Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjønsdrift ... - Ordbøgerne: P - pretorium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1187
prevaricator-prévision o^d, som ikke findes ;
bringer de hanlige kjønsceller, spermatozoiderne eller
sædcellerne, antheridier, de, hvori de hunlige, «egcellerne»,
opstaar, archegonier. Hos blomsterplanterne er selve
archegonierne og antheridierne sterkt reduceret, men
forekommer i tydelige dannelser, de hunlige saaledes i
frugtbladenes frøemner, de hanlige i støvdragernes
støvkorn.
Kjønssygdomme, veneriske sygdomme, kaldes
smitsomme sygdomme, som overføres ved samleie. De
vigtigste er syfilis, gonorrhoe (dryppert), blød chanker (s. d.).
Kjørbo, n. herregaard i Vestre Bærum herred,
Åkers-has amt, af en nuværende skyld af ca. 25 skyldmark.
Laa oprindelig som en avlsgaard under Nesøen, der
ca. 1630 af statholder Christopher Urne blev oprettet til
adelig sædegaard. Senere eiedes den af familien Krefting
og laa under Bærums jernverk, indtil den i 1801 kom
i en tysker Johan Reinhold Grauers besiddelse. Han
var en fremragende landmand og den første her i landet,
der drev potetesavl i større udstrækning. I 1852 blev
cand. jur. Herman Høe Brodtkorb eier af den smukke
eiendom, som nu besiddes af hans dattersøn
høiesterets-advokat Eskild Bruun. Den statelige bebyggelse paa en
høi terrasse lige ved sjøen med et stort firkantet taarn,
der forbinder et murhus i mansardestil med en længere
to-etages træbygning, skriver sig delvis fra det 17 aarh.
H. H. Brodtkorb har æren af stedets mange forskjønnelser.
Kjørekunst er i snævrere forstand at styre en eller
flere heste forspændt et kjøretøi. I videre betydning
omfatter k. ogsaa arbeidet med at lære hestene at trække
kjøretøiet samt indlæren af (hjælpe)midlernes brug.
Midlerne er tøiler med bid (af forskjellig art), tømmer og
pisk samt kjørerens stemme. Det første arbeide er at
lære hesten midlernes brug. Dette bør begynde meget
tidlig (2 aars alder). Dernæst læres hesten at bære
sæletøi (s. d.) og saa at trække, i begyndelsen meget let
last. I Norge begyndes almindeligvis paa vinterføre, da
en let glidende slæde som regel trækkes af enhver hest,
hjulredskab noget vanskeligere. Naar de virkelige
kjøre-øvelser begynder, sættes den raa hest ofte ved siden af
et vel tilkjørt dyr for at komme over de første trin.
De almindeligste forspændingsmaader her i landet er én
hest foran kjøretøiet (enspænder, enspændt) eller to heste
ved siden af hinanden foran kjøretøiet (parkjøring). I
sportsøiemed kjøres fra kuskebuk fire heste (firspand
eller «spand»), seks heste (seksspand), to eller tre heste,
den ene foran den anden (tandem, tre-tandem). Flere
end seks heste kjøres almindeligvis ikke fra buk.
Militære kjøretøier forspændt med 4—8 heste kjøres
som regel med kusken sittende paa venstre hest i hvert
par. Til kjøring ved officielle leiligheder benyttes ofte
forspænding fra tidligere dage, eksempelvis 4—8 heste
med ryttere paa venstre hest (à la Daumont, à la postillon).
[Litt.: H. Jensen, «Hvorledes skal jeg kjøre» (Kbh. 1908).]
Kjørren, Østen Guttormsen, «Kjørrin» (1722 —
1805), n.træskjærer og kirkeindreder, født i Bredebygden,
Sell, boede til sin død som husmand i Hedalen. K., der
tog Jakob Klukstad til mønster, var en dygtig træskjærer,
der har efterladt sig flere betydelige kirkeinventar som
altertavlerne i Seil og Kvam kirker, prækestol og altertavle
i Kvikne kirke, alle i Gudbrandsdalen, altertavlen i
Heggen kirke, Valdres. Hans bedste arbeide er i Kvikne,
Kjønssygdomme—Klagenfurt
1188
nder K, maa søges under C.
der er en meget godt udført kopi af Klukstads prækestol
og altertavle i Hedalen kirke. Et mindre vellykket
arbeide er rankeomfatningen om den gamle altertavle i
Vaage kirke. Hverken som billedskjærer eller billedmaler
viser K. sig i besiddelse af udprægede anlæg, og hans
forsøg som salmedigter er heller ikke heldige.
Kjøruldfoss, vandfald (2.3 m.) i Nisser(Nid)elven,
kort efterat den har forladt Nisservand, Nissedal herred,
Bratsberg amt. K. opgives for tiden (1910) at
repræsentere 150 hk., der ved udbygning vil kunne bringes op
i 650.
Kjørvel (anthriscus cere folium), en skjermplante med
svag stængel, 2—3 dobbelt finnede blade og næsten
siddende faastraalede blomsterskjerme uden storsvøb og
med ensidigt smaasvøb. Er hos os kun forvildet. Bladene
benyttes i husholdningen.
Kjøter (af t. Koler), hund af blandet race.
Klaaved (myricaria germanica), ogsaa kaldt tamariks,
en busk med smaa blaagrønne, næsten naaleformede
blade og rosenrøde akslignende blomsterstande i
grenspidserne. Vokser ved grusede elvebredder, hos os spredt
over størstedelen af landet.
Klaczko, Julian (eg. Juda) (1828—1906), polsk
skribent af jødisk siegt, levede en tid lang i Paris og
udgav en del skrifter om samtidens historie. Han var
preusserfiende og blev 1869 af Beust ansat i det østerr.
udenrigsministerium, hvoraf han dog udtraadte 1870.
Af hans senere skrifter merkes især «Deux chanceliers»
(Gortschakov og Bismarck) (1876).
Kladde (klad) (t.), 1. første udkast til en skriftlig
udfærdigelse; 2. k.-bog, den bog, hvori de daglige
forretninger foreløbig posteres.
Kladderadatsch, t. vittighedsblad, det første i Berlin,
grundlagt 1848 af David Kalisch (s. d.), som til sin død
var dets hovedredaktør. Bestaar fremdeles (1910),
redigeret af J. Trojan. K. har stedse fremfor alt dyrket den
politiske satire i liberal aand. I de senere aar trængt
tilbage af «Simplicissimus» og andre, mere moderne
anlagte og langt mere radikale vittighedsblade. [Litt. :
Jubi-læumsskr.«Der K. und seine Leute 1848—98» (Berlin 1898).]
Kladno, by i Böhmen, 384 m. o. h.; 18 573 indb. (1900).
K. har slot, to kirker, realskole. K.s omegn er rig paa
kul- og jerngruber (produktion 1904 116000 tons raajern),
statsjern ban erne eier her seks kulgruber.
Kladôdier (bot.) kaldes bladlignende stængler, som
har overtaget løvbladenes assimilationsarbeide. De er
hos enkelte planter, som aspargesplanten, naaleformede,
hos andre som ruscus og xylophylla flade og kaldes da
fyllokladier eller fladskud.
Klage betegner i retssproget nærmest en henvendelse
til vedkommende myndighed om bistand for at hævde
en krænket ret. I strafferetten bruges derfor klage
om anmeldelse til paatalemyndigheden. 1
civilprocessen betegner k. begjæring til forligelseskommissionen
om at faa sagen foretaget der, i almindelighed det første
skridt i rettergangen.
Klagenfurt (slovenisk Gelovec), by i Østerrige,
hovedstad i provinsen Kärnten, ved Glan, bielv til Drave,
446 m. o. h.; 24 284 indb. (1900). K. ligger i en smuk
egn; er regelmæssig bygget, har fire forstæder, domkirke,
landsmuseum Rudolfinum, teologisk læreranstalt, gj^mna-
prevaricator @ mester i at
bruge udflugter ; skinanklager,
-forsvarer; utro embedsmand; forræder.
prévariquer ® gjøre sig
skyldig i pligtforsømmelse.
prévenance (f) f,
imødekommenhed, elskværdighed; ynde.
prévenant (f) forekommende,
imødekommende, elskværdig;
indtagende, vindende.
prévenir (Î) komme før end,
komme (en) i forkjøbet;
imødekomme ; foregribe ; forebygge,
afvende, afverge, hindre ; indtage,
vinde (paa forhaand); tiltale, sigte;
(forud) underrette, varsko,
prevent (ê) hindre,
preventabilityf^afvendelighed.
preventable @ som lader sig
forhindre (kan hindres).
preventer (e) forebygger,
(for)-hindrer; (sjøudtr.) hjælpetaug; (i
sammensætn.) hjælpe-.
préventif (f), preventive @
forebyggende, præventiv; (e) ogs.
forebyggende (præventivt) middel,
præservativ, détention (f)
préventive ® varetægtsarrest.
prevention © forebyggelse,
forhindring; fordom.
prévention (f) f,
(forud)ind-tagethed, fordom; (jur.) tiltale.
prévenu (Î) (m), tiltalt; tiltalte;
sigtet; sigtede.
previous (e) foregaaende,
tidligere. p. to før (tidligere) end.
previousness (e) forudgaaen,
tidligere datum.
prévision ® f, fremsyn, forud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
