnlig saadanne
der forløber med feber eller som ondartede betændelser
i visse organer (melkekjertlerne, fødselsveiene o. 1.), gjør
kjødet sundhedsfarligt, ofte meget farligt; andre lidelser
bevirker, at kjødet bliver lidet holdbart, saa det
forholdsvis kort tid efter slagtningen kan blive skadeligt. —
Allerede i oldtiden (Ægypten, Palæstina, Rom etc.) havde
man visse regler for anvendelsen af kjød til
menneskeføde («rene» og «urene» dyr); gjennem middelalderen
har der, især i Tyskland, eksisteret en kontrol. Først
fra midten af 19 aarh. faar dog k. en fast ordning, og
nu er den indført i de fleste civiliserede lande, hyppigst
som tvungen foranstaltning. I vort land henlaa
kontrollen med næringsmidler under politiet til 1860, da
der ved sundhedsloven blev anledning for
sundhedskommissionerne til at give regler for handel ogsaa med
kjød og kontrol af næringsmidler. Ordnet k. begyndte
1893 ved lov om kommunale slagtehuse, kjødkontrol
m. v. af 27 juni 1892 med endel senere forandringer.
Lovens hovedbestemmelser er, at k. skal indføres i
enhver kommune paa 4000 indbyggere eller over^ samt at
kommunestyret i kommuner, hvor der bliver indrettet
offentligt slagtehus, kan beslutte, at al slagtning skal foregaa
der. K.s administration er henlagt under direktøren for
det civile veterinærvæsen. Kontrollen foregaar
væsentligst paa k.’Stationer, hvor alt kjød, som frembydes
til salg (ogsaa indført helt slagt), maa bringes hen og
stemples. 1 kl. stempel faar sundt, normalt kjød, 2 kl.s
det, som maa ansees for fuldt brugbart, men bør koges
eller steges godt. Er kjødet utjenlig til menneskeføde,
stemples det ikke, men bliver ødelagt. Slagteren har
ogsaa anledning til at faa kontrollen udført i sit slagteri.
Den bedste ordning af k. faar man ved oprettelse af
kommunale (eller stats ) slagtehuse med slagtetvang eller
andelsslagterier (sammenslutning af jordbrugere), idet
man da kan undersøge dyrene ogsaa i live og faa adgang
til indvoldene. Hos os findes for tiden (mai 1910) kun
to kommunale slagterier: Kristiansund og Stavanger
(her dog uden slagtetvang); et tidligere paa Lillehammer
er nedlagt. Planer om bygning er oppe i Kristiania,
Bergen, Trondhjem og flere steder. Af private
andelsslagterier har vi for tiden kun Hamar slagteri (i Stange);
Kristiania svineslagteri ved Alnabru, sat i drift 1891,
blev nedlagt 1909. For tiden synes planen om oprettelse
af et bøndernes andelsslagteri i eller nær Kristiania at
skulle virkeliggjøres. Kontrollen med indført uforarbeidet,
svagt saltet eller røget, opdelt kjød (tøndekjød) samt med
pølser og andet findelt kjød henhører hos os under
sundhedskommissionerne, men er ikke tilfredsstillende
ordnet; der er nu indgivet forslag om forandring i
k.-loven, hvorefter ogsaa dette kjød skal underkastes
almindelig kontrol eller i tilfælde helt forbydes indført,
hvilke lovændringer nu er vedtaget.
Kjødmeise, se Meiseslegten.
Kjødsaar, populært udtryk for saar, som kun
rammer legemets ydre, bløde dele (hud, fedt, muskler) uden
at trænge ind til indre organer eller ben.
Kjødskat er en indenlandsk forbrugsafgift paa
slagtekvæg eller kjød. Den opkræves enten som bytold
(accise, octroi) ved indførsel til byerne eller som en
salgsafgift. Den fordyrer selvfølgelig kjødet og de deraf
fremstillede fødemidler og er derfor en særlig ilde
anskreven skat, ikke mindst hvor den forekommer som
skat til staten. Saadan skat forekommer endnu i
Østerrige og Ungarn, foruden i nogle af Tysklands stater.
I Sachsen opkræves en k. af storfæ før nedslagtningen.
Mest udbredelse har k. som kommunal afgift.
Kjødædende planter, insektædende planter (s. d.).
Kjøge, d. kjøbstad i det sydøstlige hjørne af Kbh. amt
ved K. bugt, hvor K. aa, som er byens havn (5 m.),
udmunder. Fra middelalderen vigtig som havneby for
Midt-Sjælland; 4284 indb. Adskillige gamle
bindingsverkshuse. K. bugt er berømt ved Niels Juels seier 1 juli
1677 og ved Ivar Huitfeldts heltedød 4 okt. 1710. Et
monument for begge er reist i K.
Kjøgemester, den mand, som i norske brylluper og
gravøl paa landet havde at forestaa lagets gang ved at
byde velkommen, holde den saakaldte k.-tale, læse og
synge fra borde, samt forestaa bevertningen, særlig
skjænkningen af brændevin og vin, medens den saakaldte
kjeldermand forestod ølskjænkningen.
Kjøkken er i ordets snævrere betydning det for madens
tilberedning bestemte rum i et vaaningshus. Det bør
være lyst og luftigt, godt ventileret, bl. a. med røgaftræk,
være nogenlunde rummeligt, forsynet med vand og vask
og have fri indgang, staa i forbindelse med spiskammer,
i større leiligheder med tjener- og anretningsrum, være
forsynet med alle ved madens tilberedning anvendte kar
og redskaber og i det hele frembyde enhver lettelse for
madens tilberedning, opbevaring og servering. I videre
betydning er k. ensbetydende ved kogekunstens
standpunkt i almindelighed og dens færdige produkter; man
taler derfor om et godt eller slet k., om et nationalt k.,
om det franske k., norske k. o. s. v. De fleste
kulturfolk har eiendommeligheder ved tilberedningen af maden.
Høiest i anseelse staar det saakaldte franske k., hvis
hjemstavn vistnok er Frankrige, men som findes udbredt
til alle civiliserede lande, i stor udstrækning ved franske
kokke. Dets særkjende er et omhyggeligt valg af
raa-materiale, omsorgsfuld tilberedning, stor afveksling og sans
for velsmag. Det lægger særlig vegt paa, at retterne ikke
skal tynge maven. Det har derfor en udpræget
forkjær-lighed for de mere letfordøielige næringsmidler. En egte
fransk spiseseddel kan være lang, men den virker
alligevel ikke overlæssende, fordi den overveiende er
sammensat af lette og letfordøielige ting. Blandt dens nødvendige
bestanddele er altid grøntsager, smaa forretter og
mellemretter samt afvekslende dessert. Det engelske og tyske,
for ikke at tale om det norske k., er gjerne tungere i
sin sammensætning, mindre afvekslende og mindre
velsmagende, fordi tilberedningen som regel ikke skjænkes
den samme nøieregnende omsorg, som de mere kræsne
franskmænd finder nødvendig. Det maa betegnes som
et betydningsfuldt kulturfremskridt, at man i Norge i
de senere aar har faaet øie for betydningen af, at maden
faar en mere rationel, afvekslende og bedre tilberedning,
at flere og bedre raastoffe finder anvendelse, og at smagen
forfines. Oprettelsen af k.-skoler spiller herunder en stor
rolle. En vigtig kulturopgave er her paa vei til at løses.
Kjøkkenhave kaldes det jordareal, hvorpaa dyrkes
kjøkkenvekster, grøntsager. K. gives en fra pryd haven
preste (f) behændig, flink, rap,
letvindt.
presteattest — ® Attestat (n)
eines Pfarrers — @ a clergyman’s
certificate (of character) — (?)
certificat (m) du pasteur.
presteed — ® Pastoraleid m
- (ê) ordination oath - (f) serment
(m) sacerdotal.
prestegaard — (t) Pastorat n,
Pfarrhof m, Pfarr-, Predigerhaus n
— (g parsonage — (g) presbytère
m; (katolsk) cure f.
prestegjeld — (t) Kirchspiel
n - (e) clerical district, parish
-® paroisse f.
prestekald - (t) Pfarre f,
Pfarramt n, Prediger-, Pfarrstelle f
- @ (clerical, church) living, bene-
fice - (f) charge (f) de pasteur;
pastorat m.
prestekjole — ® Prediger-,
Priesterrock m. Samarie f — (g)
cassock - ® soutane f.
prestekrave — (t) Prediger-,
Rad-, Wolkenkragen m,
Priesterkrause f — (g) clergyman’s rufiF
(band) - ® fraise; (bot.) (grande)
marguerite f.
prestelig - (t) priesterlich
-@ priestly, sacerdotal - (f)
sacerdotal, ecclésiastique, de pasteur.
presteskab, -stand - ®
Priesterschaft, Geistlichkeit f,
Predigerstand m — @ priest-hood,
clerical state (order) — ® clergé
m, les prêtres m pl.
prestesse ® f, behændighed,
flinkhed, raskhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
