Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjølen ... - Ordbøgerne: P - presumptuous ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1181
Kjølen-
Ord, som ikke findes unde
Kjølen benyttes som betegnelse paa grænsestrækningen
mod Sverige. Ordet kjøl betegner uveisomme skog-,
myr- og fjeldtrakter, men har i denne geografiske
betydning intet med kjølen paa et fartøi at gjøre, som det
tildels har været opfattet. I Østerdalen og Tryssil
forekommer ordet hyppig og betegner her vaad, vanskelig
fremkommelig myr. (Ivar Aasen angiver, at ordet k. i
det Trondhjemske betegner en lang fjeldryg; i Sverige
en myr, flade.)
Kjølende lægemidler, midler som hindrer følelsen
af hede og brændende tørst under febertilstande (sure
frugtsafter, limonade). Kjølende salver indeholder vand,
som ved sin fordampning afkjøler huden (cold-cream).
Kjøli, kisgrube opunder sydskraaningen af det 1303
meter høie Kjøl i fjeld paa nordsiden af Gula, straks
øst for Reitan jernbanestation, Aalen herred, Søndre
Trondhjems amt. Ved gruben, der drives af «The Kjøli
mines limited», England, beskjæftigede i 1907 110 arb.,
og der produceredes maanedlig 1000 tons malm. Høsten
1907 nedlagdes driften for en tid.
Kjøllefjord, fiskevær med post, telegraf- og
damp-skibsanløb, ved den lille fjord af samme navn paa
vestsiden af Nordkynhalvøen, Lebesby herred, Finmarkens
amt. I 1907 opfiskedes der 190 000 stkr. skrei af 173
fiskere. I fiskeværet er et kapel.
Kjølmark, larven af forskjellige arter smeldere (s. d.),
gul af farve, cylindrisk og med tre par brystfødder. Lever
i jorden og anretter stor skade baade i mark og have
ved at angribe planternes rødder og underjordiske stængler.
Kaldes paa Vestlandet «aurmark».
Kjølsnegle (heteropoda), en gruppe vandklare, til
pelagisk levevis omdannede forgjællesnegle, som færdes
i store skarer i alle varmere have og lever af rov.
Svømmer ved hjælp af den skarpt sammentrykte fod,
som under svømningen vender opad og ofte er forsynet
med en liden sugeskive, med hvilken dyret kan fæste
sig til undersiden af tang o. 1. Nogle arter bærer et fra
siderne sammentrykt skal, i hvilket hele dyret kan
trækkes tilbage, hos andre stikker den lille indvoldssæk
ind i et rudimentært, hætteformet skal, andre igjen har
et langstrakt, helt nøgent legeme. Øinene store og
ligesom de øvrige sanseorganer vel udviklet.
Kjølstad, Gunder Nielsen (1794—1860), n. læge,
først almueskolelærer, medicinsk embedseksamen 1827.
Distriktslæge i Gudbrandsdalen 1836—45, da han tog
afsked for helt at ofre sig for sit ortopædiske institut.
Dette institut grundlagdes paa Lillehammer 1838,
flyttedes 1844 til Kra. og 1857 til Eidsvold; det fik
stats-understøttelse. Principerne for hans originale ortopædiske
metode (selvretningsmetoden) fremstilledes paa
naturforskermødet i Kbh. 1856 og vandt megen anerkjendelse.
Den har siden været brugt i flere ortopædiske anstalter
i Norge, og momenter af den anvendes fremdeles i det
Medico-mekaniske og ortopædiske institut i Kra. [Litt.:
Kjær, «Norges læger» (2 udg.) og «Norsk magazin for
lægevidenskab» (2 række, VI, side 260).]
Kjølvandslinje, orden el. -kolonne, taktisk
be-nævelse paa den formering, i hvilken en eskadres fartøier
følger i hverandres kjølvand paa bestemt indbyrdes afstand.
Kjøn, indbegrebet af de egenskaber, som kjendetegner
de enkelte individer inden en organisk art, respektive
-Kjøn 1182
’ K, maa søges under C. presumptuous-prétentieux
visse dele af individerne, som hanlige og hunlige og gjør,
at de i forening med hverandre kan forplante og opholde
arten. Nyere erfaringer taler for, at en spaltning i to
k. udgjør en af den organiske verdens grundegenskaber
og er en væsensbetingelse for dens bestaaen og udvikling.
Af største betydning for forstaaelsen af k.s væsen er
kjendskabet til forholdene hos de laveste, encellede
organismer; særlig er forholdene hos infusionsdyrene (s. d.)
meget lærerige i denne henseende, idet de elementer,
som hos de fleste organismer er samlet i en og samme
cellekjerne (se Celle) her er fordelt paa to, den store
somatiske kjerne eller stofskifte kjerne, som
danner centret for de almindelige livsfunktioner, og den
lille kjønskjerne, til hvilken de arvelige egenskaber
er knyttet. Ved første blik synes disse dyr at mangle
k., idet alle individer af en art er lige, og formeringen
sker ved simpel deling. Efterat formeringen gjennem
en række led har foregaaet paa denne maade, begynder
imidlertid storkjernen at degenerere, den viser tegn paa
alderdom og en nær forestaaende død. Individets død
kan dog forhindres gjennem en eiendommelig
parrings-proces, som benævnes konj ugation; dyrene smelter
to og to delvis sammen, og medens storkjernens
degeneration fortsætter, gjennemgaar kjønskjernerne to raskt
paa hverandre følgende delinger, som synes at svare til
de to modningsdelinger hos kjønscellerne (s. d.); tre af
de dannede smaakjerner gaar tilgrunde, og den resterende
deler sig i hver af konjuganterne atter i to, hvoraf den
ene som hunlig el. stationær kjerne bliver tilbage
i det oprindelige dyr, medens den anden, den hanlige
kjerne eller vandre kjernen gjennem den forbindende
protoplasmabro vandrer over i det andet dyr og smelter
sammen med dettes hunlige kjerne. Derpaa skilles
konjuganterne, de nydannede kjønskjerner opbygger fra nyt
af de manglende storkjerner, og dyrene begynder atter
at formere sig ad ukjønnet vei. Man har ikke uden
grund sammenlignet hele den række slegtled, som falder
mellem to konjugationer og ender med en slags
individuel død, med et enkelt individ af flercellede organismer;
storkjernen svarer da til dettes legeme, lillekjernen til
dets kjønsceller. Medens i det nævnte tilfælde dyrene
var tvekjønnede, dannes hos andre fastsiddende og
kolonidannende infussionsdyr ligesom hos mange sporedyr til
visse tider særkjønnede individer (gameter), ofte med
tydelig kjønsforskjel, nemlig mindre og bevægelige
hangameter og større, ubevægelige hungameter; disse smelter
parvis sammen (kopulation). Ved mere fremtrædende
kjønsforskjel antager gameterne mere og mere karakteren
af kjønsceller og deres forening af en befrugtning (s. d.).
Den ved konjungationen bevirkede sammensmeltning af
hanlige og hunlige kjønskjerner (kimplasma, s. d.) danner
grundlaget for den kjønnede forplantning hos flercellede
organismer. Den er her knyttet til enkelte celler, som
løsriver sig fra sin oprindelige sammenhæng med
moderorganismen og efter parvis sammensmeltning
(befrugtning) giver oprindelsen til nye individer (kjønsceller,
s. d.). De hanlige og hunlige kjønsceller kan udvikles i
samme (se Hermafroditisme) eller inden dja-eriget
oftere i forskjellige individer (se ogsaa Forplantning).
I sidste tilfælde er der en mere eller mindre
gjennem-gribende forskjel mellem individerne, direkte eller in-
presumptuous (e) anmassende,
overmodig; dumdristig;
formastelig, overlagt (synd).
presuppose (e), présupposer
® forudsætte.
presupposition
présupposition ® f, forudsætning,
présure ® f, kjæse.
prêt (f) m, (ud)laan;
lønning(s-forskud).
prêt ® beredt, færdig, klar,
parat.
pretantaine (D f: courir la
p. drive, farte, streife om.
pretence (e) foregivende,
paaskud; fordring, krav,
pretend prétendre (f)
foregive, hykle (f. eks. vrede), give
som paaskud ; paastaa ; (f) ogs.
kræve, forlange, fordre; tragte
efter (= p. à); (en mariage) fri
til; (med inf.) agte, ville, have i
sinde. p. to (e), p. à (^ gjøre
fordring paa.
prétendant (î) m, pretender
@ ansøger, kandidat; tronkræver,
kongsemne, prætendent ; beiler,
frier.
pretendership (e) kandidatur,
prætendens.
prétendu (î) foregiven,
formentlig, saakaldt; m, brudgom,
fæstemand; frier. p.e f, brud,
fæstemø, les p.S brudeparret,
prête-nom (f) m, straamand.
pretension prétention (^
f, fordring, krav, forlangende; ©
pl, ogs. (be)ret(tigelse),
fordringsfuldhed; (f) ogs. paastand.
prétentieux (f), pretentious
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
