Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjølen ... - Ordbøgerne: P - presumptuous ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
preter—pretorial
1183
Kjøn—Kjønsceller
om ikke findes under K, maa søge;
1184
direkte bestemt ved den rolle, hver af forældrene spiller
under forplantningen og afkommets udvikling. Man
adskiller de primære kjønskarakterer, som kun
angaar de egentlige kjønsorganers bygning, fra de
sekundære kjønskarakterer, som omfatter forskjelligheder
mellem hanner og hunner af en art i legemsbygning,
størrelse, farve, behaaring, hornudvikling, stemme o. 1.
Disse ydre kjønskarakterer er inden hvirveldyrenes række
mindst fremtrædende hos fisk og de fleste padder og
krybdyr, mest hos fuglene; hos de enkelte fugle og
insekter er de saa sterke, at de to kjøn synes at tilhøre
forskjellige arter eller slegter; man taler da om
kjøns-deformisme. I mange tilfælde træder de først helt
frem under parringstiden ; de kommer ligeledes som regel
ikke til fuld udvikling før efter kjønsmodenhedens
indtræden, og der er overhovedet en inderlig forbindelse
mellem de primære og de sekundære kjønskarakterer.
Man kan ogsaa tale om tertiære kjønskarakterer, som
er af psykisk natur og foruden den egentlige kjønsdrift
omfatter en række mere ubestemte sjælelige
forskjelligheder mellem kjønnene. Skjønt de ligesom de sekundære
karakterer er inderlig knyttet til de primære, kan man
dog hos menneskene ogsaa paa dette gebet iagttage
forskyvninger af ofte meget indviklet og dunkel natur (se
ogsaa Homoseksualitet).
Kjøn (gram.). En inddeling i k. findes ogsaa udenfor
de indoeuropæiske sprog; saaledes skjelner semitisk
mellem han-k. og hun-k. Tre k. er dog et særkjende
for de første og er endnu bevaret i tysk og i vort
folkesprog, medens engelsk (udenfor det kjønsbøiede pronomen)
kun har ét. Da ordenes fordeling paa de tre k. aldrig
har svaret mere end delvis til den naturlige kjønsopfatning
(ligesom kjønsadskillelsen i sin oprindelse rimeligvis er
væsentlig af tilfældig art), maa k.s forenkling betegnes
som et af sprogets fremskridt. — Blandt de norske
by-maal, som ellers har tredelingen, indtager det bergenske
en særstilling derved, at det har opgivet hun-k.
Kjønig, Andreas Aagaard (1771—1856),
eidsvolds-mand; latinsk-juridisk embedseksamen 1790, sorenskriver
i Østerdalen 1798, medlem af rigsforsamlingen 1814 fra
Hedemarken, høiesteretsassessor 1814—37 og som
saa-dan medlem af rigsretterne 1815—16, 1821—22 og 1836.
Statsrevisor 1816—21. Tog afsked 1837 og levede senere
paa sin gaard Opsal i Elverum.
Kjøn røg er næsten rent, amorft kulstof, fremkommet
ved ufuldstændig forbrænding af harpikser og fede oljer
eller acetylen; særlig fin er lampesod. Benyttes til
malerfarve, skosmørelse og bogtrykkersværte ; de fineste
sorter anvendes til tusch.
Kjønsbestemmelse. Spørsmaalet om, paa hvilket
tidspunkt af udviklingen, eventuelt gjennem hvilke af
de ved befrugtningen forenede kjønsceller de unge
organismers kjøn bestemmes, har i de senere aar lagt
adskilligt beslag paa naturforskeres opmerksomhed. Det
har dels været søgt løst ad statistisk, dels ad
eksperimentel vei; kun i sjeldnere tilfælde har man kunnet
finde en rigtignok usikker løsning ved direkte iagttagelse
af kjønscellernes udvikling. Som sikkert resultat kan
alene nævnes, at det hos visse organismer (som mange
insekter) utvilsomt er sædcellerne, hos andre derimod
egcellerne, som bestemmer afkommets kjøn. Hvordan for-
. {/ÆKsrf=£n/OD£..
holdet er hos menneskene ved vi ikke, dog er ogsaa her
visselig allerede kjønnet bestemt i den befrugtede egcelle.
Kjønsceller, eiendommelige celler, som udvikles hos
de flercellede organismer og besidder evnen til, efter at
være løsrevet fra sin oprindelige sammenhæng med disse,
at danne udgangspunktet for nye individers udvikling,
man adskiller hanlige k. (spermier el. sædceller,
s. d.) og hunlige k. el. egceller (s. d.). Betingelsen
for, at de modne k. kan udvikle sig videre, er, at en
sædcelle og en egcelle smelter sammen til én celle, det
befrugtede eg (se Befrugtning); dog kan i visse
tilfælde en egcelle udvikle sig videre uden befrugtning
(se Partenogenese). Gjennem de to k., og alene
gjennem dem, føres forældrenes egenskaber over paa
afkommet, og begge celler har i denne henseende samme
værdi. Merkelig er den store forskjel i størrelse og
bygning mellem de to slags k., medens egcellerne er de
største af alle celler og dertil plumt bygget og som regel
ubevægelige, er sædcellerne overordentlig smaa og som
regel udstyret med en intens bevægelighed og betydelig
seiglivethed. Forskjellen betegner en gjennemført
arbeidsdeling; medens
eg-cellerne har ophobet
i sig det
nødvendige næringsmateriale
(blommen) til den
første del af fostrets
udvikling, er
sædcellerne blevet
udstyret med evne til
selvstændig at bane sig
vei frem til egcellerne
og gjennemtrænge
deres ofte seige hinder,
saa at
sammensmeltningen mellem de to
kjerner muliggjøres.
I virkeligheden træder
ogsaa forskjellen
mellem sæd- og egcellerne
først frem paa de senere trin af deres udvikling og
forviskes, eftersom vi gaar tilbage i denne; ligeledes forløber
udviklingen for begges vedkommende i de store træk
parallelt. — I k.s udvikling adskiller vi forskjellige
perioder. Under formeringsperioden deler de
kugleformede celler sig gjentagne gange, de hanlige dog
betydelig flere gange end de hunlige; cellerne er paa
dette tidspunkt til forveksling lige, først mod periodens
afslutning begynder ikke sjelden blommeansamlingen i
egcellerne eller i det mindste en sterkere vekst af disse.
Efter formeringsperiodens afslutning følger et længere
tidsrum, i hvilket cellerne ikke deler sig, den saakaldte
modningsperiode; den kan for egcellernes
vedkommende strække sig gjennem en hel aarrække (hos
mennesket fra den senere del af fosterlivet til nær
kjønsmodenhedens indtræden), medens den hos
sædcellerne, hvor ingen nævneværdig vekst finder sted, er
betydelig kortere. I denne tid finder eiendommelige
forandringer sted i kjernerne; det for arten
karakteristiske og konstante antal chromosomer eller kjernestave
nedsættes til det halve (se Celle og Befrugtning),
• • e •
^ob^Mo
#
\
\
Skematisk fremstilling af
kjøns-cellernes modning.
© fordringsfuld, pretentiøs ; ® ogs.
søgt (stil).
preter- © forbi ; desuden, mere.
prêter ® laane; give, række,
skjænke, yde; aflægge (ed); (mil.)
blotte ; tillægge, tilskrive (en noget),
p. à give anledning, stof til. p.
strække sig (tøi); være elastisk,
se p. à lade sig bruge til;
deltage i; egne sig for.
preterhuman ©
overmenneskelig.
prétérit (f) m, preterit(e) ©
fortid, præteritum ; © ogs. fortidig,
fortids .
pretention ©, prétérition
® f, forbigaaelse,^ udeladelse,
fortielse; © ogs. forgangenhed ;
forbi-passeren.
pretermission © forbigaaelse
(talefigur).
preternatural © over ,
unaturlig; merkelig.
préteur (f) m, (romersk) prætor.
prêteur (f) m, laangiver,
ud-laaner.
pretext ©, prétexte (f) m,
paaskud, foregivende; udflugt; (?)
ogs. f, (romersk) purpurbremmet
toga.
prétexter ® foregive, benytte
som paaskud, undskylde sig med.
prétoire (?) m, (romersk)
præ-torium; domstol,
pretor © prætor.
Pretoria! ©, prétorien ®
prætor; præton(an)sk ; (g ogs.
prætorianer = Pretorian ©.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
